1. april
Tæt på en Køge/Herfølge fusion
En fusion mellem Køge Boldklub og Herfølge Boldklubs eliteafdelinger er meget tæt på at være en realitet.
Det er udløberen af det idrætsseminar, som repræsentanter fra Køge Byråd, Folkeoplysningsudvalget og Køge og Herfølge boldklubber i weekenden mødtes over.
Da alle tre involverede parter fik drøftet problemer og mulighederne for elite- og amatøridræt, lokaleproblemer, Stadionproblemer og en masse andre problemer i Køge Kommune, blev resultatet en løsning hvor denne fusion indgik som del af.
Aftalen er en superløsning for alle tre involverede parter, og vil styrke forholdene for amatør- og eliteidræt i Køge Kommune i mange år fremover.
Finn Cederstrøm: En trekantet satsning
Køge Boldklubs amatør- og elitebestyrelse har de seneste år arbejdet intenst med de plads- og struktur problemer vores sportslige succes har skaffet os.
Det er en naturlig og god udvikling, der er sket i Køge Boldklub, men med nye tider kommer der også nye udfordringer at tage stilling til.
Truslerne for Køge Boldklub har været pladsproblemer og utidssvarende omklædningsfaciliteter. Dertil kommer nye krav til et stadion, der ikke lever op til DBU's krav til ligafodbold.
Endelig er der også nogle økonomiske realiteter i elitefoldbold som vi bliver nødt til at forholde os til hvis klubben skal udvikle sig sportsligt.
Herfølge Boldklub og Køge Kommune har andre vigtige problemer de arbejder med.
På baggrund heraf var det naturligt, at Køge kommune indbød til et arbejdsseminar, hvor disse ting blev gennemarbejdet og alles ønsker blev fremlagt.
Dette endte, som alle gode forhandlinger, i et resultat, hvor der ud fra de tre parters side blev givet og taget, og et af delresultaterne blev et enstrenget elitesystem, og dermed en sammenlægning af eliteafdelingerne i Herfølge og Køge.
Dette er et delresultat af en visionsplan for at styrke bredde- og elitefodbold, og der skal arbejdes videre med planen i hele 2003.
For Køges vedkommende betyder aftalen, at vi kan se frem til forbedrede omklædningsfaciliteter, vaskerum o.s.v., og vi ikke behøver at fylde udenoms arealerne op med containere, for at få den plads vi behøver til at kunne trives.
For Herfølge Boldklub løser denne arbejdsplan også de problemer som de arbejder med.
For Køge kommune giver planen mulighed for at tilbyde egnede lokaler til bredden indenfor idræt i Køge, og andre, der har pladsbehov uden det kommer til at koste en formue. Oveni kommer samdriftsfordelene af f.eks. cafeteria, fitnessrum, træningslokaler, vaskerum, sundhedssektor, o.s.v.
Det er derfor Køge Boldklubs to bestyrelsers overbevisning, at denne arbejdsplan vil sikre Køge Boldklub en sund og god udvikling gennem de kommende mange år.
For Køge Boldklub A/S
Finn Cederstrøm
Sikker dansk sejr på Køge Stadion
For øjnene af omkring 800 tilskuere - heraf godt halvdelen entusiastiske og medlevende bosniske - vandt Danmarks U/21-landshold tirsdag aften landskampen mod Bosnien-Hercegovina med 3-0 efter 1-0 føring ved pausen.
Kampen blev ganske underholdende. De teknisk velfunderede Bosnien-Hercegovina spillere udfordrede de danske kolleger ved flere lejligheder, hvor AB's unge målmandstalent Stephan Andersen fik vist sin store styrke. Men det var danskerne der bortset fra kampens indledning var spilstyrende - og specielt den sidste halve time klart dominerede begivenhederne der berettiger sejren.
Esbjergs topscorer Tommy Bechmann gav Danmark føringen efter 26 minutter, da han elegant udnyttede et hurtigt dansk kontraangreb. Martin Pedersen fra AaB sendte den hurtige vestjyde afsted med en perfekt aflevering, og Bechmann sendte bolden i det tomme mål efter at have afdriblet Bosniens målmand Asmir Avdukic.
Den danske sejr blev slået fast på to pragtmål af Brøndby IF's Thomas Kahlenberg i kampens slutfase.
Først hamrede Kahlenberg bolden i kassen fra ca. 25 meter med 10 minutter igen, inden han tre minutter senere effektivt satte punktum på et meget flot dansk angreb.
Kampen i tal:
Danmark:
Stephan Andersen, AB, Sebastian Svärd, Arsenal FC, Dan Thomassen, Calcio Padova, Christian Traorè, FC København, Martin Pedersen, AaB, Jonas Kamper, Brøndby, Rasmus Würtz, AaB, Thomas Kahlenberg, Brøndby, Jan Kristiansen, Esbjerg, Thomas Augustinussen, AaB (Dennis Sørensen, Farum), Tommy Bechmann, Esbjerg.
Ikke benyttet: Steffen Rasmussen, AGF, Thomas Hansen, Brøndby, Esben Hansen, OB, Anders Jochumsen, Skjold BK og Simon Elbæk Jensen, AC Horsens.
Bosnien-Hercegovina:
Asmir Avdukic, Dzemal Berberovic (Asim Skaljic), Damir Mirvic, Sanel Jahic, Vule Trivunovic, Arben Avdija, Zelimir Terkes, Vladan Grujic (Denis Ljuta), Albin Pelak, Dragan Blatnak, Dusko Stajic (Mihajlo Bucinski).
Dommer: Mark Courtney, Nordirland. Liniedommere: John McClenaghan og Eamon Sharks, begge Nordirland.
2. april
Damejunior har mistet tråden !
Efter en lovende start på sæsonen med masse af flot fodbold og god kamp vilje, begynder tingene desværre at gå Køge/Solrød's damejunior hold lidt imod, som også kom til udtryk søndag, da holdet skulle en tur til Sengeløse, hvor næstsidste træningskamp skulle afvikles mod Taastrup B.70 på græs.
