90 år siden den første internationale kamp på Køge Stadion

21. juni 2024
Af: Per Møller
Historie - Helge_Damstedt.jpg
Helge Damstedt - Køge Boldklubs første internationale målscorer. (Arkivfoto).

Lørdag den 22. juni er en mærkedag i Køge Stadions historie.

Denne dag er det nemlig 90 år siden at det dengang blot to år gamle stadion lagde rammer til den første internationale kamp som fandt sted fredag aften den 22. juni.

1.700 tilskuere så det professionelle hold “Libertas” fra Østrig slå Køge Boldklubs hold med 12-1 efter 6-1 ved pausen. Helge Damstedt scorede hjemmeholdets mål - og blev dermed Køge Boldklubs første registrerede internationale målscorer.

Kampen var en kæmpe begivenhed i Køge – og kampens optakt var bl.a. musikalske indslag af Østsjællands Orkesterforening under ledelse af Fr. Christensen.

Til kampen var der også fremstillet fint 4-siders kampprogram - som kostede den nette sum af 10 øre ....

Køges hold i den historiske kamp så således ud:

Henning Jensen, Helmer Petersen, Sigfred Jensen, Valdemar Jørgensen, Gunnar Jensen, Knud Simonsen, Orla Svendsen, Helge Damstedt, Juulsgaard Sønderbech, Helge Jensen og Niels Viggo Christiansen.

Reserver var Poul Hansen, Orla Bagge og Verner Jensen.

Se listen over alle Køge Boldklubs internationale venskabskampe/turneringskampe på Køge Stadion gennem tiden. Klik her.

Kampprogrammet til den første internationale kamp på Køge Stadion.