1. maj
Veteraner godt fra start
Køges førstehold i RGS-90 turneringen kom onsdag aften godt ud af starthullerne med en sejr på 6.2 på udebane mod Karlslunde IF.
I silende regn leverede køgenserne en god indsats og der var alrdig tvivl om udfaldet, fortæller holdleder Kurt Ejlertsen.
Søren Kanne og Søren Sørensen scorede hver 2 gange, Allan Friis og Lars Kølbjerg hver 1 gang.
Køges-holdets næste kamp er tirsdag aften på udebane mod Fakse.
Første point til Drenge Yngste
Efter nederlag i sæsonens tre første kampe sikrede Drenge Yngste 1 - årgang '90 - sig årets første point, da holdet onsdag aften på hjemmebane spillede uafgjort 1-1 mod Birkerød IF "Skjold". Et resultat, som Birkerød kunne være mest tilfreds med i en kamp, der blev spillet under vanskelige forhold med blæst og kraftig regn.
Køge havde fra kampens start det spillemæssige overtag, men det blev alligevel ikke til de helt store chancer i første halvleg. Spillet hang ikke rigtigt sammen for Køge, der dog alligevel formåede at presse Birkerød tilbage på banen. Mod slutningen af halvlegen lykkedes det imidlertid Birkerød ufortjent at bringe sig foran på et kontraangreb.
Efter pausen fortsatte Køges dominans. Sammenspillet fungerede nu betydeligt bedre - trods de vanskelige baneforhold - og Køge skabte flere chancer, men det blev dog ikke til scoringer. Først med 10 minutter tilbage af kampen skete der for alvor noget i Køge-angrebet; Nikolai Bach forfulgte ihærdigt en "lang" bold og blev nedlagt i Birkerøds straffesparksfelt. På det efterfølgende straffespark scorede Anders Andersen sikkert og sikrede dermed Køge et meget vigtigt point.
Køges næste kamp er lørdag, den 3. maj, kl. 13.45 mod Espergærde IF. Kampen spilles på Køge Stadion.
2. maj
DS møder oprykningsaspiranter
Køges andethold i Danmarksserien skal lørdag den 3. maj kl. 15,00 forsøge at vaske sidste weekends 0-5 nederlag væk, når holdet tager imod rækkens nummer to, Holbæk B&I.
- Vi har fået snakket ud om tingene hvad det var der gik galt sidste lørdag, og alle er igen ved frisk mod, og vi glæder os til at møde Holbæk, som netop nu ligger til oprykning, siger Køge-træner Peter Juul Petersen, der forventer at Holbæk tager en del tilskuere med sig til Køge.
Køges hold mod Holbæk ser således ud:
Thomas Nielsen, Daniel Pedersen, Christian Pedersen, Martin Langelund, Kasper Larsen, Jonas Bagger, Klaus Skovlund, Morten Rasmussen, Daniel Bærenholdt, Jimmy Kastrup, Lars Møller, Johnni Hansen, Ebrima Sowe og Thomas Hansen.
To spilledages karantæne til Carsten Holbek
DBU's DM-disciplinærudvalg har fredag eftermiddag idømt Carsten Holbek to spilledages karantæne for at slå FC Københavns forsvarsspiller Bora Zivkovic.
Episoden, der udløser karantænen, fandt sted i første halvleg af SAS Liga-kampen Køge Boldklub-FC København på Køge Stadion lørdag den 26. april.
Efter en spilsituation i straffesparksfeltet slog Carsten Holbek ud efter og ramte Bora Zivkovic, der forsøgte at forhindre målmanden i at sætte bolden i spil igen.
DBU's DM-disciplinærudvalg har udover video-optagelser fra kampen og udtalelser fra Køge Boldklub også sikret sig, at kampens dommer, Johnny Røn, ikke havde set episoden. Det er et afgørende forhold, og dermed holder disciplinærudvalget sig indenfor de rammer, reglerne giver mulighed for:
"Carsten Holbek idømmes 2 spilledages karantæne (svarende til 30 strafpoints) for at slå en modspiller, og der er tale om en forseelse, hvor en spiller på en hasarderet måde udsætter en modspiller for fare; jævnfør Fodboldlovens § 12 og de disciplinære bestemmelsers punkt (C) litra 1-4".
Det er anden gang i denne sæson, DBU's DM-disciplinærudvalg af egen drift tager en disciplinærsag op på baggrund af tv-billeder. Første gang var i november sidste år, hvor Brian Steen Nielsen, AGF, blev dømt to spilledages karantæne for et groft frispark mod Viborg's Ralf Pedersen på Århus Stadion søndag den 17. november.
Dermed fortsætter udvalget klubbernes opfordringen om, at der skal sættes ind overfor de forseelser, der populært sagt foregår "bag dommerens ryg". En mulighed, DBUs bestyrelse præciserede overfor udvalget inden sæsonstarten.
Idømmelsen af de to spilledages karantæne giver ikke Køge Boldklub mulighed for at anke sagen, idet der kun foreligger en ankemulighed i tilfælde af, at en spiller idømmes mere end seks spilledages karantæne.
Køge Boldklubs kommentar til Holbek-karantæne
Køge Boldklub har modtaget Disciplinærudvalgets afgørelse d.d. i ovennævnte sag. Køge Boldklub har ingen mulighed for at anke afgørelsen jfr. pressemeddelelse fra DBU. Køge Boldklub har allerede i går jfr. vedlagte mail (redegørelse til disciplinærudvalget) anmodet Divisionsforenigen om på næste SAS-ligamøde at tage den principielle debat op om brug af tv ved afgørelser, når disciplinærudvalget ikke bruger tv-billeder fra alle kampe men kun tager sager op, når der eksempelvis sættes fokus på sagerne fra journalister. Dette giver ikke en sportslig ligestilling af alle klubber, idet der er større chance for at sager tages op fra live-kampe eller via journalistiske programmer/artikler.
DBUs betyrelse har jfr. DBUs pressemeddelelse anmodet disciplinærudvalget om at skride ind via tv-optagelser overfor forsætlig fareforvoldende handlinger. Dette er Køge Boldklub principielt enig i - men udfra et sportsligt og retsligt lighedsprincip, hvor alle klubber behandles ens uanset om handlingen sker på en live-kamp, et udvalgsmedlem tilfældigt ser en handling eller en journalist får udvalget til at blive opmærksom på handlingen. Derfor er det Køge Boldklubs holdning, at disciplinærudvalget bør følge samtlige kampe i ligaen via pay per view kampe, således at alle klubber stilles ens alternativt, at bestemmelsen ændres så der ikke kan bruges tv.
Det kan ikke være rigtigt, at klubber skal spekulere i, evt at rejse sager overfor udvalget udfra forskellige handlinger i fodboldkampe, som vises på tv. Klubber kunne have interesse i, at påpege overfor udvalget at der var en handling i en kamp, som klubben ikke var impliceret i, men ens modstander til næste weekend var. Hermed kunne man få et system hvor alle overvågede hinanden og herefter åbnede sagerne overfor udvalget.
Dette ville var en grotesk situation og ikke i fodboldspillets interesse. Systemet når dommeren har fløjtet kampen af må være det bedste fremfor en situation hvor alle klubber vil se samtlige kampe og herefter angive handlinger til disciplinærudvalget. Disciplinærudvalget kunne herefter op til næste runde behandle alle disse sager.
Køge Boldklub går udfra, at det ikke var et sådan system, som man ønskede med den pågældende bestemmelse.
Køge Boldklub
v/Steen Witthøfft
4. maj
Første sejr til Drenge Yngste 1
Drenge Yngste 1 - årgang '90 - hentede onsdag aften sæsonens første point, og lørdag fortsatte holdet de gode takter i hjemmekampen mod Espergærde IF. Kampen blev spillet på en vanskelig bane, der flere steder stod under vand efter det kraftige regnvejr.
Alligevel leverede Køge pænt spil og var totalt dominerende i en første halvleg, der bød på flere oplagte Køge-chancer, men desværre ingen mål. Istedet lykkedes det mod halvlegens slutning for Espergærde at score efter en blottelse i Køge-forsvaret. Ikke ligefrem fortjent, så det var en flok slukørede Køge-spillere, der gik til pause bagud 0-1.
Efter pausen kom Espergærde mere med i kampen, men det var forsat Køge, der var toneangivende. Køge var nærgående med bl.a. skud på overligger og stolpe, men holdet manglede det fornødne held i de afgørende situationer. Det havde holdet til gengæld midt i halvlegen, hvor Thomas Nielsen sendte et frispark ind i feltet. Espergærdes målmand stødte i luftduel sammen med Køges Nikolai Bach, og da ingen af dem nåede bolden, sejlede frisparket direkte i mål. Espergærde appellerede for frispark, men dommerens fløjte forblev tavs, og 1-1 var en kendsgerning.
Køge satte nu alle sejl til for at fremtvinge en afgørelse, og mod slutningen af kampen blev anstrengelserne belønnet. Nikolai Bach sendte fra en spids vinkel bolden i mål, og sikrede dermed Køge en meget vigtig 2-1 sejr efter en flot indsats. Holdet har nu kontakt med de øvrige hold i bunden af rækken, og forude venter en spændende afslutning på forårssæsonen.
Næste kamp er lokalopgøret mod topholdet fra Herfølge. Kampen spilles lørdag den 10. maj kl. 13.45 på Køge Stadion.
Andetholdet kom godt igen
Køges andethold i Danmarksserien havde lørdag eftermiddag besøg af oprykningsaspiranterne fra Holbæk B&I. Det blev en ganske underholdende forestilling som sluttede uafgjort 2-2, efter at Holbæk var gået til pausen med en føring på 2-0.
- Set i bakspejlet var uafgjort et OK resultat når vi ser på at vi var bagud 0-2. Alligevel er jeg ikke 100 procent tilfreds. Jeg er sikker på, at havde vi fulgt vores aftaler inden kampen var vi løbet af med sejren, siger træner Peter Juul Petersen.
- Vi får en god start hvor vi via spil ud på fløjene kom til et par gode afslutninger. Da Holbæk kom på 1-0 faldt vi ud af kampen, fortsætter Køge-træneren, der i pausen fik peppet nu gejst i sine spillere.
- Vi snakkede om at det her krævede altså hårdt arbejde af alle, og midtbanen skulle have meget bedre fat, fortæller Peter Juul Petersen.
I starten af anden halvleg så det imidlertid ikke ud til at aftalen blev fulgt. Køge startede dårligt de første 5-7 minutter, men fik så bedre og bedre fat og Daniel Bærenholdt gav køgenserne fornyet tro da han reducerede til 2-1. Herefter styrede Køge begivenhederne, og udligningen til 2-2 sørgede Johnni Hansen for.
Mads Olsen i karantæne
Køges anfører Mads Olsen pådrog sig i anden halvleg af søndagens kamp mod Farum en advarsel - hvilket betyder at den arbejdsomme midtbanespiller får en spilledags karantæne og derfor ikke er med når Køge søndag den 11. maj tager imod FC Midtjylland.
Godt og skidt for juniorerne
Uge 18 blev lidt op og ned for Juniorafdelingen. Ugen startede godt da andetholdet hentede 3 points i Herlev. Køge vandt 4-3 efter en meget regnfuldt - meget hård og dommer præget kamp. Målscore Misha Sadaatmand 2 mål og Allan Rahman 2 mål.
Næste opgave i ugen var lørdagens lokalopgør for andetholdet mod Herfølge og det blev en utrolig skuffelse for Køge. Uagtet at Køge havde 95 % af spillet kunne de to angribere ikke få bolden i mål, og kom den endelig i mål skulle dommeren nok sørge for at annullere dette. F. eks da Mishag scorede på frispark direkte i trekanten men dommeren fejlbedømte totalt situationen og annullerede målet.
Køge måtte se sig slået med 0-1. Herfølges mål skyldtes endnu engang en flot dommerpræstation da han i starten af kampen som den eneste kunne se et straffespark.
- Jeg er ikke klar over hvorfor dommerne i denne sæson er så svage og deres præstationer så svingende siger Henrik Melbye, afdelingsleder for Juniorafdelingen i Køge og fortsætter. - De går mere op i at vi skal mødes på midten af banen og hilse på hinanden inden kampen så alt er fair play. De går op i halskæder eller om trøjen er inde i bukserne men at dømme for hårdt og brutalt spil det glemmer de når kampen er i gang. I Herlev har jeg aldrig set så hårdt spil i en juniorkamp. Den eneste som ikke så dette voldsomme og brutale spil ja det var dommeren. Hvor er vi så når alt skal være så fair play men ingen indsats mod det hårde og brutalt spil. Lad os nu for en ordentlig linie fra dommerne - vores drenge skal ikke risikerer liv og lemmer når de spiller fodbold.
Næste opgave for andetholdet er lørdag den 10. maj 13.30 hjemme mod rækkens nok bedste hold SB 50 Ishøj.
Førstejuniors kamp i B.93, ja hvad skete der. Køge satte sig totalt på kampen stod for 70-80 % af spillet, fik den ene målchance efter den anden men ind, ja det ville bolden ikke.
- Jeg blev sgu frustreret da vi efter 6 fri løbere mod B.93's mål ikke kunne få bolden i nettet, siger cheftræner Kim Hansen og fortsætter. - Og når så en enkelt fej i vores forsvar i midten af 1. halvleg afgører kampen til B.93's fordel, det er ikke godt nok.
Sebastian Bahne kunne ikke være med mod B.93 grundet en skade.
- Vi kommer til at undvære Sebastian i 5 uger siger Henrik Melbye. - Skaden er vurderet af vores egen læge Michael Stoltenberg i ugen som gik og i fredags af Eilif Larsen Gildhøj speciallægeklinik og heldigvis er det kun 5 uger men det er nok resten af forårssæsonen.
Køge måtte se sig slået med 0-1 og den næste opgave bliver hjemme 10. maj kl. 13.00 mod Holbæk.
Eggerts langsomt igang igen
Blandt tilskuerne i Farum Park var en række af Køges skadede folk - Claus Jørgensen, Morten Eskesen og Henrik Eggerts.
Sidstnævnte har nu langsomt startet sin lange vej tilbage til topformen.