Det blæste på langs af banen, hvilket betød, at holdet fra Køge bugt skulle starte med modvind, umildbart ikke noget, man troede, skulle have den store betydning. Det skulle dog hurtigt vise sig, at B.70 med vinden i ryggen havde dygtigheden til at presse spillet langt op på banen, og da samtidig Køge/Solrød ikke rigtig kunne få kombinationsspillet til at køre, opstod der flere farlige situationer til B.70. Efter et lille kvarter kom B.70 foran på et selvmål ved en hjørnesparks situation, som jo er en af de ting, der sker i fodbold. Desværre for Køge/Solrød kunne de ikke rigtig rystet dette af sig, hvilket gjorde kampen meget ensrettet, hvor alt spil og chancer tilfaldt B.70. Kort efter det første mål lykkes det da også dem at komme yderligere foran. Kampen faldt herefter yderligere et par grader i kvalitet, og eneste oplivende moment var, hvis man var fra Taastrup, at B.70 øgede deres førring til 3-0.
Anden halvleg skulle vise sig at blive en særdeles kedelig affære, som ikke havde de store lyspunkter. Kampen bølgede frem og tilbage, uden at nogle af holdene blev farlige. Eneste tidspunkt var kort før slut fløjt, da Køge/Solrød`s Stine Søndergaard havde flere farlige hjørnespark. Dette er en kamp, som jeg overhovedet ikke kan bruge til noget, udtaler en skuffet cheftræner Morten Liliendahl kort efter kampen. Vi er noget uinspireret og kæmper ikke vores chance, så derfor kan der intet indvendes mod vores nederlag.
Her en uge før turneringsstart ser det lidt skidt ud på spiller siden, idet holdet i løbet af kampen fik både Lærke Mark og Nynne Jerltorp skadet, hvilket giver fem afbud fra grundstammen til kampen på lørdag mod Skovlunde. Ikke en optimal situation, udtaler ass. træner Jan Andersen, men vi har mange, der står på spring, og vi tror da på de griber chancen. Onsdag er der sidste afpudsning i turneringsstart, hvor holdet hjemme i Solrød tager imod Brede.
2. holdet spillede lørdag sidste træningskamp før sæsonstarten mod Vordingborg, som vi er i pulje med i Dame Junior 2 rækken Kampen endte efter en drabelig dyst med 2-2, men efter skud på mål skulle vi have vundet mindst 5-2.
I strålende solskinsvejr startede det ene gennem spillede angreb efter det andet ned mod Vordingborgs mål i de første 15 min., hvor der blev spillet fejende flot fodbold. Her var det specielt Mette Andersen i venstresiden og Belinda Strømlund i højresiden, samt Louise Buch helt i front, der spillede, som om de ejede banen, løb på de rigtige tidspunkter, fik en masse afslutninger, men desværre kunne vi ikke få bolden over stegen. Det kom dog efter 15 min. efter et flot opspil kunne Mette Andersen scorer til 1-0.
Vordingborg kom mere med i spillet, ville spille fodbold, og lidt heldig fik de bolden i mål efter 25 min. til 1-1 uden chance for vores målmand. I det 35 min. kom Vordingborg på 1-2 efter et par hjørnespark, samt et godt frispark som var lidt mod chance fordelingen. Efter et par omrokeringer, blev anden halvleg en tro kopi af første, hvor Køge/Solrød sad på halvlegen, og som i først, kunne holdet ikke få bolden over stegen, og først i sidste min. lykkes det efter en hjørnespark for Tina Blichfeldt at scorer til 2-2 min.
En stor ros til holdet for deres fighter indstilling krydret med gode individuelle præstationer af Jeanett Olsen, Louise Buch samt Tina Blichfeldt. Ligeledes stor ros til spiller fra 1 holdet samt forælder for opbakningen, der fik et hold at se der er klar til sæsonstart.
3. april
Lilleput Yngste klar til sæsonpremiere
Lørdag den 5. april kl. 14,00 indledes 2003 sæsonen for årgang 1992 - Lilleput Yngste. Premieren foregår på udebane mod Næstved IF, en modstander, som afdelingens cheftræner Peter Poulsen på forhånd nærer stor respekt for.
- Næstved siges at have et rigtigt godt hold, og tippes til at slutte i toppen af rækken, så det bliver en styrkeprøve fra start. Vi går selvfølgelig på banen for at vinde, men jeg vil gerne pointere, at det i første omgang gælder om at udvikle spillernes fodboldegenskaber så de står godt rustet til årene der kommer. Men selvfølgelig går vi efter at vinde hver gang - men den individuelle udvikling af spillerne skal så sandelig også følge med, fastslår den tidligere førsteholdsspiller i Køge, som dermed får sin debut som ungdomstræner.
Peter Poulsen, der som aktiv nåede 9 A-landskampe for Danmark, 400 førsteholdskampe for Køge med hvem han vandt DM-titlen i 1975, er meget begejstret for at han tog springet og blev ungdomstræner efter en lang årrække som træner for seniorhold på forskellige niveauer.
- Det er et pragtfuldt job at arbejde med de unge gutter. Mødeprocenten til træning nærmer sig de 100 procent - og alle drengene går til sagen med masser af entusiasme og lyst til at lære, fastslår Peter Poulsen.
Årgang 1992 pudsede formen af sidste weekend, hvor der blev afholdt en intern træningslejr.
- Det var en rigtig stor succes. Vi mødtes fredag eftermiddag. Efter en omgang træning samledes vi alle - 40 drenge samt trænere og ledere - på Køge Vandrehjem, hvor vi startede med at få en rigtig dejlig og veltillavet aftensmad. Herefter hyggede vi os i vandrehjemmets fine faciliteter med bl.a. at spille bue og pil, hvor førstepræmien til to vindere - som blev Ømer og Rasmus - var at blive bolddrenge til U/21-landskampen tirsdag aften på Køge Stadion. Vi tog også hul på en bordfodboldturnering hvor hvert hold består af fire spillere. De 10 hold, der alle har navn efter de store klubber i udlandet, dyster alle mod alle, og inden sidste spillerunde en endnu ikke fastlagt hverdagsaften i maj, fører Dortmund turneringen, fortæller Peter Poulsen.
Fodboldspillet var iøvrigt lånt hos Køge Bordfodboldklub.
Lørdag var der arrangeret træningskampe for alle tre hold. Førsteholdet var ude i en rigtig herrefight mod Skovshoved IF. Kampen sluttede 1-1. Andet- og tredieholdet tabte deres kampe mod Skensved og Bjæverskov trods en god indsats.
- Men måske skyldes nederlagene for meget sodavand og popkorn aftenen i forvejen, siger Peter Poulsen med et glimt i øjet.
