Generalforsamling 2022: Flere jubilæumsnåle uddelt
I forbindelse med Køge Boldklubs 95. ordinære generalforsamling i Spar Nord Lounge på Capelli Sport Stadion torsdag aften den 27. januar, kunne formand Brian Hansen uddelt jubilæumsnåle til en række mangeårige medlemmer.
Her i 2022 blev følgende tildelt jubilæumsnål:
25 år til tidligere kasserer og formand Chris Hvid Hansen, som dog ikke var til stede og i stedet vil få nålen overrakt i forbindelse med en anden aktivitet i klubben.
40 år til Mogens Jersie Jensen.
50 år til Per Møller.
- og der var imponerende 70 årsnåle til både Steen Frederiksen og Erik "Kaner" Madsen.
Derudover fik tre medlemmer tildelt medlemsnåle fra generalforsamlingen sidste år i 2021, hvor årsmødet blev afviklet som "Teams" på grund af den daværende totale Corona-nedlukning af samfundet.
Nemlig 25 årsnål til André Rømer, der i dag er professionel i den svenske klub Elfsborg IF. André modtog nålen via en repræsentant fra familien.
Der var også 25 årsnål til Mikael Mogensen, der ikke var til stede ved årets generalforsamling og derfor vil modtage sin nål på et senere tidspunkt. Der var 60 årsnål til Børge Munk Hansen samt 70 år til både Søren Hald og 70 år til Henning Larsen.
Sidstnævnte var forhindret i at være til stede ved generalforsamlingen, hvorfor han vi få overrakt sin jubilæumsnål i forbindelse med et senere arrangement i klubben.
Se listen over de mange medlemmer af Køge Boldklub der gennem tiderne har modtaget jubilæumsnåle for lang og tro tjeneste her: Køge Boldklub officielle hjemmeside - Velkommen (umbraco-proxy.com)
Yderligere omtale fra generalforsamlingen 2022 følger hurtigst muligt.