- Jeg er begyndt at cykle meget let. Om et par uger begynder jeg at sætte vægt på - men hele genoptræningsprogrammet skal naturligvis nøje følges af vores fysioterapeut Kirsten Larsen, fortalte Henrik Eggerts.
5. maj
25. selvmål på udebane
Da Farums Anders Alding i kampens 27. minut var så uheldig at sende bolden forbi sin egen målmand Jørgen Nielsen og bringe Køge foran 1-0, var det 25. gang gennem tiderne at en Køge-scoring blev noteret som selvmål på udebane.
To Damejunior-spillere til træningssamling
STU U/17 Øst havde i dag den sidste træningssamling i Brøndby og både Kathrine Havlund Andersen og Stine Søndergård var fit for fight. Samlingen skulle have været en 2-dages samling, men p.g.a. skriftlig eksamen var den blevet kortet ned til en enkelt dag.
Samlingen sluttede med en træningskamp mod Skåne. Stine spillede højre back, startede inde og spillede hele kampen, mens Kathrine spillede hele 2. halvleg. Begge piger spillede en god kamp. Stine havde under formiddagens træningspas demonstreret en sikkerhed i at sparke hjørnespark, så hun stod for alle hjørnespark fra venstre side. Og formiddagens træning havde ikke været forgæves, da en af de indøvede detaljer omkring hjørnespark gav mål. Kathrine kom ind i 2. halvleg som angriber ved siden af Therese Nielsen fra Hvidovre. Kathrine var på pletten og scorede efter indlæg fra Therese og kort tid efter kvitterede Kathrine med et lige så godt indlæg, som Therese scorede på.
Kampen sluttede 7-1 til U17 ØST. Therese Nielsen fik vimplen som kampens bedste spiller.
U17/U19 talentturneringen foregår i Vildbjerg fra 28. maj til 1. juni. Både Kathrine og Stine er udtaget til turneringen.
Mandag den 5. maj spiller SBU's U/14 piger en sidste træningskamp inden U/14 talentturneringen den 23.-25 maj. Kampen spilles i Borup og modstanderen er Skovlunde's 2. Damejunior. Lærke Mark er udtaget til kampen. Vi ønsker hende held og lykke.
Drenge Ældste vandt flot topkamp
Lørdag kl. 13.15 skulle der fløjtes op til topkampen mod AB. Blot en halv time før var der til tider et skybrud i området, og det kunne absolut også ses på banen, der mange steder stod under vand. Pudsigt nok holdt regnen sig væk i 2 x 35 minutter, som en drengekamp varer. Og hvilken kamp.
Det var to hold, der begge gik ind for en fighter-indsats, og der blev også vist meget seværdig fodbold, især når bolden kom ud på kanterne, hvor der var knapt så megen væde.Spil og chancer var i 1. halvleg omkring 50/50, omend ingen kunne have sagt noget, hvis Køge havde scoret lige før pausen.
I anden halvleg havde AB modvind, hvilket bevirkede, at deres målmand ikke altid fik sparket godt ud, og bl.a. dette gav Køge mere spil og flere chancer. Det kunne godt ligne, at det hele skulle ende i en nulløsning, men så pludseligt besluttede højre-angri- beren, Mads Poulsen, der var trukket ind i banen, at prøve et skud med det knapt så varme venstreben, og så blev det 1-0 til Køgedrengene, en stilling som blev forsvaret til sidste fløjt.
Det var AB's første pointtab og Køge ligger nu alene i spidsen i pulje 1, som eneste ube- sejrede hold. Lørdag gælder det udebanekamp i Ølstykke.
Det var iøvrigt også en oplevelse både for spillere og publikum, at det var en erfaren og kom- petent dommer (Jan Bremer), der med autoritet og godt humør styrede kampen.
Henrik Jensen uddyber kritik
Som bekendt blev Køges målmand Carsten Holbek idømt to spilledages karantæne, efter at optagelser fra TV3 havde vist, at han havde slået FC København's Bora Zivkovic i ansigtet i forbindelse med en nærkamp.
Den og lignende hændelser kigger værterne Carsten Werge og Per Frimann samt aftenens gæster, FIFA-dommer Knud Erik Fisker, tidligere topdommer Jan Hald og Esbjerg fB's cheftræner Ove Pedersen nærmere på i mandag aftens "Det' bare fodbold" på Viasat Sport kl. 21.30.
Seerne vil også kunne glæde sig til at høre Køges cheftræner, Henrik Jensen, uddybe den kritik af Per Frimann, som han er kommet med i løbet af ugen. Henrik Jensen har efter sigende påstået, at Frimann har interesse i, at AB ikke rykker ned...
Hvilket Henrik Jensen iøvrigt hævder ikke at have sagt. Hør hans kommentar og kritik mandag aften.
Lilleput Ældste: Sejr i flot spillet lokalopgør
Køge's ældste lilleputter, årgang 1991, spiller som nat og dag, hvis man skal tage udgangspunkt i de sidste tre kampe, hvor det til gengæld er blevet til fire point og en flot 3. plads i række 1, pulje 2, efter sidste efterårs oprykning.
Først var modstanderen AB på Køge Stadion, hvor en uvant opstilling og et slapt Køge-hold nærmest blev kørt over af modstanderne. Køge kunne hverken lukke af bagude eller skabe noget fremme - og så hjalp det ikke meget, at dommeren havde taget Køge-brillerne på. 0-5 lød cifrene som Køge egentlig kunne være godt tilfreds med efter spil og chancer.
Ganske få dage efter var det et forvandlet Køge-hold, der stillede op til "lokal"-opgør på Herfølge Stadion. Køge-drengene spillede og navnlig fightede, så man skulle tro, der var tale om et helt nyt hold. Rasmus Sørensen bragte hurtigt Køge foran, mens endnu et nyt Køge-mål til alles undren blev annulleret. Først da Jojo Quarm bragte Køge på 2-0 begyndte alle at tro på sensationen. I hele fem år havde Køge ikke slået Herfølge i en turneringskamp i SBU-regi, men denne gang skulle det altså gå anderledes. Herfølge reducerede til 2-1, Køges Jojo Quarm scorede til 3-1, Herfølge reducerede igen til 3-2 og så var der ellers lagt op til en spændende afslutning med masser af Herfølge-press især på højrekanten ved en stærkt spillende Nikolaj Wium.
Men Køge stod for presset og så ville jubelen ingen ende tage over endelig at få ram på "arvefjenderne" i en intens, spændende og til begge holds ros fair spillet kamp. Tre vigtige og flotte point var hjemme til tabellen til Køge, hvis målsætning det først og fremmest er at blive i den bedste række efter oprykningen. Herfølges trøstmål blev sat ind af Nikolai Wium og Mads Lauritsen.
Endelig gjaldt det i søndags hjemmekampen mod Herlev IF, hvor Køge fortsatte de gode takter og pressede så voldsomt på, at en Herlev-spiller så sig nødsaget til at redde med hænderne på målstregen.
Dum handling, når man ikke er målmand. Rødt kort og mål på det efterfølgende straffespark ved Mathias Hueg. Da Jojo Quarm øgede til 2-0 burde den "ligge lige til højrebenet" med 11 spillere mod 10. Malurten kom desværre i form af to Herlev-scoringer og dermed uafgjort. Efter fem spillerunder og halvvejs i turneringen er stillingen derfor, at AB fører med 13 point, Næstved IF har 10 point, Køge og Herlev IF 7 point, mens Herfølge og Albertslund BK ligger under nedrykningsstregen med henholdsvis 6 og 0 point.
Køges succes-drenge er Nicklas Witten, Nick Jensen, Simon Højbjerg, Mathias Hindkjær, Kasper Poulsen, Mathias Hueg, Steffen Pedersen, Nikolaj Sørensen, Jojo Quarm, Rasmus Sørensen, Jeppe Nielsen, Yakub Bas og Alex Jørgensen.
6. maj
Sikker sejr til Old Boys
Køges bedste Old Boys hold spillede mandag aften sæsonens femte kamp i SBU's 1'errække. På hjemmebane tog Køge imod Glostrup FK, der inden kampen var placeret foran køgenserne.
Køge vandt kampen 5-1 efter 1-0 ved pausen.
Efter en ganske lige første halvleg, hvor Søren Andersen bragte hjemmeholdet i front midt i halvlegen, og både Claus Andersen og Lars Frisch herefter var uheldige med forsøg på overliggeren, var Køge klart toneangivende efter pausen.
Claus Andersen scorede til 2-0 på hovedstød efter hjørnespark i det andet minut. Midt i halvlegen afgjorde Køge definitivt kampen med tre hurtige mål. Claus Andersen gjorde det til 3-0 efter flot forarbejde af Henrik Kalmer, inden den lynhurtige venstrekantspiller Kenny Larsen med to mål - det ene på straffespark begået mod ham selv - gjorde det til 5-0. Glostrup fik pyntet på resultatet i kampens sidste minut.
Køge-holdets næste kamp er mod AB torsdag den 8. maj kl. 19.00. Kampen er et led i anden runde af DBU's Landspokalturnering.
Køges hold mod Glostrup FK så således ud:
Michael Paulsen, Stig Pedersen, Thomas Nielsen, Kenneth Nielsen, Søren Kokholm, Peter Amdi, Henrik Kalmer, Lars Frisch, Kenny Larsen, Claus Andersen, Søren Andersen. På udskiftningsbænken startede Peter Bertelsen, Jan Brodersen og Jesper Hansen.
7. maj
Uafgjort til årgang 96
Køge Boldklub's årgang '96 spillede tirsdag aften sin tredie kamp i årets turnering på udebane mod rækkens tophold Karlslunde.
Efter det uheldige hjemmebanenederlag i lørdags til Ishøj, var det en flok ivrige spillere som i dag kom på banen og leverede en rigtig flot fight.
Køge var spillestyrende dog uden de store chancer. I midten af 2. halvleg, kom Karlslunde foran, men i de døende sekunder udlignede Markus Jeppesen for Køge, således at Køge fik et velfortjent point.
Ny assisterende træner hos U/21
Det succesfulde U/21-mandskab har tilknyttet Hans Larsen som assisterende træner for cheftræner Peter Sørensen.
Holdet har ingen holdleder. De administrative og andre ikke direkte fodboldrelaterede gøremål er Peter Sørensen og Hans Larsen fælles om.
God og underholdende Serie 5-kamp
Femteholdet i serie 5 havde besøg af Viby på denne solbeskinnede søndag formiddag. Kampen endte 2-2, som også var resultatet efter pausen.
Allerede efter 10 minutter bragte Jens Bang os foran med 1-0, da han udnyttede en løs bold i Vibys straffesparksfelt. Men bare 10 minutter senere havde Viby scoret to gange, da de udnyttede løst forsvarsspil.
Kort før pausen scorede Peter Rasmussen på et flot hovedstød, da han sikkert udnyttede flot forarbejde af Michael Frost, som med et perfekt indlæg fra højre side gjorde det hele lidt lettere for Peter Rasmussen.
Alt i alt en rigtig god Serie 5-kamp, hvor Viby diskede op med det pæneste forsvarsspil, mens vi fightede som besatte og på den baggrund fortjente det ene point.
Pointet kom primært i hus på godt og sikkert forsvarsspil af hele bagkæden; Kristian Kjeldahl, Michael Pedersen, Rune Juul og Claes Olsen, som tillige blev valgt som bedste Køge-spiller.
Ny sejr til Serie 4
Serie 4 drog lørdag til Haslev, hvor transporten derned skabte problemer, da der var en bil, der kørte i stykker, men dette påvirkede ikke holdet negativt, som vandt 4-2 efter en målløs 1. halvleg.
Straks fra kampens start satte vi os på flæsket og allerede i det første minut havde Jan Brodersen et langskudsforsøg på overliggeren. Overtaget udmøntede sig desværre ikke i nogle scoringer, mens Haslev kun var farlige, når vi udviste lidt ukoncentreret forsvarsspil.
Men straks fra anden halvlegs start kom målene. Allerede i det 3. minut blev Thomas Rastad forsøgt spillet fri i højre side af banen, men kunne ikke bolden i kamp med en forsvarer og keeperen, men til alles overraskelse dukkede Jens Ibsen op som trold af en æske, hvorved målmanden var nødt til at begå et straffespark. Dette blev sikkert udnyttet af Claus Claudi Jensen.
5 minutter senere prøvede Jan Brodersen igen lykken fra distancen, da han fyrede et langskud af fra ca. 35 m...
Dette blev dog pareret af Haslev-målmanden, som til gengæld tabte bolden for fødderne af Claus Claudi Jensen, som udbyggede føringen. Claus Claudi Jensen fuldbyrdede sit vaskeægte hattrick omkring det 20. minut, da han sikkert udnyttede endnu et straffespark, som var blevet begået mod Denis Hansen. Så var den kamp afgjort, men som tidligere på sæsonen kom modstanderen helt unødvendigt, da de på 5 minutter omkring den halve time scorede to gange; det første var dog et selvmål.
Dette medførte et Haslev-pres i den resterende del af kampen. Men i kampens sidste minut scorede Thomas Rastad til slutresultatet, da han flot udnyttede et kontraangreb.
En god sejr, som kom i hus på en flot holdindsats, hvor dog Jens Ibsen sprang lidt særligt i øjnene.
8. maj
Den lange vej op ad bakke ...
For blot en måned siden havde Køges mandskab med en hjemmebanesejr 2-0 sejr over Viborg FF lagt sig i en aldeles gunstig situation i SAS Ligaen.
Holdet havde med sejren bragt sig op på 8. pladsen i rækken, tre points foran nummer 9 og 10, h.h.v. AB og AGF og hele fem points foran Silkeborg og Viborg, der efter denne 21. spillerunde indtog de to nedrykningspladser med hver 21 points. Det hele tegnede lyst - og selvtilliden var i top.
Men siden er alt gået skævt for køgenserne. De fem efterfølgende kampe er som bekendt alle blevet tabt, og i stedet for at holde afstand til bundholdene, er det nu Køge, der her syv runder før sæsonafslutningen, indtager den kedelige sidsteplads i ligaen - fire points op til Viborg, der inden weekendens kampe indtager 10. pladsen, den plads som Køge allerede inden sæsonen startede var ganske tilfreds med at slutte på ...