- Men som nævnt en rigtig god optakt til sæsonen der indledes i weekenden, slutter en tilfreds Køge-træner.
U/21: Køge starter ude mod B.1903
Køge Boldklubs mandskab i DBU's U/21-turnering er kommet i Pulje 5 i selskab med B.1903, IF Skjold Birkerød, BK Frem og Ølstykke FC.
Sæsonen indledes mandag den 14. april kl. 18.30 på udebane mod B.1903. Turneringens anden runde byder på hjemmekamp mod Ølstykke FC mandag den 28. april kl. 19.00.
Det øvrige program for U/21-holdet ser sålledes ud:
Mandag den 19. maj kl. 19.00: IF Skjold Birkerød-Køge
Mandag den 2. juni kl. 19.00: Køge-BK Frem
Mandag den 4. august kl. 18.45: Køge-B.1903
Mandag den 11. august kl. 18.45: Ølstykke FC-Køge
Mandag den 1. september kl. 18.00: Køge-IF Skjold Birkerød
Mandag den 15. september kl. 17.30: BK Frem-Køge
Viborg styrkes til gyseren i Køge
Viborg FF kan med al sandsynlighed stille styrket op til SAS Ligabraget mod Køge på søndag den 6. april kl. 15.00 på Køge Stadion.
En af holdets største profiler i efterårssæsonen, Klaus Kærgård ser ud til at være kommet sig over den muskelskade i hoften der har holdt ham ude af de to første kampe i forårssæsonen mod Brøndby og Farum.
Det oplyser Viborg FF's hjemmeside www.vff.dk
Klaus Kærgård, scorede fem gange for Viborg i efterårssæsonen, er en hurtig og pågående spiller.
Mange debutanter hos Old Boys
Mandag den 7. april kl. 18.30 sker det som mange har gået og ventet på, nemlig at SBU holdet i Old Boys eliterækken starter turneringen 2003.
Det sker på hjemmebane med Torveparkens SK fra Herlev.
Køge-holdet har i løbet af vinteren bygget formen op ved at træne hver torsdag, dog har holdet den strategi at man kommer bedst i form ved at spille træningskampe, hvilket har resulteret i fire træningskampe med følgende resultater:
Mod Køges trediehold i Serie 2 blev det til sejr på 4-1. Mod fjerdeholdet i Serie 4 gik det dog ikke så nemt. Her blev resultatet 2-2. Det blev til en sikker sejr på 6-1 over Greve IF's Old Boys hold, inden den afsluttende træningskamp blev vundet 5-2 på udebane mod Lellinge IF's bedste seniorhold.
Målscorerne i de fire kampe har været Claus Andersen med 9 mål, Søren Kokholm 5, Peter Bertelsen, Kenny Larsen og Carsten Jensen hver 1 mål.
Holdlederne Ole Ingemann, Michael Haagensen og den nytiltrådte Jan Andersen håber at holdet kan holde fat i den gode stime, men med de forstærkninger holdet har "købt" ind i løbet af vinteren burde dette også være muligt.
Følgende spillere er i vinterpausen kommet til: Carsten Jensen, Stig Petersen, Jesper Nielsen, Lars Frisch, Søren Kokholm, Thomas Nielsen, Henrik Kalmar, Jesper Andersen og Henrik Læssøe.
Bruttotruppen til premierekampen kampen mod Torveparkens SK ser ud som følger:
Michael Paulsen, Kenneth Nielsen, Peter Amdi, Stig Petersen, Peter Bertelsen, Kenny Larsen, Lars Frisch, Carsten Jensen, Henrik Kalmar, Søren Kokholm, Kurt Nielsen, Claus Andersen, Ole Ingvorsen, Jan Backmann, Jesper Nielsen og Thomas Nielsen.
Holdet håber på stor tilskueropbakning så man kan få en god start på sæsonen og få masser af selvtillid inden den vanskelige udekamp mod Brøndby IF's forsvarende Sjællands- og Danmarksmestre.
Drenge Ældste starter mod Ølstykke
Lørdag den 5. april kl. 13.45 fløjtes der op på hjemmebane til årets første turneringskamp for Drenge Ældste 1 - årgang 1989.
Modstanderen er Ølstykke FC, som holdet ikke tidligere har spillet turneringskampe imod. De øvrige fire hold i puljen er Skovlunde, AB, Søllerød og Hørsholm. Alle gode gamle bekendte.
Holdsammensætningen er stort set som sidste år. Holdleder Peter "Fisk" fortsætter også, medens der er kommet ny træner, Per Klausen og hjælpetræner Michael Hansen. Et makkerpar der sidste år gjorde det særdeles godt med årgang 1988.
Det må siges, at drengene har været igennem en lang vintertræning. Man begyndte faktisk allerede i den første uge af januar, og holdet har spillet et hav af træningskampe. Senest har det været på weekendophold i Nakskov, hvor man vandt en turnering.
4. april
Old Boys: Udekampe i LP-turneringen
Lodtrækningen til første omgang i DBU's Landspokalturnering for Old Boys er foretaget.
Køges Old Boys skal torsdag den 10. april kl. 19.00 spille på udebane mod Sundby BK, mens Veteranerne søndag den 27. april skal spille på udebane mod Hørsholm-Usserød IK. Tidspunkt for denne kamp er endnu ikke aftalt klubberne imellem.
DS til Sønderjylland
Køges andethold i Danmarksseriens Pulje 2 skal forsøge at rejse sig fra det skuffende 0-2 nederlag i forårspremieren til Avarta sidste lørdag, når det lørdag den 5. april går løs på udebane mod rækkens bundhold HFK Sønderjylland.
Efterårets opgør mellem de to hold på Køge Stadion sluttede uafgjort 2-2.
Thomas Nielsen, Daniel Pedersen, Rene Hansen, Christian Pedersen, Johnni Hansen, Jonas Bagger, Lars Møller, Kristian Lund, Morten Nielsen, Brian Gellert, Klaus Skovlund, Morten Rasmussen, Martin Langelund og Daniel Bærenholdt.
Køges trediehold i Serie 2 skulle have haft sæsonpremiere i weekenden. Men hjemmekampen mod Herfølge er udsat - eller måske helt aflyst - da Herfølge ikke kan stille hold.
5. april
Storsejr til andetholdet
Køges andethold i Danmarksserien vandt lørdag eftermiddag en sikker sejr på 5-1 på udebane mod rækkens bundhold HFK Sønderjylland.
