Jørgen Sparre er død

11. juni 2026
Jørgen Sparre jpeg
Jørgen Sparre.

Det er med sorg, at vi i Køge Boldklub har modtaget meddelelsen om, at en af klubbens tidligere spillere, holdleder, bestyrelsesmedlem m.m., Jørgen Sparre, er gået bord, 89 år gammel.

Jørgen Sparre blev medlem af klubben som drengespiller og som pågående frontangriber fik han også debut på klubbens førstehold i 1. Division, den 3. oktober 1954 i en hjemmekamp mod B.1903. Det blev i alt til 43 kampe og 23 mål. Det blev også til adskillige kampe og mål på klubbens andethold i Danmarksserien, inden den aktive karriere sluttede med et par SM-titler med Old Boys mandskabet.

Efter sin aktive karriere overgik Jørgen Sparre til at varetage holdlederjobbet på klubbens førstehold i årene fra 1971-1984 - og var bl.a. i 1975 med til at vinde Danmarksmesterskabet til Køge Boldklub.

Herefter var Jørgen Sparre med i klubbens bestyrelse i en årrække, inden golfsporten tog over og han var et stort aktiv i mange år i Køge Golfklub.

Jørgen Sparre var kendt overalt som en altid glad og hjælpsom person som man aldrig gik forgæves til.

Jørgen Sparre efterlader sig hustruen Lis, datteren Linda, samt børnebørn, svigerbørn og oldebørn.

Jørgen Sparre bisætte tirsdag den 16. juni kl. 13.00 fra Køge Kirke.

Æret være Jørgen Sparres minde.

Per Møller, Køge Boldklub