Så nu er det altså Køge der har den lange vej op ad bakken foran sig.
Hvad er det der er gået galt?
Ja, først og fremmest har serien af nederlag slidt ganske meget på spillernes ellers så struttende selvtillid. Det har specielt været ganske tydeligt i de to seneste kampe mod FC København og Farum, hvor holdet udefra set har manglet vilje til at kæmpe sig ud af krisen ligesom den spillelyst og "fanden-i-voldskhed" der henrykkede hele fodbold-Danmark i efteråret og gjorde køgenserne til ét af forårets mest spændende mandskaber i dansk fodbold. Ingen fremdrift i spillet, alt mange personlige og tekniske fejl som har kostet dyrt her i foråret. Spillerne virker slidte. Er det forskellen på Køges halvprofessionelle tilstande, hvor spillerne udover seks gange ugent træning plus kamp og for de flestes vedkommende civilt arbejde ved siden af, kontra de øvrige klubber, som kører med fuldtidsprofessionelle tilstande der skinner igennem? Køge-folkene får med andre ord ikke mulighed for den ro og restitution, som er så vigtig for at kunne klare kravene i den barske Superliga.
Situationen er dog den, at Køge fortsat langt hen ad vejen selv kan være medbestemmende om opholdet i landets fineste række skal forlænges med mindst endnu en sæson. Køge har nemlig fornøjelsen af selv at møde fire af de syv aktuelle nedrykningskandidater indbyrdes - nemlig AGF (hjemme), AaB (ude), AB (hjemme) og Viborg (ude). Kravet for overlevelse er ganske krystalklart - disse fire kampe skal vindes. Og så skal Køge håbe på at holdet allerede førstkommende søndag kommer ud af den onde cirkel og får point(s) i hjemmekampen mod FC Midtjylland. For sejre i fem ud af de sidste syv kampe skal Køge regne med at skulle op på for at komme fri af én af de to dumpepladser.
De seneste syv sæsoner har 33 points været nok til at klare frisag. Det bliver det under i ingen omstændigheder i 2002/2003 sæsonen. For at slutte på den befriende 10. plads skal der muligvis skrabes op til 40 points ind på pointskontoen. Og det vil for Køges vedkommende sige fem sejre i de sidste syv kampe.
Netop nu er det mere aktuelt end nogensinde tidligere i denne sæson at tage ved lære af nogle af de ord der står i tredie vers i klubsangen:
Vi prøver på at spille både effektivt og smukt,for vi har lært at ville af Niels Juel fra Køge Bugt. Han hejsede det røde flag, så fjenden krøb i skjul. Vi har det samme hjertelag: at gi' de andre mul.
Så gutter på og omkring SAS Ligaholdet. Knyt næverne og start på en frisk - I har vist I kan være med. Tro på jer selv. Så kommer resultaterne igen.
9. maj
Sejr og nederlag mod AB
To dage i træk har Køge-hold været på besøg hos AB.
Onsdag gjaldt det kampen i reserveholdsligaen, hvor Køge fik en masse opmuntring at køre hjem på.
Køge vandt 4-2 over et rigtigt stærkt AB-mandskab. Ved pausen førte Køge 2-0.
- Vi spillede en rigtig god kamp, og det var en dejlig opmuntring der forhåbentlig kan sparke ny selvtillid ind i truppen, siger Køge-træner John Tune Kristiansen.
Johnni Hansen og Ibrahim Øksum bragte Køge på 2-0. I starten af anden halvleg reducerede Abdul Sule for AB. Lars Møller og Nicolas Drost gjorde det til 4-1 inden Abdul Sule pyntede på resultatet for AB.
Torsdag aften var Old Boys holdet på besøg i Bagsværd i en kamp i anden runde af DBU's Landspokalturnering. Her var AB'erne de stærkeste og de kunne trække sig tilbage med en sejr på 3-0.
Lilleput Yngste mod Næstved
I tredie omgang af SBU's pokalturnering for Lilleput Yngste skal Køge på udebane møde Næstved IF, som holdet også er i pulje med.
Kampen spilles tirsdag den 20. maj kl. 19.00 i Næstved Idrætspark.
Ny tilskuerrekord i dansk fodbold?
Danmarksturneringen i fodbold sætter tilskuerrekord i denne sæson. Aldrig har der været så stor interesse for kampene i landets bedste rækker. Det fejrer Divisionsforeningen med en SMS konkurrence, hvor man blandt andet kan vinde fodboldrejser og billetter til landskampen Danmark-Norge.
Tilskuerrekorden for Danmarksturneringen har stået i snart 22 år. Den blev sat tilbage i 1981, hvor 1.545.290 tilskuere gik gennem tælleapparaterne til kampene i landets tre bedste fodboldrækker. Men den rekord står nu for fald. Foreløbig er over 1,3 millioner troppet op på klubbernes stadions i denne sæson. Hvis tilskuersnittet holdes i de resterende kampe i sæsonen, så vil den gamle rekord blive slået med 100.000. Målet er at tilskuer nummer 1,7 million skal rundes, inden sæsonen slutter.
- Jeg glæder mig utrolig meget over de flotte tal. Jeg synes, det beviser, at dansk fodbold er et godt og underholdende produkt, som mange danskere gerne vil se. Klubberne har stor ære af resultatet. De har lagt en kæmpeindsats i at få fyldt deres stadions. Det er et flot arbejde, der nu giver gevinst, siger Claus Rode Jensen, direktør for Divisionsforeningen.
Divisionsforeningen laver nu i samarbejde med BT, TV3 og TravelSense en SMS-konkurrence for at fejre, at rekorden står for fald.
Konkurrencen er delt op i to dele.
1) Fra den 9. maj og helt frem til en uge før sæsonen slutter den 22. juni stilles spørgsmålet: Kommer der mere end 1.700.000 tilskuere til divisionsfodbold i sæsonen 2002/2003?
Ja VIND DIV A
Nej VIND DIV B
Svarene sendes til 1202, og præmierne er blandt andet en rejse for to til en kamp i Europa med favoritholdet. Det kan for eksempel være Real Madrid, AC Milan eller Manchester United. Andre præmier er gratis adgang til fodbold i Danmark i et år og fodbolde fra Select.
2) Alle dem, der har gættet med, vil hver fredag modtage et spørgsmål om SAS Ligaen på telefonen. Det første spørgsmål lyder:
Scorer Peter Foldgast for Brøndby i kampen mod AGF på søndag? Også dette svar skal sendes til 1202.
Her er der billetter til EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Norge på højkant. Kampen spilles den 7. juni i Parken. Da billetsalget startede til den kamp for et par måneder siden, blev den udsolgt i løbet af ganske få minutter.
- For tiden bliver der skrevet mange negative historier om bl.a. økonomien i de danske klubber. Men her er der virkelig en positiv historie, der viser, at tilskuerne er helt vilde med fodbold i Danmark. Det vil vi gerne sætte fokus på, og derfor laver vi konkurrencen, forklarer Claus Rode Jensen.
Damejunior-sejre sikrer selvtilliden!
Efter en noget halvkedelig forestilling lørdag eftermiddag skulle Køge/Solrød's dame junior i går, onsdag vaske pletten af mod Ølstykke FC. En kamp der på forhånd var sat store forventninger til, idet holdet fra Nordsjælland også gerne vil spille med om topplaceringerne.
Fra første fløjt skulle det dog vise sig, at der i 1. halvleg kun skulle spilles til et mål, nemlig Ølstykke`s. Hjemmeholdet`s spiller flyttet bolden hurtigt, og med en særdeles veloplagt Stine Søndergård blev Ølstykke spillet helt ned i eget felt. Til tider mindede kampen faktisk om en ishockey kamp i powerplay. Indenfor kampens første 10 min. havde Køge/Solrød haft ikke færre end fem hjørnespark, hvoraf to blev reddet på selve mållinien.
Desværre kunne hjemmeholdet ikke rigtig få bolden det sidste stykke, og som tiden gik, blev irritationen større og større. Efter flere gode afslutninger fra distancen fik Kathrine Havlund endelig hul på bylden efter et mønter angreb i venstre side. Bolden blev flyttet hurtigt rundt blandt fem spillere, hvorefter Lærke Mark millimeter præcis sendte en aflevering på tværs, som Havlund bare skulle sætte indersiden på. Dette blev signalet til et endnu større pres mod Ølstykke, hvilket desværre stadig ikke endte i flere mål. Med en afslutningsstatestik på 25-1 i Køge/Solrød's favør var 1-0 ikke helt tilfredsstillende.
Billedet fra 1. halvleg fortsatte efter pausen, og selvom det lyder fantastisk lykkes det faktisk hjemmeholdet af brænde nogle større chancer i 2. halvleg. Efter 12 min. spil fik Køge / Solrød frispark i venstre side, som Stine Søndergård sparkede ind i fødderne på Lærke Mark, der meget koldblodig flugtede bolden i nettet til 2-0. På dette tidspunkt, efter en times spil havde Ølstykke ikke haft en eneste afslutning indenfor rammen, men det skulle de desværre hurtigt få lavet om på. Kort efter 2-0 fik udeholdet sparket en løs bold ind i feltet, hvorefter Køge/Solrød's forsvar/målmand total misforstod hinanden, og som konsekvens af dette trillede bolden stille og roligt ind over stregen, og pludselig var kampen ganske ufortjent helt åben igen.
Dette gav noget usikkerhed, som igen gav Ølstykke en tro på tingene. Kampen endte herefter i det rene indianer fodbold, hvor bolden fløj fra og tilbage fra det ene felt til det andet, og de fremmødte tilskuere fik en fantastisk livlig afslutning. Trods et dusin afslutninger fra Stine Søndergård var hun endnu ikke kommet på tavlen, men 13 min. før tid lykkes det hende at score et flot mål fra 20 meter, hvilket skulle vise sig at blive sejrsmålet, idet Ølstykke endnu engang formåede at trille bolden i kassen på et forsvarskiks.
Dette var en fantastisk kamp, udtaler ass. træner Jan Andersen efter kampen. Vi spiller fodbold på et meget højt teknisk niveau, og at kampen kun ender 3-2 er jo på ingen måde et udtryk for styrkeforholdet. Vi snakker realistisk om, at vi har 10 situationer, hvor vi er alene med målmanden, og desuden redder de fire gange på stregen, så et resultat på 10-2 kunne Ølstykke ikke have indvendt noget imod. Eneste problem er selvfølgelig, at vi lukker to mål ind, hvilket ikke er tilfredsstillende mod Ølstykke, slutter Jan Andersen.
Allerede lørdag den 10. maj 2003 er holdet's næste styrkeprøve ude mod Skovlunde, kl. 13.30. En meget svær opgave, hvor Køge / Solrød skal prøve at revanche sig fra sidste kamp's 1-3 nederlag.
Ynglingene indvier det nye stadion
Det bliver ynglinge 1. Division, der lørdag den 10. maj kl. 11.00 får fornøjelsen af at være det første hold, der spiller hjemmekamp på den nye lækre bane på det nye atletikstadion.
Mark Strudals tropper møder Holbæk B&I - og efter denne kamp overtages banen kl. 13.00 af de to klubbers junior 1. Divisionshold.
DS: Vanskelig udekamp i Otterup
Køges andethold i Danmarksserien skal lørdag den 10. maj en tur til det fynske, for at møde Otterup.
Inden kampen er Otterup næstsidst i rækken, men alligevel maner Køge-træner Peter Juul Petersen til forsigtighed.
- Otterup havde vi masser af besvær med hjemme i efteråret selvom vi vandt. De har en lidt "akavet" spillestil, meget fysisk betonet og med lange bolde. Så det er en modstander vi skal have respekt for, fastslår Køge-træneren.
Peter Juul Petersen sender følgende 14 spillere til Otterup:
Thomas Nielsen, Daniel Petersen, Klaus Skovlund, Jonas Bagger, Christian Pedersen, Martin Langelund, Morten Rasmussen, Kristian Lund, Daniel Bærenholdt, Ebrima Sowe, Tommy Nielsen, Michael Nielsen, Kasper Mortensen og Thomas Hansen.
Kasper Larsen er knæskadet og Johnni Hansen afsoner én spilledags karantæne.
10. maj
Årgang 96 vandt lokalopgør
Årgang '96 var lørdag i Herfølge til sæsonens fjerde kamp. Lokalopgøret blev vundet fortjent af Køge med 4-3, på 2 mål af h.h.v. Irkan Karabacak og Markus Jeppesen. Køge- holdet kæmpede bravt og havde i målmand Mikkel Lystrup en sikker skanse.
Intenst lokalopgør hos Drenge Yngste
Drenge Yngste 1 - årgang '90 - mødte lørdag på hjemmebane Herfølge i en kamp, der i intensistet og spænding fuldt ud levede op til prædikatet lokalopgør. Desværre blev det til et nederlag på 0-1 trods en meget flot indsats af Køge-drengene mod stærke Herfølge.
I første halvleg havde Herfølge overtag i spil og chancer, men et godt kæmpende Køge-hold med målmand Andreas Falk som sikker ankermand - holdt stand, og første halvleg forblev uden scoringer. I anden havleg kom Køge mere med i kampen, og holdet var klart farligere foran Herfølge-målet end i første halvleg. Alligevel var det Herfølge, der efter et hjørnespark kunne afgøre kampen til sin fordel. Bestemt ikke ufortjent, men ærgerligt for Køge, der med lidt held havde fået belønning for sin flotte fight og vilje i kampen.
Køge holder nu 14 dages turneringspause, men søndag i St. Bededagsferien deltager holdet i en eliteturnering i Næstved, hvor modstanderne i den indledende pulje er AB, Slagelse og B.1913.
Storsejr til Junior 1. Division
Junior 1. Division fik lørdag fornøjelsen at spille på den nye bane på atletikstadion hvor modstanderen Holbæk B&I måtte tage hjem igen med et 6-1 nederlag.
En rigtig god kamp af Køge som allerede efter 20 minutter førte 3-0.