Sejren var - ifølge træner Peter Juul Petersen - langt i underkanten.
- Vi slår faktisk først sejren fast med tre hurtige mål de sidste tre-fire minutter, og det er helt grotesk at der fortsat er spænding om udfaldet på dette tidspunkt. Her skulle det allerede have stået mindst 5-1. Vi har nogle rigtigt store chancer til at lukke og slukke lang tid før, siger Køge-træneren.
Christian Pedersen bragte Køge på 1-0 på flyvende hovedstød efter et godt angreb som han selv havde startet nede fra sin egen forsvarsposition. HFK Sønderjylland fik udlignet ti minutter senere, inden Johnni Hansen gav Køge halvlegsføringen på 2-1.
I anden halvleg vadede Køge som nævnt i chancer, men det var først fem minutter før tid, at Daniel Bærenholdt afgjorde kampen med et fladt langskud. To minutter senere øgede Brian Gellert til 4-1 på straffespark begået mod Morten Rasmussen inden Morten Nielsen øgede til slutresultatet 5-1 på hovedstød efter godt forarbejde af Daniel Bærenholdt.
- Hele holdet gjorde en fornuftig figur, langt bedre end i premierekampen mod Avarta, siger Peter Juul Petersen, der gav debut til Martin Langelund de sidste 20 minutter.
Køges næste kamp er lørdag den 12. april kl. 15.00 på hjemmebane mod OB.
6. april
Drenge Ældste: Uafgjort i første kamp
En strid nordenvind på tværs af banen satte sit voldsomme præg på årets første turneringskamp for Drenge Ældste - årgang 89 - der endte 0-0.
Køge havde en del store chancer, men evnede ikke at omsætte dem i mål. Ølstykke havde færre chancer, men var måske nok en smule mere kampivrige. Ja de gik sågar over stregen, at dommeren i 2. halvleg gav 2 af Ølstykke-drengene marchordre i 10 minutter, uden at man egentligt kan beskrive kampen som værende hårdtspillet.
Næste kamp er i Skovlunde torsdag den 10. april. Modstanderen, der igår tabte 0-6 til AB, har bedt om at få kampen fremrykket fra lørdag.
Fornuftig kamp af ynglingene
Køges ynglinge i 1. Division indledte sæsonen med en hjemmebanesejr på 2-0 over Helsingør IF.
- Køge-holdet spillede en ganske fornuftig kamp og vandt en fortjent sejr, fastslår talentchef Peter Sørensen.
Køges mål blev scoret af Lars Michaelsen i første halvleg og af Anders Nielsen på straffespark efter pausen.
Junior 1. Division startede sæsonen med et hjemmebanenederlag på 0-1 til Hvidovre IF - på et mål blot fire minutter før tid.
7. april
Premierenederlag til Drenge Yngste
Drenge Yngste 1 - årgang 1990 - indledte søndag formiddag sæsonen på udebane mod Herfølge. Det blev til et nederlag på 2-5 i et lokalopgør, der var mere lige, end cifrene umiddelbart antyder. Køge kom tidligt bagud, men kæmpede sig tilbage i kampen og fik på et mål af Martin Bergstrøm udlignet til pausestillingen 1-1.
Efter pausen fik Herfølge langsomt overtaget, men ingen af holdene tilspillede sig de helt store målchancer. Midt i anden halvleg afgjorde Herfølge dog reelt kampen med to mål begge efter hjørnespark. To yderligere scoringer mod slutningen af kampen cementerede Herfølges sejr, inden det lykkedes Frederik Hofman Andersen at reducere for Køge efter et flot gennemspillet angreb.
En god kamp af Køge, der et langt stykke ind i kampen formåede at spille lige op med Herfølges fysisk stærkere spillere. Holdets nye træner Morten Mortensen og holdleder Morten Jensen har et godt grundlag at bygge videre på, og forude venter en spændende sæson for Køge-drengene med bl.a. ture til Holland og England.
Næste kamp er lørdag, den 12. april, kl. 13.15 mod Birkerød IF "Skjold". Kampen spilles på Køge Stadion.
Flot start for Lilleput Ældste
Køge's ældste lilleputter fik den bedst mulige start på forårssæsonen, hvor det efter sidste års oprykning nu gælder række 1.
Første modstander var Albertslund BK, der sidst blev slået knebent i en opvisningskamp på Køge Stadion og sidste efterår endda bankede Køge-drengene ved kampen om årets Sjællandsmesterskab i række 2.
Kampen skulle afvikles i strid blæst i Albertslund, men trods den meget hårde modvind, spillede Køge flot og fornuftig fodbold, hvor bolden konstant blev erobret på midten af banen. Køge brændte endda flere oplagte "direktører", men kunne alligevel og højest overraskende gå til pausen med en føring på 2-0.
Efter pausen var det slut for Albertslund, der mere eller mindre havde tabt modet og kun fik ganske lidt ud af den kraftige medvind. Albertslund løb gang på gang forkert i den bagerste kæde og begyndte sågar at småskændes indbyrdes. Til gengæld fik Køge hul på bylden og navnlig Jojo Quarm havde en skarp dag med fire scoringer.
Ialt blev det til ni Køge-mål og kun med hjælp af et straffespark lykkedes det Albertslund at score to gange.
Sejren på 9-2 betyder, at oprykkerne fra Køge straks har indtaget førstepladsen i række 1, pulje 2 på en helt suveræn målscore og næste weekend kan drage til Næstved med masser af selvtillid.
Køge-holdet bestod af Nicklas Witten, Nick Jensen, Simon Højbjerg, Mathias Hindkjær, Kasper Poulsen, Mathias Hueg, Steffen Pedersen, Nikolaj Sørensen, Jojo Quarm, Rasmus Sørensen, Jeppe Nielsen, Yakub Mikkelsen og Alex Jørgensen.
Skuffende premiere for Old Boys
Old Boys afdelingens hold havde mandag aften sæsonpremiere i SBU's eliterække.
Kampen foregik på hjemmebane mod Torveparkens SK fra Herlev - og der var inden kampen stillet store forventninger til holdet der i vinterpausen er blevet forstærket af tilgangen af flere stærke spillere.
Men forventningerne blev bestemt ikke indfriet i premierekampen.
Det hele startede ellers så lyst og lovende for det ambitiøse Køge-hold, der bragte sig foran nærmest på rekordtid. 18 sekunder var der spillet, da sidste sæons topscorer Claus Andersen sikkert scorede efter et rigtigt godt forarbejde af Lars Frisch og Kenny Larsen.
