Kæmpe tillykke til HB Køge Women

06. september 2026
HB Køge
HB Køge Womens hold der startede hjemmekampen mod PSV Eindhoven. (Foto: HB Køge).

Onsdag aften leverede HB Køge Womens smukke svaner endnu et historisk resultat, da klubben for anden gang i dens forholdsviskorte historie kvalificerede sig til Champions League gruppespil.

Det skete efter 1-1 mod hollandske PSV Eindhoven på Capelli Sport Stadion. Det uafgjorte resultat var nok til at sikre videre adgang i turneringen efter at køgenserne havde vundet det  første  opgør med 1-0 i Eindhoven onsdag i sidste  uge.

Lodtrækningen blandt de 18 kvalificerede klubber blev foretaget fredag middag den 4. september hos UEFA og bringer tre topklubber til Køge som modstander til HB Køge Women på Køge Idrætspark, nemlig de forsvarende Champions League vindere fra 2025/26 sæsonen, FC Barcelona, SL Benfica fra Lissabon og Servette Geneve FC fra Schweiz ligesom HB Køge-kvinderne på udebane skal op mod Arsenal FC, der vandt Champions League i 2024/25 sæsonen, Paris FC og de belgiske mestre fra OH Leuven.

Navnet Køge er for alvor sat på Europa-kortet.

Kæmpe tillykke til HB Køge Women skal lyde fra alle i Køge Boldklub.