Kampens målscorer for Køge var Jesper Sneholm og Michael Hansen hver 2 mål, Cihat Bardak og Jeppe Blindum hver 1 mål.
Alle spillerne skal roses for en god indsats, specielt skal dog nævnes Micky Hansen som nok spillede sin bedste kamp i år.
Junior 2 tog imod SB 50 Ishøj, og ja det er måske sagt før, 80 procent af spillet foregik på Ishøjs banehalvdel med et massivt Køge pres, men ind ville bolden ikke.
Der mangler skarphed omkring afslutningerne, men det skal nok komme siger teknisk træner Finn Åge Rasmussen.
Ishøj tog allerede føringen efter 2 minutters spil, da Køges forsvar blev tages på sengen og i de sidste minutter hvor Køge smed alt frem til angreb, måtte Morten Sivertsen se sig passeret endnu engang til slut resultatet 0-2.
Kneben men fortjent sejr til DS
Køges andethold i Danmarksserien spillede lørdag eftermiddag på udebane mod rækkens nummer næstsidst, Otterup, og kunne vende hjem med en sejr på 1-0.
En fortjent sejr der burde have været større.
- Spillet var ikke prangende men vi vandt en retfærdig sejr på en meget langhåret bane der vanskeliggjorde godt fodboldspil, vurderer træner Peter Juul Petersen.
Køges sejrsmål blev scoret efter 38 minutters spil og satind på hovedstød af Christian Pedersen.
Køge-holdet, der nærmest må betegnes som et "Young Boys"-mandskab med en gennemsnitsalder på 20 1/2 år havde dog nær mistet sejren til sidst hvor Otterup fik en megachance for at udligne, men målmand Thomas Nielsen klarede på fremragende vis.
Ekstra stor ros var der også til Ebrima Sowe og Michael Nielsen.
Køges hold mod Otterup:
Thomas Nielsen, Daniel Pedersen, Christian Pedersen, Klaus Skovlund, Jonas Bagger, Martin Langelund, Morten Rasmussen, Kristian Lund, Daniel Bærenholdt, Ebrima Sowe, Michael Nielsen. Udskiftningsspillere: Tommy Nielsen, Kasper Mortensen og Thomas Hansen.
11. maj
Drenge Ældste 1 har vundet over alle
Lørdag var Drenge Ældste - årgang 1989-holdet i Ølstykke, som man for en måned siden spillede 0-0 med i den forfærdelige blæsevejrskamp. Igår gik det anderledes, Køge vandt 2-0.
Optakten til kampen var ikke optimal, idet venstre-forsvareren Kasper Olsen fik et lyske-problem under opvarmningen og klogeligt blev holdt udenfor af lederne. Så man havde kun 2 udskiftningsspillere fra start.
Det er ikke den bedste kamp, man har set Køge-drengene spille, men sådan går det jo op og ned i fodboldsporten.
Første halvleg endte 0-0 med gode chancer i begge ender af banen. Efter pausen var der stadig tvivl om slutresultatet, indtil Niclas Tychsen fik scoret til 1-0 og Jonas Sørensen lidt senere på et flot langskud fik slået sejren helt fast.
Holdet er fortsat på 1.pladsen med 16 points for 6 kampe og en målscore på 21-2.
Den næste turneringskamp er først den 24. maj, fordi man i den kommende weekend - sammen med drengeårgang 1990 - er inviteret til en drengeturnering i Næstved, hvor de bedste hold fra Sjælland deltager.
Unionsspillere med i talentturneringer!
I den forløbne sæson har Køge/Solrød haft fire Damejuniorspillere med under Struktureret TalentUdvikling (STU) på henholdsvis U/14, U/15 og U/17.
Alle spillere har gjort det godt og kan krydre årets anstrengelser med deltagelse i årets talentturneringer, hvortil de alle er udtaget. Stort tillykke til alle spillerne og deres træner Morten Liliendahl, som virkelig har bakket op og gjort et fantastisk stykke arbejde for og sammen med pigerne.
De 4 piger er Lærke Mark, U/14, Nynne Jerltorp, U/15 samt Kathrine Havlund Andersen og Stine Søndergård, begge U/17.
Talentturneringerne afvikles således:
U/14 i Eskildstrup 23.-25. maj
U/15 i Nykøbing 21.juni -24.juni
U/17 og U/19 i Vildbjerg 28.maj-1.juni.
1991'ere kører derudaf
Ældste lilleputter, årgang 1991, tog hul på anden del af turneringen i række 1, pulje 2, da det på hjemmebane blev 3-1 over rækkens prügelknabe Albertslund, der endnu har sin første sejr til gode.
Køge var ramt af skader og afbud, men var alligevel spilstyrende kampen igennem, ligesom alle tre "afløsere", målmand Sebastian Jørgensen, Nikolaj Petersen og Simon Johansen gik uimponerede til opgaven.
Det blev hurtigt 1-0 ved Steffen Pedersen og senere 2-0 ved Mathias Hueg, hvorefter både brændte 100 % chancer og en halvblind dommer bragte spænding ind i kampen igen, da Albertslund reducerede til 1-2.
Det ykkedes faktisk opmanden både at overse et klart straffespark og underkende et flot og klokkeklart hovedstødsmål til Køge efter hjørnespark. Alligevel fortsatte spillet på Albertslunds banehalvdel gennem det meste af kampen, selv om der skulle et straffespark til, at kampen blev lukket med en særdeles overbevisende scoring af Rasmus Sørensen.
Ud over de allerede nævnte bestod holdet af Nick Jensen, Simon Højbjerg, Mathias Hindkjær, Kasper Poulsen, Jojo Quarm, Jeppe Nielsen og Yakub Bas. Køge ligger nu 3'er i rækken, men med 10 point ligesom nummer 2 Næstved før de to holds indbyrdes opgør tirsdag aften.
12. maj
Clausen har brækket en tå
Uheldene fortsætter med at ramme Køge-truppen. Således måtte angriber Anders Clausen melde fra til opgøret mod FC Midtjylland på grund af en brækket storetå - en skade han pådrog sig under træning i dagene op til kampen. Anders Clausen håber at være klar igen om et par uger.
Vigtig sejr til ynglingene
Ynglinge 1. Division spillede lørdag på hjemmebane mod Holbæk.
Spillerne fik lov til at spille på - og dermed indvie - den nye bane så motivationen var i top og Køge lagde også flot fra start, idet Jesper Larsen scorede til 1-0 efter godt forarbejde at Stephan Petersen i kampens 2. minut.
Køge fortsatte med at have initiativet indtil kampens 20. minut hvor Holbæk udlignede til 1-1 i en situation, hvor Køges forsvar ikke fik ekspederet bolden væk.
I den efterfølgende del af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage med Holbæk som toneangivende, men de chancer som Holbæk fik, klarede målmand Nicolaj Munk Olsen i fin stil, han bliver bedre og bedre for hver kamp.
I 2. halvleg startede Køge mere agressivt og pressede Holbæk længere tilbage på banen, efter 10 minutters spil rykkede Stephan Petersen fri i venstre side og smækkede bolden fladt ind foran mål, hvor den ramte en Holbækforsvarer og gik i mål til 2-1.
Nu forsøgte Holbæk at komme ind i kampen igen og det lykkedes ganske godt, specielt fordi Køgespillerne havde mange fejlafleveringer og mod kampens slutning kom Køge under et hårdt pres, men det lykkedes Køge at holde stand og en meget vigtig sejr kom i hus.
Køges hold bestod af:
Nikolaj Munk Olsen, Palle Mathias, Rasmus Dybdal, Martin Friis, Morten Nielsen, Ibrahim Öksum, Andersen Nielsen, Yalcin Kesgin, Stephan Petersen, Casper Grønn og Jesper Larsen.
I 2. halvleg kom Lars Michaelsen, Martin Rosenkrands og Mikkel Højsgård på banen i stedet for Palle Mathias, Yalcin Kesgin og Jesper Larsen.
Knebent nederlag til Ynglinge-Mester
2. holdet i ynglingemester har spillet på udebane mod Herstedøster og det blev en meget lige og spændende kamp. Holdenes første møde endte med en sejr til Herstedøster på 6 - 2, men Køgespillerne var klar fra første fløjt.
Kampen begyndte med lidt nervøst spil, men så fik Køge gang i spillet og prressede Herstedøster, mens Herstedøster dog hele tiden var farlige på kontraangreb.
Efter 15 minutter spil headede Thomas Kjær et indlæg ned for fødderne af Alper Sahin, men han fik ikke ramt bolden og Mathias Parding havde i den fase et par gode ryk i angrebet, men desværre løb det ud i sandet.
Køge havde i den fase af kampen et par store chancer, der blev brændt.
I den modsatte ende af banen stod målmand Bjørn Hansen vel nok sin bedste kamp i foråret og var sikker i sine indgreb, han blev også godt hjulpet af forsvaret med Stefan Emborg, Denis Zornic, Mads Petersen og ikke mindst Jakob Tønnesen.
1. halvleg sluttede 0-0.
I 2. halvleg blev Lars Kryger og Michael Sørensen skiftet ind og specielt Michael var skarp i sine afslutninger, efter 10 minutters spil rykkede han i angrebt og modtog bolden tog et par træk og bankede bolden i nettet via den ene opstander til 1-0. Kort efter lykkedes det Herstedøster at udligne til 1-1 og bringe sig foran med 2-1.
Med et kvarter tilbage fik Michael Sørensen udlignet til 2-2 efter et hjørnespark, kort efter efter modtog sweber Stefan Emborg et gult kort og desværre udnyttede Herstedøster overtallet til scorede sejsmålet til 3-2.
Men Køgespillerne fortjener ros for en energisk indsats specielt anfører Nicklas Hyde og midtbanespiller Thais Petersen sled og slæbte kampen igennem.
Flot sejr til Dame Serie 2
Søndag eftermiddag drog Dame 2-holdet til Vordingborg for at krydse klinger med det lokale hold. Kampen blev vundet med 4-1 efter en målløs første halvleg.
Første halvleg var en meget lige affære med meget få målchancer, så at målene udeblev kunne der ikke indvendes meget imod. Kort ind i anden halvleg bragte Vordingborg sig foran med 1-0, da en Vordingborg-spiller lige pludselig smuttede igennem vores offsidefælde. Denne føring holdt frem til 8 minutter før tid, hvor en vis herre lige pludselig tog ved Køge-pigerne.
Her udlignede først Janne Lynge, da hun på et flot gennembrud udplacerede Vordingborg-keeperen. Og fire minutter senere havde Jeannet Larsen med to scoringer afgjort kampen, hvor specielt det sidste var flot, da hun først afdriblede sweeperen og siden keeperen for til sidst at trille kuglen i nettet til 3-1 føring.
I kampens sidste minut scorede Camilla Clemmensen på et flot langskud efter hjørnespark.
En meget flot sejr, der blev skabt på flot moral hos Køge-holdet, hvor alle ydede en optimal arbejdsindsats og samtidig udviste en moral udover det sædvanlige.
Skuffende indsats af Serie 4-holdet
Serie 4 skulle prøve at følge sidste weekends sejr op, men som hidtil i sæsonen går det op og ned for holdet. Vi måtte meget skuffende nøjes med 2-2 mod Roholte efter 1-2 ved pausen. Roholte var på forhånd en modstander, der skulle besejres, hvis drømmene om avancement til Serie 3 skulle vise sig at kunne hold vand.
Allerede efter 8 minutter bragte Roholte sig foran med 1-0, da de udnyttede meget sløset Køge-forsvarsspil og via af en knold blev målet en realitet. Ti minutter før senere udnyttede holdet fra syd endnu engang ukoncentreret forsvarsspil og bragte sig på 2-0.
Herefter blev det en lang kamp op ad bakke for at komme tilbage. 8 minutter før pausen fik Jens Ibsen fik reduceret til 2-1 på et godt langskud - målet blev scoret i en periode, hvor vi dominerede totalt, dog uden at tilspille os de store chancer.
Alle troede herefter at der ventede Roholte en sej overlevelseskamp i anden halvleg, men de første 25 minutter i anden halvleg var en lang ørkenvandring med meget uinspirerende spil. Tyve minutter kom udligningen, da en Roholte-forsvarer var så uheldig at score i eget net, dog i en meget presset situation, hvor han i kamp for at undgå en scoring af Søren Behrens på Thomas Rastads flotte forarbejde fik scoret.
Derefter formede kampen som et stort Køge-pres med masser af chancer, hvor Claus Claudi Jensen var tættest på med et hovedstød på overliggeren kort før tid.
En skidt kamp, der kastede et points af sig, som må siges at være det mest optimale og konklusionen på kampen må siges at være, at holdet er meget lang fra sidste sæsons efterår i Serie 3. En række man dog næppe vender tilbage til med det spil!
Dog skal de to unge midtbanespillere Jens Ibsen og Søren Sørensen samt den meget rutinerede Kenneth Nielsen roses for en meget flot arbejdsindsats på en dag, hvor ikke meget lykkedes.
Serie 5 vandt spændende topopgør
Femteholdet i Serie 5 skulle lørdag eftermiddag på udebane mod Vemmedrup, som indtil videre i turneringen ikke havde sat points til. Samtidig skulle vi prøve at forsvare vores tredjeplads irækken, så det var en topkamp, der skulle afvikles. Kampen blev dog vundet med 2-1, hvor alle kampens tre mål blev scoret i de første 45 minutter.
Straks fra kampens start tilspillede Vemmedrup sig en overvægt og bragte sig i den periode foran med 1-0. Halvvejs i første halvleg fik vi udlignet ved Peter Rasmussen, som sikkert scorede. 5 minutter før pausen var Peter Rasmussen igen på pletten og som en anden Jon Dahl bugserede han kuglen de sidste centimeter i kassen, hvor Michael Frost ellers havde afsluttet med succes.
Anden halvleg formede sig som et stort og helt igennem vedvarende Vemmedrup-pres, hvor de tilspillede sig en del chancer, mens vi stort set ikke var over midterlinien. Men føringen blev holdt hele vejen igennem via en stærk og solid holdindsats, hvor dog målmand Mads Højsgaard og Martin Holländer udmærkede sig særligt.