Herefter bød kampen på mange Køge-forsøg, men alt prellede af på Torveparkens velspillende målmand.
Anden halvleg bør helst glemmes, set med Køge-øjne. Holdet kom aldrig op på det niveau man ved holdet kan spille, og i stedet kunne Torveparken udligne ca. midtvejs i halvlegen efter et gevaldigt kommunikationsbrist i Køges forsvar.
Mod kampens slutning følte Køge sig snydt for et straffespark, mens Torveparken var tættest på da et langskud prellede af mod overliggeren.
Køge slap med skrækken og fik det ene point i hus, men der skal helt andre takter frem i næste runde, hvor Køge på udebane møder Brøndby IF's forsvarende sjællands- og Danmarksmestre onsdag den 16. april kl. 18.45.
Inden denne spændende dyst skal holdet imidlertid spille første runde af DBU's Landspokalturnering, hvor Køge torsdag den 10. april kl. 19.00 på udebane møder Sundby BK.
Køges hold mod Torveparkens SK så således ud:
Michael Paulsen, Thomas Nielsen, Stig Pedersen, Jesper Nielsen, Peter Amdi, Henrik Kalmer (i pausen erstatte af Kurt Nielsen), Lars Frisch, Peter Bertelsen, Kenny Larsen, Søren Kokholm og Claus Andersen.
9. april
Landsholdsdebut til Stine SøndergårdTyskland og Danmark spillede tirsdag landskamp for U/17 piger. Kampen blev afviklet på et solbeskinnet stadion i Plön i Nordtyskland.
Vores egen Køge/Solrød spiller Stine Søndergård var én af de mange debutanter på det unge landshold. I alt 14 debutanter. Så mange nye spillere i truppen giver et højt spæningsniveau i truppen, og det lægger pludselig et ekstra pres på de 4 "gamle" spillere, som var med sidste år, fortalte U/17 landsholdets holdleder Diana Andersen inden kampen.
Rammerne omkring kampen var flotte. Der var på forhånd ventet 1.000 tilskuere til kampen. Vi fik desværre ikke det officielle tal, men der var i hvert tilfælde mange tilskuere, som var mødt op for at se kampen. Der var formel indmarch af dommere og landshold og nationalsangene blev sunget til lyden af et stort orkester. Desværre kunne tyskerne ikke finde ud af, at den danske nationalsang er "Der er et yndigt land". Istedet blev kongesangen "Kong Christian" spillet - gad vist, hvor mange piger, der kendte den ?
Selve kampen var ikke så skøn en affære. Tyskerne pressede os og vi havde svært ved at få bolden fornuftigt ud af forsvarszonen. Bolden blev losset for meget op af banen og vi skabte stort set ikke nogen chancer. Råbene ude fra sidelinien i 2. halvleg lød da også - vi skal SPILLE bold.
Stine Søndergård kom på banen 12 minutter før tid som venstre back. Hun var dårligt kommet på plads før der blev scoret til 2-0, et mål, hun absolut ikke kan lastes for, og det slog hende ikke ud. Hun spillede godt og kom godt ind i spillet og fik vist noget konstruktivt fremadrettet spil på den korte tid.
Stine Søndergårds udtalelse efter kampen:
- Det var stort, rigtig stort! Om hun var nervøs før kampen - ja, det måtte hun indrømme. Tænk sig, at skulle spille foran 1.000 tilskuere!
Resultatet af kampen blev 2-0 tilTyskland. Onsdag er der træning og på torsdag den 10. april er der returopgør i Bad Oldesloe kl. 11.00, hvorefter turen går tilbage til Danmark.
11. april
Old Boys videre i LP-turneringen
Old Boys holdet sikrede sig torsdag aften videre adgang i DBU's Landspokalturnering 2003, da holdet på udebane besejrede Sundby BK med 6-2.
Claus Andersen og Søren Kokholm scorede hver to gange, Søren Andersen og Stig Pedersen hver et mål for køgenserne, der med sejren kvalificerede sig til anden runde, hvor holdet på udebane skal møde AB.
Storsejr til Drenge Ældste
Køges Drenge Ældste ordentligt revanche for den kedelige premierekamp.
Torsdag aften vandt de i Skovlunde med de flotte cifre 6-0. På den regnvåde bane kom teknik og hurtighed i højsædet, og det gik stærkt lige fra start.
Det må siges, at de tidligere års topscorer Mikkel Sørensen havde indstillet sigtekornet rigtigt. Allerede efter 2 minutter scorede han første gang og ialt kom han op på 4 scoringer, medens de 2 andre mål scoredes af Niclas Tych- sen og Mikkel Jensen.
Det var en helt igennem flot præstation af hele holdet mod en modstander,der ikke var så ringe, som cifrene måske kan antyde.
Ovenpå denne positive oplevelse glæder alle sig ekstra meget til den forestå- ende Påsketurnering i Nijmegen i det sydlige Holland.
Stine Søndergård til landsholdssamling
Stine Søndergård fra Køge/Solrøds Damejuniorhold er udtaget til U/17 landsholdssamling der foregår i dagene 27.-28. april på Den Jyske Idrætshøjskole i Vejle.
Stine Søndergård fik sin officielle landsholdsdebut tirsdag den 8. april, da Danmark på udebane mødte Tyskland.
Andetholdet på svær opgave
Køges andethold i Danmarksserien står foran en svær opgave i weekenden, når holdet lørdag den 12. april kl. 15.00 får besøg af et af rækkens absolutte tophold, OB's andethold.
Køge's andethold har aldrig besejret OB's ditto i en officiel turneringskamp. Det er fjerde gang de to hold mødes, og statistikken siger to sejre til OB og én uafgjort kamp i de tre første kampe med en samlet målscore på 6-1 til OB.
Køges træner Peter Juul Petersen glæder sig til udfordringen og mener absolut at Køge kan udfordre OB'erne til en god kamp og et godt resultat.