Old Boys tabte vigtigt skridt
Efter en række gode kampe i SBU's eliterække, måtte Køges Old Boys mandag aften bide i det sure æble. På udebane tabte holdet 4-3 til Avedøre IF.
Henrik Kalmer, Peter Bertelsen og Søren Andersen scorede Køges mål.
13. maj
Damejunior: Frugten af hårdt talentarbejde!
Lørdag den 10. maj vil blive dagen, som alle piger i Køge/Solrød vil tænke tilbage på med meget stor velbehag, for det var nemlig dagen, hvor de tog en af de fornemste skalpe i dame junior fodbold på Sjælland, nemlig ved at besejre Skovlunde IF. Holdet har til huse ved Ballerup Cykel Arena og er et af de to hold, som Køge/Solrød aldrig har slået trods mange forsøg.
Kampen blev fløjtet i gang på en dejlig solbeskinnede bane, hvor hjemmeholdet Skovlunde skulle følge op på midtugens flotte præstation mod Præstø. Hurtigt skulle det vise sig, at kampen ville blive meget intens og fyldt med flotte detaljer. I begge ender blev der defensivt lukket godt af, og ingen af holdene tilspillede sig de store chancer, dog havde først Køge / Solrød ved Stine Søndergård og Nynne Jerltorp, og dernæst Skovlunde nogle kvalificerede afslutninger fra distancen.
Udeholdet havde midt i halvlegen lidt svært ved at fastholde spillet, hvilket udmøntede sig i to udskiftninger. Om det var disse, eller at holdet havde spillet sig varme, skal være usagt, men pludselig lagde de sig tungt på kampen. Dette udløste flere gode tilbud, hvor det kort før halvleg blev omsat til mål. Efter en energisk bolderobring midt på banen af Kathrine Havlund blev Nynne Jerltorp sendt afsted på højrekanten. Efter en smuk afdribling af hjemmeholdet`s back sendte hun en millimeter præcis aflevering ind over, som koldblodig blev sparket ind i det lange hjørne af U/14 spilleren Lærke Mark.
Målet gav spillerne en uvurderlig tro på, at tingene netop denne dag skulle lykkes. Bolden blev fornuftigt spillet rundt, og med en stor spillende Stine Søndergård i hopla blev Skovlunde mere og mere modløse. Efter pausen fortsatte det gode spil, og de mange tilskuere fik en oplevelse af de helt stor både med hensyn til spænding og flot spil. Specielt må Brøndby`s elitedivisions /STU's U/17 træner have haft en fornøjelig eftermiddag, idet 2. halvleg blev en sand opvisning i selvtillid af Køge/Solrød's to U/17 spillere.
Efter en times spil troede de fleste, at kampen blev afgjort, idet Kathrine Havlund på en fremragende stikning i ren Laudrup stil, afdriblede Skovlunde's målmand for sekundet efter at sparke bolden i den tomme kasse. Kampen virkede afgjort, og spillerne fra Køge bugt lod fornuftigt bolden trille rundt i egne rækker. Pludselig faldt en tilfældig bold ned i Køge/Solrød's felt, og for tredje kamp i træk lykkes det på forunderligvis modstanderne at score et meget simpelt mål. Herefter var der tale om en sand gyser, da Skovlunde pludselig lugtede blod, mens udeholdet fik nerver på.
Heldigvis har Køge/Solrød en yderst kompetent afslutter i Kathrine Havlund, og på en identisk situation som målet til 2-0, sparkede hun sten sikkert bolden i kassen, og alle de medrejste tilskuere gik total bananas i en sand glædesrus. Stillingen holdt kampen ud, og hermed havde Køge /Solrød skrevet et lille stykke lokal historie.
Kort efter sidste fløjt udtaler en stolt dameungdomsformand: Denne sejr har en ubeskrivelig betydning for holdet og for klubben i al almindelighed. Det viser jo, at vi kan vinde over selv de bedste hold, og samtidig spille en flot og attraktiv gang fodbold. Dette giver alle ny energi til det fortsatte arbejde med vores enorme talentmasse i Køge/Solrød.
Næste gang holdet spiller er allerede tirsdag, hvor holdet på udebane skal møde Lillerød i en pokalkamp.
14. maj
Ekstraordinær generalforsamling
Køge Boldklub, Amatørafdelingen indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 27. maj kl. 19.30 i klubhuset på Køge Stadion.
Dagsorden for mødet er som følger:
15. maj
Køge forstærkes til kampen i Esbjerg
Køge forstærkes til den meget vigtige udekamp mod Esbjerg søndag den 18. maj.
I forhold til 1-1 opgøret mod FC Midtjylland i søndags, vender de karantæneramte Carsten Holbek og Mads Olsen tilbage i truppen, ligesom det forventes, at den ordinære anfører Morten Eskesen er blevet sin lyskenskade kvit. En skade der har holdt den rutinerede midterforsvarer ude af Køges to seneste kampe.
Solid pokalsejr til damejuniorerne
Efter sidste uges fantastiske præstation var der op til tirsdagens pokalkamp lidt nervøsitet at spore blandt Køge/Solrød`s trænere, idet man godt kunne frygte, at spillerne ikke rigtig tog opgaven seriøst, da modstanderen Lillerød ligger en række under.
Desværre indløb der tre afbud fra nogle af holdet`s stamspillere, heriblandt holdets målmand Anna Olsen, hvilket gav kampen en ny vinkel. Trods dette var stemningen i truppen god inden kampstart, og de lokale piger troede på deres chance.
Fra start virkede det da også som om, at pigerne var indstillet på at lukke kampen så hurtig som muligt. Angrebene bølgede ned mod hjemmeholdets mål, og kun godt målmandsspil og et par stolper gjorde, at Lillerød holdt stand. Ganske fortjent kunne Nynne Jerltorp dog efter et lille kvarter bringe Køge/Solrød i front efter en lille spektakulær dribletur. Herefter gik Køge/Solrød lidt i stå, og det forstod Lillerød koldblodigt at udnytte. På holdet`s første chance udlignede de lidt ufortjent men meget professionelt. Udeholdet fik dog hurtigt rystet chokket af sig, og på to flotte mål af Kathrine Havlund og Ditte Hvilsom kunne holdet fortjent gå til pause med 3-1 i bagagen.
Efter pausen satte Lillerød sig på kampen og fik efter små 5 min. spil sendt bolden i kassen til fornyet spænding. Dette gav kampen lidt nerve tilbage, og spillet bølgede frem og tilbage med et udehold som de tekniske, mens Lillerød spillede mere på lange bolde. Ti minutter efter Lillerød`s scoring blev kampen reelt afgjort, da Stine Søndergård hamrede bolden i kassen fra banens midte. Som en lille detalje skal nævnes, at Lillerød`s målmand var kommet på noget af en skovtur. Herefter kørte Køge/Solrød kampen hjem på god gammel dags hårdt arbejde, og med yderligere tre scoringer af Kathrine Havlund (2) og Ditte Hvilsom endte kampen 7-2 til holdet fra Køge bugt.
Vi må jo erkende, at vi ikke spillede det flotte positionsspil fra i lørdags, men indstillingen til opgaven fejlede ikke noget, var første kommentar efter kampen fra dame ungdomsformanden Anette Søndergård. Vi viste, at der er stor forskel på toppen af række 2, Lillerød og vores placering i række 1, så det handlede for os om motivation hvilket vi fandt.
Grundet konfirmationer ligger turneringen stille de næste 10 dage, hvorefter de kommende modstanderen hedder Hillerød på hjemmebane.
Pokal: Ynglingene skal møde Slagelse
SBU har foretaget lodtrækning til 3. omgang i Ynglinge-pokalturneringen 2003. Her trak Køges 1. Divisionshold udebane mod Slagelse B&I der til daglig spiller i 3. Division. Kampen spilles onsdag den 28. maj kl. 19.00 på Slagelse Stadion.
Pokal: Damejunior fik hjemmebane
Ved lodtrækningen til 3. omgang i SB's pokalturnering 2003 for damejuniorer, fik Køge/Solrøds damejuniorer fordel af hjemmebane, hvor modstanderen bliver Himmelev-Veddelev BK der ligesom Køge/Solrød spiller i 1'er rækken.
Kampen spilles tirsdag den 27. maj kl. 19.00 på Køge Stadion.
16. maj
Veteranerne besejrede topholdet
Køges førstehold i RGS 90-turneringen for veteraner spillede torsdag aften på hjemmebane mod rækkens tophold Store Heddinge, der inden kampen havde maksimumpoints.
Køge-holdet satte imidlertid en stopper for Store Heddinges sejrsrække med en sikker sejr på 6-0 efter en, ifølge holdleder Kurt Ejlertsen, meget flot indsats af hele holdet.
Søren Kanne og Michael Toksværd scorede begge 2 gange, Jesper Rasmussen og Keld Nielsen hver 1 gang.
Næste runde byder iøvrigft på et vaskeægte lokalopgør - når Køge 1 møder Køge 2 på Køge Stadion.
18. maj
Årgang 96 vandt igen
Køge Boldklub's årgang '96 mødte torsdag Taastrup i sæsonens 5. kamp. Drengene var bagud både 0-1 og 1-2, men slutteligt vandt fortjent 4-3. Sejren burde have været et par mål større.
Køge's mål blev scoret af Markus Jeppesen med 3 mål og Irkan Karabacak med et mål. Desuden ydede hele holdet en fin præstation med Emil Starup som en glimrende fighter.
To straffespark i DS-kampen
Der måtte to straffespark til for at få mål ud af anstrengelserne for Køge og Søllerød/Vedbæks spillere i Danmarksseriekampen lørdag eftermiddag på Køge Stadions nye atletikstadion.
1-1 blev resultatet efter 0-0 ved pausen. At Køge ikke høstede alle tre points har holdet kun sig selv attakke for. Holdet var spilstyrende kampen igennem - og ekstra ærgerligt var det også for køgenserne, at gæsternes udlignende mål på straffespark blev scoret i kampen sidste minut.
Henrik Madsen bragte Køge foran 1-0 25 minutter inde i anden halvleg på straffespark begået mod ivrige Ebrima Sowe, der kampen igennem voldte Søllerød/Vedbæks forsvar problemer med sin hurtighed og pågåenhed.
Køges næste kamp er tirsdag aften den 20. maj kl. 19.00 på udebane mod Herfølge.
Tredieholdet i Serie 2 tabte hjemme 2-3 til Karise IK, og situationen er nu ved at være alvorlig for holdet efter fem nederlag i træk. Bøtten skal snart vende, hvis ikke holdet skal isoleres under nedrykningsstregen.
Damerne spillede uafgjort mod topholdet
Køges damehold i 1. Division mødte i weekenden rækkens tophold Team Viborg på udebane - og klarede overraskende 1-1 efter jysk føring på 1-0 ved pausen.
Viborg er uden sammenligning det bedste hold i rækken spiller for spiller de har set fra et modstander hold alt for mange strenge at spille på.
Kampen startede lidt nervøst fra begge hold, det så ud som om at begge hold havde meget respekt for hinanden og det resulterede i mange bold tab fra begge hold. Men som kampen blev ældre begyndte holdene at spille bedre og bedre. Første chance var en Køge chance, hvor Køge har frispark på kanten af feltet, som Britt Fredskov sparker præcist ind til Køge BK hovedstøds ekspert Jeanette Hansen men bolden bliver headet lige forbi den fjerneste opstander. Derefter havde Viborg en friløber ned mod Køge målet, men Mie Warberg for flot pareret og stadig 0-0. Kort efter får Viborg endnu en chance på et meget flot opspil, men Køge keeper Mie Warberg for igen pareret, men kun i første omgang for inden hun er på plads i målet, har en Viborg spiller fanget retur bolden og scoret til 1-0. som også var stillingen ved halvleg.
Anden halvleg startede, som første sluttede, med mange intense nærkampe og spillet bølgede meget frem og tilbage, men Køge holdet havde overtaget i spillet og holdt klogt fast i bolden, men Viborg var hele tiden farlige på kontra angrebene. Da der er spillet ca. 65 min. Får Britt Fredskov en god aflevering ude på højre kanten, hvor hun virkelig har meget plads, Britt vælger at sparke den ind over hvor en Viborg spiller rammer den lidt skævt og så opsnapper Christiane Engbo bolden og sparker resolut til bolden første gang og så står der 1-1. Samme Christiane Engbo får en kæmpe mulighed i det 80 min, hvor hun bliver spillet fri i dybden af U-19 talentet Anette Ancker-Jørgensen, men Christiane får taget en lidt for langt træk, samtidig med at Viborg keeperen lige for ramt hende i driblingen så chancen løber ud i sandet. I de sidste min har Viborg et skud på overliggeren, og et langskud som Mie Warberg flot for pareret.
Slutstillingen 1-1 var et resultat som ingen af holdene kunne bruge til noget, men det var set over hele kampen et retfærdigt resultat, da begge hold havde et par meget store muligheder for at få scoret det andet mål!
19. maj
Serie 5 holder fast i toppen
Serie 5 skulle prøve at holde fast i toppen, hvilket skulle befæstes med en hjemmesejr over Borup. Dette lykkedes til fulde, da kampen blev vundet med 5-0 efter 2-0 ved pausen.
Den første halve time var en meget lig affære, dog havde vi en overvægt i målchancer. Efter et kvarters tid udnyttede Peter Christoffersen lidt passivt Borup-forsvarsspil og fik scoret til 1-0. Omkring den halve time scorede Rune Juul på et flot hovedstød efter et frispark fra Michael Frost Michaelsen. Herefter gik en del af pusten af Borup, hvor efter vi overtog styringen af kampen. 2-0 føringen holdt halvlegen ud.
Midt i anden halvleg blev kampen reelt afgjort, da Michael Frost Michaelsen flot udnyttede en frispilning og scorede til 3-0. Indenfor kampens sidste 5 minutter scorede vi yderligere to gange til slutresultatet; begge mål blev scoret af Peter Christoffersen. Begge mål blev scoret efter riposter i Borup-forsvaret; det første efter at Martin Holländer havde forsøgt sig med en spektakulær afslutning og det andet efter et hovedstødsforsøg efter hjørnespark.