- Vi håber meget at kunne byde OB'erne velkommen på en bane, der er lidt mere indbydende end den, vi havde forårspremiere på mod BK Avarta. Det skal ikke være nogen undskyldning for den dårlige indsats og nederlaget - men klubben bør kunne give andetholdet lidt bedre baneforhold. Så vi håber da på, at opgøret mod OB bliver spillet på Køge Stadions opvisningsbane, siger Peter Juul Petersen, der har udtaget følgende bruttotrup til kampen:
Jimmi Klitland, Daniel Pedersen, Casper Larsen, Jonas Bagger, Morten Nielsen, Klaus Skovlund, Ole Mogensen, Morten Rasmussen, Lars Møller, Daniel Bærenholdt, Johnni Hansen, Christian Pedersen, Kristian Lund og Martin Langelund.
12. april
Serie 2 godt fra start
Tredieholdet i Serie 2 kom lørdag eftermiddag langt om længe i kamp. Holdet skulle have haft sæsonpremiere sidste weekend, men hjemmekampen mod Herfølge blev - indtil videre - udsat.
Lørdag eftermiddag blev det på udebane til en sejr på 2-1 over SB 50 i Ishøj.
- Holdet viste mange gode takter, og det var dejligt endelig at komme igang, efter at vi har forberedtos på sæsonstarten siden den 16. januar, siger træner Hans Henrik Bertelsen, der dog måtte bide negle de sidste minutter af kampen, hvor hjemmeholdet pressede voldsomt for at fremtvinge en udligning.
Køge fik en ønskestart, og førte allerede efter et kvartes spil med 2-0 på mål af Claus Andersen og Pierre. Claus Andersen og Tommy Nielsen havde hver to kæmpechancer for at øge yderligere - og definitivt afgøre kampen, men hver gang trak SB 50 målmanden sig sejrrigt ud af duellerne.
DS: Tæt på sejr over OB
Køges andethold i Danmarksserien var lørdag eftermiddag i ilden mod et af rækkens tophold OB, der gæstede Køge Stadion.
Køge startede godt med en offensiv stil som var ved at give bonus efter fem minutters spil, men Morten Rasmussens forsøg prellede af mod overliggeren.
Herefter kom OB godt med og satte flere gange Jimmi Klitland på prøver i Køges mål.
Det var da også OB der tog føringen efter 25 minutters spil men Køge svarede igen fem minutter før pausen, da Johnni Hansen satte punktum på et godt Køge-angreb, iscenesat af Morten Rasmussen.
Anden halvleg blev meget lige med et lille overtag til Køge, der spillede i overtal den sidste halve time, efter at OB et kvarter efter pausen fik en spiller udvist. Udefra set en lidt hård dom.
Køge var meget tæt på at sikre sig sejren i kampens sidste minut, da Morten Nielsen slap fri, men OB's målmand gik godt ud af sit mål og fik afværget situationen.
1-1 blev slutresultatet, og det var Køge-træner Peter Juul Petersen ganske godt tilfreds med.
- Vi starter godt, men så kommer OB og tager teten i en lang periode. Jeg synes vi spiller en god anden halvleg, men kampen set over alle 90 minutter er uafgjort vel et ganske retfærdigt resultat, sagde Peter Juul Petersen, efter dommerens sidste fløjt.
Køges hold mod OB så således ud:
Jimmi Klitland, Daniel Pedersen, Casper Larsen, Jonas Bagger, Morten Nielsen, Lars Møller, Klaus Skovlund (Kristian Lund), Ole Mogensen (Christian Pedersen), Daniel Bærenholdt, Morten Rasmussen (Martin Langelund), Johnni Hansen.
Serie 4 spillede på hjemmebane mod Lellinge IF og vandt 4-3.
13. april
To juniorspillere på SBU-træningslejr
I juniorafdelingen er vi meget glade og stolte over at have to spillere med på SBU's træningslejer i Helsingør som foregår i dagene 26.-28. april.
Morten Overgaard, årgang 87 og Micky Hansen, årgang 88 er begge udtaget og et stort tillykke skal lyde til dem.
Der er opmærksomhed omkring disse to spillere. I Albertslund i weekenden mødte SBU og Brøndby op for at se på bl.a. andet de to spillere fra Køge. Morten Overgaard er i denne sæson kommet fra Brøndby IF og Micky Hansen fra Herfølge BK.
Status i juniorafdelingen efter 2 runder
Juniorafdelingens 1. hold i 1. Division startede hjemme den 6. april mod Hvidovre. Kampen bar tydeligt præg af at det var den første kamp i turneringen og Køge har vist meget bedre spil i træningskampene før turneringen.
Køge måtte se sig slået efter at holdet blev reduceret til 10 mand da målmand Vahid Ghiasvan blev udvist da han stoppede en helt fri Hvidovre spiller på en efter dommerens mening ikke korrekt måde. Morten Overgaard tog derefter ansvaret i målet men det medførte at Køges midterforsvar ikke kunne dæmme op Hvidovres angribere og måtte herefter se sig slået 0-1.
Vahid's røde kort har medført to spilledages karantæne og Junior 1 må nu sætte deres lid til anden-målmand Morten Sivertsen.
Lørdag den 12. april spillede Junior 1. Division en svær udekamp i Albertslund. Albertslund kom også foran 1-0 på frispark men så kom Køges junior i gang og fik det spil frem som der er blevet trænet så meget med. Køge fik udlignet samt kom foran 3-1. Albertslund fik dog reduceret igen på en frispark men kom dog ikke i nærheden af en udligning og resultatet blev 3-2 til Køge. Et godt resultat i en svær udekamp. Sebastian Bahne stod for to mål og Jesper Sneholm stod for det tredie Køge-mål.
Næste opgave for Junior 1. Division er påskens træningslejer i Bonn i Tyskland. Foruden to daglige trænings pas skal holdet i kamp mod et hold fra Tyskland og et fra Holland.
God tur til truppen.
Junior 2 startede i Ishøj hvor det blev til et nederlag på 2-0. Holdet bar nok lidt præg af den turbulens som blev skabt da holdets træner, af personlige årsager, forlod Køge BK i ugen op til hvor kampen skulle spilles. Et par forældre tog over og stor tak til dem for den hurtige indsats.
Næste opgave for Junior 2-holdet, kampen mod Vallensbæk, blev udsat til den 23. april da modstanderens junior alle skulle konfirmeres i week enden.
Junior 3 første kamp mod St. Heddinge blev spillet i en halv orkan. Yderligere måtte Køge stille op med kun 10 mand da nogle busforbindelser ikke ville som spillerne gerne ville men uagtet tog Køge junior fat og kom hurtigt foran 2-0, begge mål af Allan Rahman. St. Hedningen kom dog på 2-2, og i de afgørende minutter brændte Køge et straffespark og fik dermed kunne 2-2. Med 10 mand et godt resultat.