En rigtig solid indsats af hele holdet, hvor dog Paw Frandsen og Rune Juul udmærkede sig særligt.
Storsejr til Serie 4
Fjerdeholdet i Serie 4 skulle ud i et lokaldrama mod Herfølge troede alle. Lad os slå fast fra starten, at kampen på intet tidspunkt havde et spændingsmoment grundet den totale overlegenhed fra vores side. Herfølge blev besejret med 8-0 efter 3-0 ved pausen. En sikker sejr, der dog burde have meget større, hvis bare en del af de store målchancer var blevet udnyttet.
Men allerede efter 45 sekunder kom den første scoring, da Brian Schille Hansen tacklede sig igennem i venstre side og spillede Søren Behrens helt fri til scoring. Og allerede 1? min. senere blev det 2-0, da Claus Claudi Jensen og Søren Behrens kom alene igennem med Herfølge-keeperen med sidstnævnte som målscorer. Herefter gik kampen i tomgang , hvor det lykkedes Herfølge at lukke luften ud af kampen og trukket os ned i tempo. Omkring den halve time udnyttede Thomas Rastad - flot forarbejde af Claus Claudi Jensen - da han med en venstre helflugter bankede kuglen ind til halvlegsføring på 3-0.
Straks fra anden halvlegs start var det et tændt Køge-hold, der indenfor halvlegens første 5 minutter scorede to gange. Det første på langskud af Michael Larsen, som blev spillet fri til skud af Søren Behrens. Og det andet umiddelbart efter Herfølges start efter 4-0 scoringen, da Kenneth Nielsen helt alene erobrerede bolden og så, at Herfølges målmand havde bevæget sig langt ud og med et følt lob i det ene målhjørne blev det 5-0 ... Et meget flot mål.
Herefter var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse og hvor mange store chancer, der skulle misbruges.
Det blev dog til yderligere tre scoringer. Det første på langskud af Jens Ibsen; det andet af Thomas Rastad efter forarbejde af Kevin Larsen og Per Westhoff samt det sidste på langskud af Jan Brodersen, som helt umarkeret tog chancen fra 25-30 meter og høvlede bolden helt op i det ene målhjørne.
En kamp, der bare skulle overstås så lidt som muligt. Spillet burde have været bedre og sejrens størrelse større, men man kan ikke forlange mirakler og for den sags skyld klage over en 8-0 sejr.
Det skal dog lige bemærkes, at Kenneth Nielsen ydede en meget flot præstation og sprang i øjnene på et Køge-hold, som helt igennem spillede en solid og meget fornuftig kamp.
Stort nederlag til 1991'erne
Ældste lilleputter, årgang 1991, har haft en hård uge på grønsværen, hvor det først handlede om turneringsopgøret mod Næstved IF i række 1, pulje 2. Næstved kom friskt fra start og scorede efter bare et halvt minut - og igen efter fire minutter, hvorefter forestillingen blev noget af en ensidig affære. Nogle grimme frispark fra Næstveds side, iøvrigt med Næstvedtrænerens billigelse, var ikke nogen undskyldning for nederlaget på 1-10, der iøvrigt er årets hidtil største "røvfuld" i rækken.
Få dage efter, gik turen i weekenden igen til Næstved, hvor der var stort elitestævne med nogle af landets bedste klubber som deltagere. Her lagde Køge flot ud med 0-0 mod B.93, der for et par år siden blev uofficielle Danmarksmestre i årgangen. Derefter ventede Fyns bedste i form af OB, og med assistentlandstræner Keld Bordinggaard som tilskuer måtte Køge forlade banen efter et 0-3-nederlag. 3.kamp var mod BK Skjold og endte 0-0 før drengene i dagens sidste opgør skulle møde Rødby, som holdet faktisk bankede i en træningslejr før sæsonstart. I lørdags gik det imidlertid anderledes. Rødby kom på 2-0 før holdet selv reducerede og sådan gik det faktisk til, at Køges topscorer dagen igennem hed Fitim Xhafa - og kom fra Rødby, da hans selvmål blev dagens eneste til Køgedrengene.
Resultatet 1-2 betød, at Køge blev sidst i puljen og kunne drage hjem før de spændende finalekampe.
Køges trup var Nicklas Witten, Nikolaj Petersen, Simon Johansen, Steffen Pedersen, Mathias Hueg, Rasmus Sørensen, Nick Jensen, Simon Højbjerg, Mathias Hindkjær, Kasper Poulsen, Jojo Quarm, Jeppe Nielsen, Yakub Bas og Nikolaj Sørensen.
Unødig spænding i Old Boys kamp
Køges bedste Old Boys hold i SBU's eliterække spillede mandag aften på hjemmebane mod Rosenhøj BK fra Hvidovre. Kampen blev for første halvlegs vedkommende en lidt rodet affære, mens der kom lidt mere facon over Køges spil efter pausen.
Køge vandt kampen 4-2 efter 1-0 ved pausen, men det var Køge-spillernes egen skyld, at der til sidst blev skabt spænding om udfaldet.
Efter Claus Andersens føringsmål i første halvlegs sidste minut, bragte Køge sig på 4-0 inden for de første 20 minutter af anden halvleg. Men to forsvarsfadæser bragte Rosenhøj på 2-4 og gæsterne anede en lille mulighed for et sensationelt comeback, som Køge dog fik afværget faren for, og var til slut var tættere på 5-2 end gæsterne på yderligere reducering.
Hos Køge spillede angriber Søren Andersen som i ungdommens vår med masser af delikate finesser, ligesom kampen gav debut til Hans Henrik Bertelsen, der ti minutter før tid kom på banen som afløser for brormand Peter Bertelsen. Hans Henrik Bertelsen var i kampens sidste minut arkitekten bag en kæmpechance til Claus Andersen, som dog misbrugte muligheden.
Køges hold:
Michael Paulsen, Kurt Nielsen, Thomas Nielsen, Kenneth Nielsen, Stig Pedersen, Peter Amdi, Lars Frisch, Henrik Kalmer, Peter Bertelsen, Søren Andersen og Claus Andersen. Udskiftningsspillere Jan Bachmann og Hans Henrik Bertelsen.
Køge-holdets næste kamp er mandag den 26. maj kl. 19.00 på hjemmebane mod B.77 fra Rødovre.
20. maj
Fem udebanenederlag i træk
Med nederlaget på 6-1 i Esbjerg fortsatte Køge den triste udebanestatistik i forårssæsonen, hvor det er blevet til nederlag i alle fem udekampe i SAS ligaen. Og det fra at have været efterårssæsonens bedste udebanehold.
Det er første gang i seks år, at Køge taber fem udekampe i træk. Sidst det skete var i 1. Division, forårssæsonen 1997, hvor Køge sluttede sæsonen af med at tabe de fem sidste udekampe.
Ellers skal man tilbage til sæsonen 1985 for at finde noget lignende - hvor Køge led 6 udebanenederlag i træk i 1. Division.
Rekorden er på 9 udebanenederlag i træk og blev hentet i 1. Division. Den kedelige serie startede med nederlag i de tre sidste udekampe i sæsonen 1977 og nederlag i de første 6 udekampe i sæsonen 1978, hvor pengefodbolden holdt sit indtog i dansk fodbold.
Flest kampe i træk uden sejr på udebane stammer tilbage fra 1991 og 1992, hvor Køge rykkede ned i Danmarksserien. Her vandt Køge ikke en udekamp fra og med de to sidste i forårssæsonen 1991 til og ned den ottende udekamp i sæsonen 1992 ....
Ialt 19 kampe uden en eneste sejrssang i et fremmed omklædningsrum!
Kneben sejr til U/21
Køges mandskab i DBU's U/21-turnering sikrede sig mandag aften den tredie sejr i lige så mange kampe, da holdet på udebane besejrede IF "Skjold" Birkerød med 1-0.
Målet blev scoret 10 minutter før tid af Lars Møller.
Hos Køge kunne man glæde sig over, at forsvarsspilleren Claus Jørgensen spillede sin første kamp siden den 25. august sidste år, hvor han pådrog sig en alvorlig knæskade i SAS Ligaopgøret mod OB.
- Claus klarede det fint, men blev naturligvis træt og lod sig udskifte 20 minutter før tid. Men positivt at han atter er ved at være fit for fight, siger U/21-træner Peter Sørensen.
Køges næste kamp er mandag den 2. juni kl. 19,00 på hjemmebane mod BK Frem. Det er et rigtigt topopgør, idet Frem ligesom Køge har vundet sine tre første kampe. Senest med 8-1 over Ølstykke FC.
21. maj
Casper Grønn skadet
Èt af Køge Boldklubs store talenter, Casper Grønn fra Ynglinge 1. Divisionsholdet, er tvivlsom til ynglingeholdets vigtige hjemmekamp mod B.1903 søndag den 25. maj.
Casper Grønn var mandag aften med på U/21-holdet der i Birkerød vandt sin tredie sejr i træk.
Desværre blev Casper Grønn udsat for en alt for vild tackling fra Birkerøds anfører, der fik rødt kort, mens Casper Grønn fik en meget hævet og øm ankel, der truer med at holde ham ude af opgøret mod B.1903.
Nederlag til 96'erne
Køge Boldklub's årgang '96 har været i ilden igen, desværre med et nederlag til følge.
Holdet mødte tirsdag Greve. Greve vandt fortjent 5-1, efter 1-0 til Køge ved halvleg(!).
Sejren var måske et mål eller to for stort, men fortjent. Greve var dygtigere til at aflevere bolden, samtidig med at Køge-spillerne misbrugte deres chancer og som kampen skred fremad blev tungere og tungere. Køge's mål blev scoret af Irkan Karabacak.
En ros skal også tilfalde Hakar Rafik og Kasper Lyberg for en tilfredsstillende fighterindsats.
22. maj
Fortjent point til Damejunior 2
Onsdag aften spillede Køge/Solrød's 2. hold en 7-mands kamp mod Dalby. Pigerne var godt indstillet på, at denne kamp skulle ende med point, modsat de to foregående. Kampen startede da også godt, idet hjemmeholdet havde godt fat i spillet og prøvede at spille direkte.
Fortjent blev det da også Køge/Solrød, som kom først på tavlen, da Conny Madvig sikkert afsluttede en dribletur med en scoring tæt op ad den ene stolpe. Herefter kom Dalby godt igen og spillede sig til nogle få chancer, hvoraf den ene blev sparket i kassen. Spillet's kvalitet var ikke særlig højt, men fighten fejlede ikke noget. Som tidligere i kampen blev det igen Conny Madvig, som viste gode skud mæssige kvaliteter og bragte fortjent Køge/Solrød foran igen.
Efter en kort snak i halvlegen gik pigerne frisk til sagen, og man må sige, at de mange fremmødte tilskuere ca. 20 fik noget af en oplevelse i 2. halvleg. Det blev det rene indianer fodbold, hvor at den ene store chance kom efter den anden i hver sin ende, og flere gange var angriberne i overtal.
Første gang det gav pote var heldigvis til hjemmeholdet, som scorede flot ved Helle Petersen fra banens midte, godt hjulpet af Dalby's målmand. Herefter blev det desværre Dalby der mere og mere fik overtaget, og ikke helt ufortjent fik de da også udlignet hjemmeholdet`s spinkle førring.
Da kampens dommer, Jesper Carlsen fløjtede for sidste gang stod der 3-3 på tavlen, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter spil og chancer, og for første gang fik Køge/Solrød point på kontoen.
23. maj
De Stribede demonstrere mod fusion
Supporterforeningen De Stribede er imod en fusion med Herfølge og vil kraftigt markere dette op til og under SAS Ligakampen mod AGF søndag eftermiddag.
Kl. 14,00 mødes De Stribede ved tennishallen på Køge Stadion og uddeler gratis T-shirts til medlemmerne af foreningen. På T-shirt'en står "Nej til fusion".
Juniorerne vandt topopgøret i Hvidovre
Topkampen i Hvidovre onsdag aften for Køges juniorer i 1. Division blev lige så spændende som alle havde forventet. Godt spil, dårlige spil, dramatik, chancer i begge ender af banen, udvisninger og en meget fysisk præget kamp hvor banens mindste spiller endnu engang var banens bedste spiller og også stod for det kampens ene mål, og det til Køge.
Køge startede kampen bedst og burde have scores mindst 3 gange. Bolden ville dog ikke ind og Hvidovre kom langsomt med i kampen.og fik også deres chancer. Pausestillingen blev 0-0.
2. halvleg blev igen startet med Køge offensiv og efter ca. 53 minutter kom kampens eneste mål.
Et rigtigt godt placeres langskud af Micky Hansen som ca. 10 meter udenfor straffesparkfeltet havde set at Hvidovre-målmanden var kommet lidt for lang ud af sit mål og satte med en følt spark bolden i trekanten.
Efter målet blev kampen meget fysisk præget og ca. en halv time inde i halvlegen mente dommeren at Morten Overgaard havde brugt albuen og han fik det røde kort. Resten af kampen måtte Køge derfor spille med 10 mand og for os Køge-tilskuere blev afslutningen alt alt for spændende men drengene holdt skansen. Godt gået.
- Da B.93 måtte se sig slået 1-4 af Frem på hjemmebane er forspringet til B.93 nu øget til 4 points og det ser ikke helt tosset ud, udtaler cheftræner Kim Hansen.
Næste opgave for junior 1. Division er Albertslund mandag aften den 26. maj kl. 19.00 på Køge Stadion.
Junior 2 spillede ude mod Vallensbæk IF og det blev også en spændende kamp.
- På intet tidspunkt tabte 2. junior hovedet selv om det var en konstant kamp op ad bakke, udtaler trænerteamet Michael Melbye og Finn Åge Rasmussen.
Kampens forløb:
Vallensbæk 1-0, udligning til 1-1
Vallensbæk 2-1, udligning til 2-2
Vallensbæk 3-2, udligning til 3-3
Og herefter havde Køge de ekstra mentale og fysiske kræfter som skulle til og afgøre kampen til sejr på 4-3.
Hele holdet stod for en fremragende indsats - godt anført af Nikolaj Schwarts og Philip Briting - vi havde bare det ekstra som skal til for at vinden en kamp som denne slutter Michael og Finn Åge.