Lørdag den 12. april tog Junior 3 så mod Faxe og igen kom Køge foran 2-0. Faxe fik dog heldet på deres side og ud af de måske 4 afslutninger de havde mod Køges mål så fik de udlignet til 2-2 og det blev også kampens resultat. Målscore for Køge Kalle Rommedahl med 1 mål og Anders Jensen med 1 mål.
Næste opgave for Junior 3 er lørdag den 26. april ude mod Karise.
Drengeafdelingen til Holland
Onsdag den 16. april drager Drenge Yngste og Drenge Ældste årgangenes førsteholdstrupper til påsketurneringer i Holland.
Udover at spille om points og ære i det hollandske, får deltagerne på turen også en stor oplevelse, når de påskelørdag skal overvære kampen i den hollandske Superliga mellem Ajax Amsterdam og NAC Breda i Amsterdam Arena.
God tur ønskes begge hold.
Ynglinge-sejr i Mesterrækken
Havde Køge og Ib d'Ewett et hold til mesterrækken?
Ja, det havde Køge og de fik en flot sejer hjem i week enden.
Modstanderen Svogerslev BK kom godt fra start da Køges ynglinge i starten af kampen lige skulle kaste nervøsiteten af sig og lige se hvor vi nu spillemæssigt stod i forhold til en mesterrække hold.
Efter en lidt rodet første halvleg hvor Køge gik til pausen bagud 0-2 så blev 2. halvleg en stor Køge opvisning hvor spil, teknik, og ikke mindst vilje til at ville vinde fik Svogerslev helt i knæ.
Køge fik udlignet til 2-2 og kom foran 3-2 og alle på holdet skal have ros for denne opvisning, spillemæssige og ikke mindst viljen til at ville vinden og vise at Køge nu er et hold der skal regnes med i mesterrækken.
Målscorere var Martin Broed, Alper Sahin og Driton Dzeladine.
Ynglinge Mesterholdets næste opgave bliver hjemme mod Herstedøster IC torsdag den 24. april kl. 18.30.
Samme mønster som i efteråret
Det sammme mønster på sæsonstarten på forårssæsonen er ved at tegne sig for Køge her i foråret som i efterårssæsonen.
I efteråret indledte Køge halvsæsonen med en uafgjort (2-2 mod AB), derefter et nederlag (1-3 mod FC København), en sejr (4-3 i Esbjerg) og nederlag igen i kamp nummer fire (0-4 mod Silkeborg).
Nøjagtigt samme resultater har indledt forårssæsonen - med uafgjort 1-1 mod AaB, 1-3 mod OB, 2-0 over Viborg og nederlag til AB.
Så i den retning er der absolut ingen grund til panik, her hvor anden turneringsrunde nu er afsluttet, og der Skærtorsdag tages hul på tredie runde i SAS Ligaen 2002/2003.
Og den kan blive vanskelig nok, set med Køges øjne - udebane mod de forsvarende danske mestre Brøndby IF.
Tommy scorede udebanemål nr. 1.500
Da Tommy Olsen 14 minutter efter tepausen omsatte Jimmy Kastrups fine aflevering fra baglinien til reducering 1-2 i det vigtige bundopgør mod AB, var det samtidigt et lille jubilæum, den "bombende brolægger", som TIPS-bladet har døbt ham, sørgede for.
Målet var nemlig Køges officielle mål nr. 1.500 på udebane gennem tiderne.
Karantæne til Ljungstrøm
Èn af Køges bedste i kampen mod AB, Flemming Ljungstrøm, må desværre sidde over, når Køge Skærtorsdag den 17. april på udebane møder de forsvarende danske mestre fra Brøndby IF i SAS Ligaen.
Flemming Ljungstrøm modtog nemlig i anden halvleg en advarsel - dumt nok for at sparke bolden væk fra åstedet efter at der var fløjtet for frispark - og det var nok til at udløse karantænen.
14. april
Henrik Madsen til landsholdssamling
Køges 20-årige stortalent Henrik Madsen kan blive klubbens næste landsholdsspiller.
Henrik Madsen er nemlig udtaget til den U/20 landsholdets bruttotrup, der tirsdag den 22. og onsdag den 23. april samles til fællestræning i Vejle.
Serie 4 har startet sæsonen
I sæsonpremieren i sidste weekend drog holdet på udebane mod Fakse. Det blev en kamp, der blev afviklet under utroligt svære vilkår grundet den meget kraftige blæst på tværs af banen. Kampen blev tabt med 2-1 efter 1-0 føring ved pausen trods en svag dominans. Første halvleg blev afviklet med meget spil i den ene side af banen og uden de store målchancer. Kort før pausen blev vi endda ramt af en 10 minutters udvisning, men i første halvlegs døende sekunder tilspillede Fakse sig et hjørnespark. Dette blev afværget, hvor efter Thomas Østergaard erobrerede bolden lige uden for eget straffesparksfelt og løb hele vejen op midt på Fakses banehalvdel og spillede Thomas Rastad, som placerede mellem Fakse-keeperens ben og scorede til halvlegsføring.
Anden halvleg fortsatte som første dog med en lidt større dominans, hvor vi tilspillede os nogle chancer, som skulle have været omsat i mål og dermed en afgørelse af kampen. Men et kvarter før tid fik Fakse udlignet til 1-1.
Resten af kampen formede sig som om, at begge hold var tilfreds med at komme på tavlen, men i kampens sidste minut blev en Fakse-angriber spillet alene igennem og scorede sikkert til slutresultatet 2-1. Udefra lugtede målet en del af offside. Alt i alt en godkendt indsats i en svær premierekamp, men resultatet var bare ikke godt nok. Men det er vilkårene, når man taber koncentrationen.
I lørdags skulle pletten fra premieren viskes bort med en sejr over Lellinge IF. Dette skete også med en 4-3-sejr efter 3-1 ved pausen. Efter 10 minutter sparkede Michael Larsen til en returbold fra ca. 30 meters afstand, og han bolden bolden perfekt. Lellinge-keeperen fik dog pareret skuddet, men riposten sprang ud til Thomas Rastad, som scorede sikkert til 1-0. Yderligere 5 minutter senere scorede Thomas Rastad igen, da han spillet flot fri af Thomas Olsen. Herefter blev det et meget frustreret Lellinge-hold, som vi så, da de totalt tabte tråden og måtte indkassere tre gule kort i den resterende del af halvlegen. Men omkring den halve time fik Lellinge tilkendt et straffespark, da Michael Larsen blev dømt for hægte Lellinge-angriberen. Set udefra lignede det dog et tyndt straffespark. Det blev dog udnyttet.