Næste opgave for 2. junior er Ejby IF på hjemmebane. Ejby IF kommer med et uafgjort 1-1 i Herfølge så 2. junior skal nok få brug for lidt ekstra kræfter endnu engang.
Ynglinge 1. Division vandt i Helsingør
Ynglinge 1. Division har spillet på udebane mod Helsingør IF. Kampen blev spillet på en meget flot bane.
Kampen begyndte med en del spil midt på banen, hvor forsvaret virkede lidt usikkert, men efter 20 min. spil modtog Stephan Petersen bolden i feltet, hvor en Helsingørspiller gik lidt hårdt til Stephan, der faldt og dommren dømte straffespark.
Casper Grøn omsatte staffesparket sikkert til 1-0.
Efter 30 min. spil modtog Jesper Larsen bolden og han drejede om og scorede til 2-0. I resten af halvlegen fortsatte Køge med at dominere spillet.
I 2. halvleg faldt spillet kvalitet væsentligt og selvom en Helsingørspiller blev udvist efter sit 2. gule kort, lykkedes det ikke Køge at få spillet til at hænge sammen og mod kampens slutning overtog Helsingør spillet, mest fordi at Køgespillerne lavede fejlafleveringer på stribe.
Det lykkedes ikke Helsingør at scorede og Køge vandt kampen med 2-0.
På søndag den 25. maj kl. 11.00 spiller holdet på hjemmebane mod B.1903. Det er en meget vigtig kamp for Køge i bestræbelserne på komme i den landsdækkende 1. division.
Lodtrækning til ungdomspokalturneringen
SBU har foretaget lodtrækning til 4. runde i pokalturneringerne for drenge og lilleputter.
Hos Drenge Ældste skal Køge på udebane møde vinderen af opgøret mellem Helsinge SI og Hillerød GI. Modstanderen til denne kamp findes den 29. maj.
Hos Drenge Yngste skal Køge på udebane møde Fløng IF, mens Lilleput Ældste får fordel af hjemmebane mod Fredensborg BI.
Kampene i 4. runde er fastsat til onsdag den 11. juni kl. 19.00.
For Køges Lilleput Yngste blev det torsdag aften farvel til årets pokalturnering, da holdet på udebane tabte kampen i 3. omgang med 4-0 til Næstved.
AGF-invasion på Køge Stadion
Ifølge onside.dk, så bliver Køge Stadion "invaderet" af hundredevis af AGF-tilhængere der ønsker at støtte deres klub i den vigtige SAS Ligakamp mod Køge.
Ifølge AGF Support Copenhagen vil minimum 600-700 AGF-supportere være på plads når dommer Thomas Vejlgaard fløjter den vigtige kamp igang.
Så der skal nok blive god stemning til kampen - hvor forhåbentligt også mange Køge-supportere vil finde vej for at støtte de zebrastribede køgensere.
25. maj
Drenge Yngste fik uafgjort mod tophold
Drenge Yngste 1 - årgang '90 - sikrede sig lørdag et vigtigt point i kampen for at undgå nedrykning, da holdet på hjemmebane spillede uafgjort 3-3 mod Lyngby Boldklub, der er et af rækkens tophold.
Køge blev ellers fra kampens start sat under pres af Lyngby, men efter 5 minutters spil slog Køge til på et kontraangreb. Kristoffer Munksgaard blev spillet fri og lobbede elegant bolden over Lyngbys fremstormende målmand til 1-0. Blot 2 minutter senere var Kristoffer Munksgaard igen på pletten, da han udnyttede en blottelse i Lyngby forsvaret. 2-0 til Køge, der herefter var totalt dominerende. Holdet leverede noget af det bedste spil i år, og med lidt held kunne det være blevet til flere scoringer i første halvleg. Istedet fik Lyngby reduceret på et direkte frispark mod slutningen af halvlegen, og det blev til endnu en Lyngby-scoring til pausestillingen 2-2.
Fra anden halvlegs start kom Køge igen under pres, og da en ellers godt spillende Kristian Malon blev tildelt gult kort for hånd på bolden, måtte Køge i 10 minutter se sig reduceret med én mand. Køge red stormen af med flot fight, men desværre bragte Lyngby sig kort efter på sejrskurs med en scoring til 2-3. Køges træner, Morten Mortensen sendte forsvarsklippen Nikolai Bach frem i angrebet. Satsningen gav bonus kort før tid, da netop Nikolai Bach headede et indlæg fra Nicolai Borre videre til en fri Kristoffer Munksgaard, der med sin tredje scoring sikrede Køge et meget vigtigt point efter en flot holdindsats.
Køges næste kamp spilles tirsdag, den 27. maj kl. 18.30 på hjemmebane mod Holbæk B&I. En rigtig bundgyser, der skal vindes, hvis holdet skal bevare håbet om at undgå nedrykning fra den bedste række.
DS gik ned i 2. halvleg
Det var som dag og nat da Køges andethold lørdag eftermiddag på hjemmebane mødte én af rækkens oprykningskandidater fra Næsby Boldklub.
Køge spillede en rigtig god første halvleg, og førte 1-0 på det mål som Michael Nielsen scorede efter godt 20 minutters spil. Føringen burde have været et par mål større.
Men i anden halvleg overtog gæsterne fra Fyn kommandoen, og Køge fik aldrig fundet første halvlegs gode takter frem igen. Næsby udnyttede overvægten i spillet til at score tre gange til en - efter pausen - ganske fortjent 3-1 sejr og dermed fortsat et lille håb om at avancere til 2. Division.
Tredieholdet i Serie 2 var ude i et rigtigt målorgie i udekampen mod Vordingborg, der blev besejret med 5-4. Tre vigtige points til Køge-holdet efter fem nederlag i træk.
Drenge Ældste 1 har vundet 6 kampe i træk
Lørdag eftermiddag var Drenge Ældste 1 holdet på Rundforbi Stadion for at spille mod Søllerød- Vedbæk, og, som vanligt er, med opbakning af en større forældregruppe.
Første halvleg startede med et gedigent Køge-pres, og der kom da også et mål i kassen, da højre back (på ny-fodbold-sprog ,,højre bagspiller,,) Magnus Ejstrup tog chancen langt ude fra og hans indlæg snød målmanden. De sidste tyve mi- nutter af halvlegen var trist og nærmest lidt sløv at se på.
Det kan nok være, at træner Clausen meget tiltrængt peppede sine spillere op i pausen, og i anden halvleg var der ingen tvivl om, at gutterne havde hørt efter, man spillede nu i et højt tempo med masser af godt spil og to flotte mål. Først scorede Claus Olsen med hovedet efter et godt indlæg fra fløjen og midtbane- spiller Jonas Sørensen sluttede af med et formidabelt flot, meget hårdt skud, uden chance for målmanden, der iøvrigt havde stået rigtigt godt og gjort sit til, at Køge-sejren blev holdt nede på de 3-0.
Nu har holdet en målscore på 24-2.
Kampen kom iøvrigt igang med et kvarters forsinkelse, fordi dommeren - Poul Kjær - Farum - ikke havde mulighed for at nå før frem, da han forinden havde haft to andre ungdomskampe at dømme i Hørsholm, og der var sat for lidt tid af til, at dommeren rettidigt kunne nå alle tre kampe.Det er det, år efter år, tilbagevendende problem med, at der er for lidt fodbolddommere at råde over.
Drengene spiller hjemmekamp onsdag den 28. maj kl 18.30 mod Hørsholm.
Nederlag til Junior 2
Junior 2. hold måtte lørdag se sig slået af Ejby IF 1-2. Køges enlige mål stod Kalle Rommedahl for og set over hele kampen havde Køge det meste af spillet med manglede kvalificerede afslutninger i angrebet.
- Vi kommer til utrolig mange chancer siger træner team Michael og Finn Åge. De spillere vi havde i angrebet i dag havde bare ikke den skarphed som skulle til.
2. junior måtte også undvære Sebastian Andersen og Jeppe Rasmussen grundet sygdom og Misha Sadaatmand er rykket op til 1.st holdstuppens kamp på mandag mod Albertslund og ja lad os være helt ærlige det kunne mærkes at vi ikke havde dem med slutter træner team Finn Åge og Michael.
Eskesen æresmedlem i De Stribede
Inden hjemmekampen mod AGF kunne Supporterforeningen "De Stribede" udnævne et æremedlem af supporterforeningen - nemlig Køges anfører Morten Eskesen, der fik beviset overrakt af supporterformand Carsten Olsen.
Borre i karantæne
Køge må til det altafgørende nedrykningsslag mod AaB i Ålborg søndag den 1. juni se bort fra de karantæneramte Martin Borre og Flemming Ljungstrøm.
Desuden er Nicolas Drost formentlig ude af billedet, da han pådrog sig en fibersprængning i baglåret i lørdagens DS-kamp mod Næsby.
26. maj
Masser af dramatik i Serie 4-kamp
Fjerdeholdet i Serie 4 skulle prøve at følge sidste weekends storsejr op med en ny sejr; denne gang på hjemmebane mod Sierslev.
Allerede på forhånd skal det nævnes, at kampen blev vundet med 7-1 efter 4-1 ved pausen. Men det mest særprægede ved kampen var, at Sierslev modtog 4 røde kort samt 5 gule kort. Sierslev optrådte totalt udisciplinerede og til sidst gjaldt det bare om at komme igennem kampen uden skader, da Sierslev gik over til mere eller mindre bevidste hævnakter og dette lykkedes heldigvis.
Allerede efter 4 minutter bragte Claus Claudi Jensen os foran med 1-0, da han udnyttede en frispilning i venstre af straffesparksfeltet med et hårdt spark, som Sierslev-målmanden kun kunne parerere. 10 minutter senere blev det 2-0 på straffespark, som blev begået mod Michael Larsen, da han blev revet omkuld efter et hjørnespark; Claus Claudi Jensen scorede sikkert. Herefter begyndte det udisciplineret Sierslev-hold at folde sig ud, da de her pådrog sig det første gule kort, der blev fulgt op af yderligere to inden pausen. Inden den halve time havde vi scoret yderligere to gange, og i den halve time var Sierslev blevet spillet på kryds og tværs og baglæns tilbage på Stevns. 3-0 blev en realitet, da Jan Brodersen selv overspillede Sierslevs offsidefælde og kort efter blev Denis Hansen spillet helt alene igennem efter en flot diagonalaflevering af Kim Frandsen. Inden pausen fik Sierslev reduceret til halvlegsresultatet 4-1 efter lidt ukoncentreret forsvarsspil.
Efter pausen gik det helt amok med kortspillet, da dommeren måtte uddele yderligere 2 gule kort samt 4 røde kort til Sierslev; de sidste to dog inden for de sidste 5 minutter.
Mandsskabsovertallet blev dog ikke udnyttet særlig godt, da der kun blev scoret yderligere tre gange til slutresultatet på 7-1. Det første på straffespark blev scoret af Claus Claudi Jensen, der dog måtte have to forsøg, da målmanden fik klaret det første, men blev dømt for at gå før tid. Men sin fjerde scoring øgede Claus Claudi Jensen til 6-1, da han med et følt og blødt hovedstød fik scoret. Kampens sidste scoring var den flotteste, da Denis Hansen og Thomas Rastad kombinerede sig igennem i højre side og serverede bolden til en helt umarkeret Kim Frandsen, som scorede sikkert.
En sikker sejr, der blev sikret på meget flot spil i den første halve time, hvor efter det hele ebbede lidt ud for Køge-holdet, som over hele linien spillede en god og solid kamp, hvor kollektivet udmærkede sig særligt.
27. maj
Old Boys' totale offday
Køges Old Boys i SBU's eliterække spillede mandag aften på hjemmebane mod B.77 fra Rødovre. Trods masser af spil og mange chancer tabte Køge med hele 0-4 efter 0-1 ved pausen.
B.77 kæmpede og forsvarede sig bravt, og så var holdet nærmest uhyggeligt effektivt når chancerne bød sig.
Med nederlaget rykkede køgenserne ned på femtepladsen i rækken - altså under de fire som kvalificerer sig til næste sæsons eliterække.
Veteranerne i SBU's bedste række havde besøg af Vordingborg IF, der gav værterne noget af en chockstart. Efter blot et kvarters spil førte Vordingborg med 3-0, men Køge kom godt igen og fik uafgjort 3-3. Søren Kanne med 2 mål og Johnny Alsted sørgede for det værdifulde point.
Damejuniorer fik målsætning opfyldt
Da cheftræner Morten Liliendahl var med A-landsholdet i Jylland, havde Jan Andersen overtaget ansvaret for Køge/Solrøds damejuniorhold. Ved den første kamp mod Hillerød i starten af april var resultatet en smal 1-0 sejr - dengang havde vi trods overvægt i spil og et hav af chancer havde svært ved at omsætte dette til mål. I dag fik de 13 Damejunior piger fra Køge/Solrød som optakt til kampen af vide at dagens målsætning var 5-0, men at der skulle spilles fodbold!!
Om det var oplægget til kampen eller varmen, skal være usagt, men Køge/Solrød startede kampen flot og tilskuerne var vidne til det ene gennemspillede angreb efter det andet ned mod Hillerøds mål. Vi spillede som om vi ejede banen, løb på de rigtige tidspunkter og fik en masse afslutninger, men desværre ingen mål. Et kvarter inde i 1. halvleg kom forløsningen dog, da Nynne Jerltorp fra kanten af straffesparksfeltet sendte bolden i mål til 1-0.
Køge/Solrød fortsatte det gode spil og havde mange gode forsøg. Der blev lagt et godt pres på Hillerød højt oppe på banen og vi producerede mange chancer. Hillerød fik dog også skabt nogle farlige kontraangreb, men i de situationer var vores forsvar vågne og spillede sig ud af problemerne. Forsvaret bestående af Kate Madvig, Amalie Stahlberg, Mie Larsen og anfører Line Edvardsen stod rigtigt, så Hillerød havde svært ved at komme til afslutninger.
I 2. halvleg fik vi hul på bylden. Vi fortsatte presset mod Hillerød og kom på 2-0 ved Kathrine Havlund kort inde i 2. halvleg. Det gav lidt ro over spillet og selve kvaliteten af spillet blev hævet. Specielt på hjørne var vi farlige, idet både Mie Larsen og Stine Søndergård havde skud på stolpen og overligger, men bolden ville ikke i mål. Yderligere 3 scoringer blev det til i kampens sidste fjerdedel - sat ind af Stine Søndergård (1) og Kathrine Havlund (2), som derved blev noteret for 3 af kampens 5 mål.
Til Hillerøds store ros skal lyde, de ville spille fodbold, men med kun 10 mand slap kræfterne op.
En stor ros til holdet for deres fighterindstilling, stor holdindsats krydret med gode individuelle præstationer, hvor specielt forsvaret skal fremhæves for sin enkle måde at spille fodbold på. Målsætningen blev opfyldt - slutresultat 5-0.
28. maj
Fusionsforslag nåede ikke flertal
Tirsdag aften afholdt Køge Boldklubs amatørafdeling den - måske uigenkaldeligt - sidste generalforsamling om en fusion med Herfølge Boldklub på førsteholds- samt ynglinge- og juniorniveau.
Der var stort fremmøde til denekstraordinære generalforsamling. 90 stemmeberettigede. Så mange har der ikke været til en generalforsamling i mange år!
Som ventet var der en livlig debat om for og imod en fusion efter at først formanden for Køge Boldklub A/S Finn Cederstrøm havde præsenteret de fremtidige stadionplaner og derefter bestyrelsesmedlem i Køge Boldklub A/S, Steen Gede havde præsenteret forsamlingen for fusionsplanerne som et udvalg, med repræsentanter fra de to klubber, havde udarbejdet.
Den endelige afgørelse om Køges rolle i fusionsplanerne - afstemningen - gav til resultat, at 54 stemte for fusionsplanerne, mens 34 stemte imod. To stemmer var blanke.
Men det var ikke nok, idet en fusion krævede 3/4 flertal for at blive vedtaget.
Køge Boldklubs amatørafdelings medlemmer har dermed talt deres sag om fremtiden i klubben - på førsteholdsplan.
Onsdag aften afholder Køge Boldklub A/S sin ordinære generalforsamling.
Reaktioner ovenpå resultatet af de to generalforsamlinger vil løbende blive bragt her på siden de kommende dage.
Som et sidste punkt på den eketraordinære generalforsamling blev Geo Lazarotti valgt som Køge Boldklubs repræsentant til Køge Boldklub A/S' bestyrelsen som afløser for Kurt Helt som tidligere på året trak sig fra sine opgaver.
Vigtig sejr til Drenge Yngste 1
Drenge Yngste 1 årgang '90 vandt tirsdag aften det "livsvigtige" bundopgør på hjemmebane mod Holbæk B&I med 3-1. Køge fortsatte således de gode takter fra lørdagens uafgjorte kamp mod topholdet fra Lyngby og sikrede sig en fortjent sejr.
Det var et tændt Køge-hold, der fra kampens start pressede Holbæk tilbage på banen. Køge havde flere chancer, men først 20 minutter inde i kampen skete der for alvor noget. Emil Perstrup slap fri ved baglinien og med et perfekt indlæg fandt han Mads Jacobsen, der sendte bolden i mål med en behersket inderside fra det "kolde" højreben. Det blev også 2-0 lige før pausen på et godt tidspunkt for Køge. Thomas Nielsen førte bolden frem i højre side og sendte med et velplaceret skud bolden i mål via undersiden af overliggeren. Bolden slog ned lige indenfor målstregen, men Mads Jacobsen sørgede for at sende bolden videre helt ind i netmaskerne, så kampens dommer ikke kunne være i tvivl om scoringen.
I anden halvleg fortsatte Køge fra start med at dominere. Holbæk var dog i en kort periode midt i halvlegen nærgående med bl.a. et par farlige langskud. Køge misbrugte flere oplagte chancer, og først da Mads Jacobsen på flot hovedstød bragte Køge på 3-0 blev kampen reelt afgjort. Det lykkedes Holbæk at pynte på resultatet med en scoring i sidste minut. Synd at det ikke lykkedes en stærk spillende Andreas Falk i Køge-målet at holde nullet.
Forude venter en spændende afslutning på forårssæsonen. Køge er nu over nedrykningsstregen, og kan med mindst to point i det sidste to kampe selv sikre sin forbliven i rækken.
Junior 1. division topper tabellen
Køges Juniorer i 1. Division ligger i toppen af tabellen efter hjemmebanesejren over Albertslund.
Hvidovre har dog ikke spillet deres kamp mod B.93 som blev udsat grundet regnvejret natten før.
Køge vandt fortjent 2-1efter mål af Jesper Sneholm og Kenneth Munck. Albertslunds mål ...? Ja kommunikation er nok noget at de sværeste i denne verden men imellem Vahid og Stefan manglede den totalt så Albertslund kunne udligne til 1-2. Ikke mere om det mål.
En ikke så velspillet kamp som vi så i Hvidovre men de 3 point som varmer godt på tabel kontoen fortæller jo ikke om det nu har været en god eller dårlig kamp.
Den udsatte kamp mellem B.93 og Hvidovre bliver spillet 29. maj kl. 12.00 på B.93's hjemmebane.
Taber B.93 til Hvidovre ja så er det ikke dem vi skal kigge efter men derimod Frem som nu er på en 3. plads med 10 point.
Køges næste opgaver er imod Frem den 31. maj kl. 11.00 i Valby så det kan jo gå hen og blive helt spændende og måske alt afgørende for Køges muligheder for at rykke op.
29. maj
FCK vandt reserveholdskamp
FC København løb af med sejren i Superligareserveholdskampen mod Køge tirsdag aften på Køge Stadion. 2-0 lød sejrscifrene på til den københavnske storklub.
Køges næste kamp i denne turnering er mandag den 2. juni på udebane mod OB.
Old Boys har vinteraktiviteterne klar
Selvom vi kun lige er startet på sommeren, så har den aktive Old Boys afdeling allerede planlagt efterårets og vinterens mange fredags-aktiviteter.
Der startes op fredag den 26. september med kampen om Faxemesterskaberne.
Den 24. oktober er der gæstebold med vennerne fra omegnsklubberne.
Fredag den 28. november er der julebanko og julefrokost. Den 23. januar 2004 er der årsmøde. Den 27. februar er der det store kolde bord med efterfølgende kamp i billard og schulbach med fine præmier på højkant, og foråret bliver budt velkommen med et endnu ikke nærmere planlagt arrangement.
Fire nye folk i A/S-bestyrelsen
![]() |
| Den afgående formand Finn Cederstrøm på talerstolen |
Det blev et ganske roligt møde, hvor der ikke var den store debat, som man havde oplevet det aftenen i forvejen, hvor forslaget til et elitesamarbejde med Herfølge Boldklub A/S blev forkastet af klubbens medlemmer.
Bestyrelsens årsberetning og regnskab blev forelagt og godkendt. Bestyrelsesmedlem Steen Gede og formand Finn Cederstrøm fremlagde de - indtil videre - kuldsejlede fusionsplaner og projektet til modernisering af Køge Stadion.
Et forslag til vedtægtsændring (godkendt af amatørafdelingen ved generalforsamlingen i januar måned) om ændring af § 10's sidste led, blev vedtaget.
Der skulle vælges nye folk til A/S bestyrelsen. Formand Finn Cederstrøm, revisor Bruno Jensen samt bestyrelsesmedlemmerne Kurt Helt, Niels Bo Christensen og Tonny Petersen ønskede af forskellige årsager ikke genvalg.
Nyvalgte til bestyrelsen blev Geo Lazarotti (repræsentant for amatørafdelingen), Mogens Hansen (SportMaster) og Jørgen Bækgaard. Der var genvalg til Steen Gede og Steen Witthøfft. Som ny revisor valgtes Poul R. Thomsen. Som suppleanter til bestyrelsen nyvalgtes Carsten Petersen og Jan Ejlertsen.
Bestyrelsen konstituerer sig inden for meget kort tid.
Preben Hasselstrøm blev udpeget til en funktion som A/S-bestyrelsens repræsentant til bl.a. supporterne m.m.
Læs bestyrelsens årsberetning - hvor du også kan læse om regnskabet og budgettet for det kommende regnskabsår.
Drenge Ældste 1 vandt igen
Køgedrengene har nu vundet 7 kampe i træk,efter at de onsdag aften hjemme vandt 3-0 over Hørsholm. Målscoren er 27-2.
Træner Per Clausen beretter:
- Vi havde igen problem med, at der ikke var en dommer fra kampstart, og i modsætning til i lørdags i Søllerød,hvor han var acceptabelt forsinket, så kom der slet ingen dommer. Så man måtte pænt vente til en dom- mer, der andetsteds på Køge Stadion dømte en anden kamp, kunne frigøres.
Det bevirkede, at kampen blev udsat med 40 minutter, og det forårsagede, at starten - ja faktisk hele 1. halvleg - blev noget juks fra Køges side. Der ændredes på spillefacon sidst i halvlegen og i pausen foretoges nogle ud- skiftninger og så blev spillet dels lidt bedre og der kom gang i scoringen. Det første mål scorede Mads Poulsen og senere øgede Mikkel Sørensen og Claus Olsen til sejscifrene 3-0. Sejren var fuldt fortjent, men spillet kan og skal blive bedre, slutter træneren sin beskrivelse af kampens forløb.
Desværre måtte Køges anfører Thomas Rasmussen tages ud af kampen og køres til sygehuset. Ved et hændeligt sammenstød med en modspiller fik Thomas bogstaveligt talt en ordentlig næsestyver. Det blev konstateret, at skillevæggen i næsen havde fået et ordentlig "gok". Om det betyder, at Thomas må stå over i en eller flere kampe vides endnu ikke.
Næste kamp er også på hjemmebane nemlig onsdag den 4. juni kl 18.30 mod Skovlunde.
30. maj
Junior-oprykning kan sikres lørdag
Junior 1.division kan sikre sig oprykning lørdag når holdet møder Frem i Valby Idrætspark.
Efter kampen torsdag mellem B.93 og Hvidovre kan Køge nu selv afgøre på lørdag om oprykning bliver en realitet.
B.93 måtte se sig slået 0-2 af Hvidovre og dermed ligge Hvidovre nu på 1. pladsen med 18 point, Køge følger efter med 15 point og Frem med 10 point. Alle i puljen har spillet lige mange kampe.
Kan Køge tage 3 point mod Frem på lørdag, kampen starter 11,00 i Valby Idrætspark, ja så kommer Køge op på 18 point og med kun 2 kampe tilbage i puljen så vil Frem ikke kunne nå Køge selv om Køge taber de resterende kampe.
Vi håber på fuld opbakning fra forældre og venner til denne kamp og ja, hvorfor ikke køge support De Stribede.
Vi har i juniorafdelingen hele tiden haft dette som vores primære sportslige mål i foråret, og fortsætter, og med det arbejde vi har lagt i afdelingen siden vi startede op i efteråret 2002 med juniorafdelingen så vil jeg blive utrolig glad for en oprykning.
Jeg har fuld tiltro til cheftræner Kim Hansen og hans hold at de nok skal gøre deres bedste på lørdag og det vil virkelig skabe en ny positiv stemning i afdelingen, nu også efter alt det turbulens som har været omkring fusionsplaner med Herfølge. Det har ikke kunnet undgås at det har påvirket os alle men nu er situationen efter generalforsamlingen nu den som den er om man så kan lide det eller ej, så har vi stadig en ansvar overfor vores drenge som virkeligt har gjort en indsats og vundet vores tiltro til at de nu også mulighed for at nå vores første primære mål i foråret.
Kom så Køge. Vi er stadig en klub som der skal regnes med.
Vennerne vil altid være at finde
Joop Vos, formand for Boldklubbens Venner, har følgende kommentar til resultatet af den ekstraordinære generalforsamling omkring fusionsplaner tirsdag aften:
Hvis vi i Køge by vil spise kirsbær med de store, vil et ægteskab med Herfølge med de forskellige førstehold nok have været fornuftigt.
Men når den ekstraordinære generalforsamling har givet udtryk for at vi - uanset i hvilken division vi spiller - vil være os selv, som vi nu har været det i 75 år, så kan jeg også tilslutte mig det.
Vennerne i Køge Boldklub vil, uanset hvad fremtiden vil blive, altid være at finde i Køge Boldklubs lokaler.
To Køge/Solrød piger i talentturnering
Stine Søndergård og Kathrine Havlund Andersen deltager i disse dage i U17/U19 talentturneringen i Vildbjerg på U/17 Øst. Holdet startede med kamp onsdag aften mod U/17 Midt, som de vandt 2-1. Det afgørende mål blev scoret af Kathrine, som kom ind fra 2. halvlegs start. Stine spillede hele kampen som højre back, men plages i øjeblikket af en overanstrengelse i venstre lægmuskel.
Torsdag formiddag var der atter kamp mod U17 Nord. Både Stine og Kathrine var med i startopstillingen, men Kathrine havde voldsomme smerter i hoften og måtte derfor se på fra bænken under hele kampen. Stine spillede fremragende det første kvarter, men smerterne i benet var for store og hun måtte lade sig skifte ud. Ærgeligt for begge pigerne. Kampen blev vundet af U17 Øst.
Fredag er hviledag for U17 Øst. Lørdag spilles der igen mod U19 Vest. Kampen har tidligere været annonceret til kl. 16.30, men er flyttet og spilles kl. 10.30 og søndag spilles den sidste kamp mod U19 Øst kl. 9.30. Her vil pigerne møde bl.a. skulle spille mod deres træningskammerat Annette Ancher Jørgensen fra Køge's 1. divisions hold.
Ynglingene møder Brøndby i pokalen
Lodtrækningen til 4. omgang i SBU's pokalturnering for ynglinge magede det således, at Køges 1. Divisionshold skal møde Brøndby IF's Ligamandskab på Køge Stadion.
Juniorerne skal derimod på udebane i deres pokalkamp, hvor modstanderen bliver Herlev IF fra 3. Division.
Begge kampe spilles onsdag den 11. juni kl. 19.00.