Kort tid efter scorede Thomas Østergaard - til halvlegsføringen på 3-1 - på hovedstød efter et hjørnespark fra Denis Hansen, hvor Lellinge-keeperen ikke så for godt ud.
Et kvarter ind i anden halvleg kombinerede Peder Amdi Richardt og Denis Hansen sig igennem i højre side. Dette afstedkom, at førstnævnte lige pludselig befandt sig i en position, hvor han fra 25 meters afstand ikke blev presset af forsvaret og valgte at sparke på mål. Dette blev perfekt udført og bolden blev nærmest trukket op i modsatte målhjørne. Et flot mål!
Herefter var kampen afgjort ... troede de fleste. Men et kvarter før tid scorede Lellinge to gange med et minuts mellemrum. Dette betød selvfølgelig en spændende afslutning, hvor Lellinge pressede på samtidig med, at vi gik en anelse i panik. Stormen blev dog redet af og de 3 points kom i hus. En god præstation, hvor der dog kom en del unødig spænding ind i en afgjort kamp.
Meget flot start for Serie 5
Femteholdet i Serie 5 har fået en meget flot start på sæsonen.
I premieren blev Lellinge IF besejret med 7-0 efter 1-0 føring ved pausen. I første halvleg scorede Brian "Schille" Hansen første halvlegs eneste mål på et flot langskud.
I anden halvleg dominerede Køge-holdet og scorede yderligere 6 gange, hvor Brian "Schille" Hansen og Kim Frandsen scorede hver to gange, mens Michael Frost Michaelsen og Michael Larsen scorede hver en gang.
Største ros skal dog tilfalde den debuterende målmand Mads Højsgaard, som sikkert tog hvad der kom og heriblandt et straffespark. En flot præstation af den unge Køge-keeper.
Her i weekenden drog holdet på udebane mod BK 96 fra Solrød, som satte sig tungt på kampen fra start og dominerede totalt i de første 20-25 minutter. Denne periode brugte Solrød-holdet til at komme foran med 1-0. Men langsomt kom Køge ind i kampen. I anden halvleg fik vi afgjort kampen bla. på god disciplin, som var Solrød-holdets svaghed, der fik et par tåbelige udvisninger for brug af halskæde og forkert indskiftning.
Køges to mål blev scoret at de to indskiftede spillere Kristian Kjeldahl samt Brian Romme, som afgjorde kampen i de sidste minutter og fejrede scoringen på bedste superliga-manér.
Bedste Køge-spiller var dog forsvareren Kenneth Kromann, som var totalt eneherskende i luftrummet over Solrød.
15. april
Lilleput Ældste ned på jorden
Køges ældste lilleputter kom hurtigt ned på jorden igen efter den flotte 9-2-sejr i sæsonpremieren mod Albertslund BK. Weekendens modstander var Næstved IF, der ganske simpelt var et bedre hold på dagen.
Køge kom dog foran 1-0 på et mål af Mathias Hueg, men derefter tog Næstved over og scorede hele seks gange, så der ikke kunne siges noget over slutresultatet 6-1.
Næste kamp bliver hjemmebaneopgøret med AB den torsdag den 24. april. For andetholdet gik det straks bedre og det ser mere og mere ud til, at holdet simpelthen er kommet i en alt for lavt i række 4.
Efter en regulær "overkørsel" af Greve IF i den første kamp i sidste weekend med en sejr på 16-0, gjaldt det i anden runde sæsonens første udekamp mod Hundige BK.
Hundige havde også vundet den første kamp, men Køge begyndte med stor overlegenhed i spil og chancer. Allerede efter de første 10 minutter og adskillige chancer og afbrændere gik der hul på bylden og med tre mål af Mads Brønsbjerg, to mål af Philip Bjørnson og et af Nicklas Foley kunne Køge gå til pausen efter at have styret den første halvleg.
I pausen havde Hundiges træner givet drengene rådt kød, for det var et helt andet hold, der kom på banen og med lidt rygvind arbejdede Hundige sig ind i kampen samtidig med, at vores spil blev for kompliceret og manglede lidt skarphed. Anden halvleg endte 2-2 men selv med dette resultat var der aldrig fare for sejren på 8-2. Vores to mål i anden halvleg blev scoret af Søren Nielsen.
Ynglinge 1. Division fortsat ubesejret
Køge Boldklubs ynglingeafdeling spiller i år i 1. Division med førsteholdet og i SBU's Ynglinge-Mesterrække med andetholdet.
1. Divisionsholdet havde i premieren fordel af hjemmebane mod Helsingør IF og i begyndelsen var det en meget lige kamp, hvor Køge havde vinden i ryggen og Helsingør levede på kontra angreb. Målmand Nicolaj Munch klarede de få chancer som Helsingør tilspillede sig. Midt i 1. halvleg spillede en Helsingør-forsvarer bolden for kort tilbage til målmanden og Lars Michaelsen smuttede imellem og bragte Køge foran med 1-0, der også blev 1. halvlegs resultat.
I 2. halvleg var det så Køges tur til at spille i modvind og det forvaltede holdet særdeles godt og tilspillede sig flere gode målchancer samtidig med at Helsingør blev holdt væk fra målchancer godt dirigeret af Rasmus Dybdal og Mikkel Højsgaard. Man skulle hen til kampens slutning, hvor Køge fik tilkendt et straffespark og Anders Nielsen scorede sikkert til slutresultatet 2-0.
1. Divisionsholdet har også spillet på udebane mod B.1903 og det blev en ikke særligt velspillet kamp, men til gengæld var der mange hårde nærkampe. Kampen bød heller ikke på de store målchancer i 1. halvleg.
I 2. halvleg udviklede kampen sig og der opstod flere små hævnagter, desværre var et par af Køge-spillerne ikke kloge nok og lod sig provokere. Det betød at Casper Grønn blev udvist efter 60 minutters spil og Mikkel Højsgaard så ligeledes rødt med et kvarter tilbage af kampen, så i kampens slutfase arbejde de resterende 9 spillere fantastisk godt og havde faktisk 3 gode muligheder for at score det afgørende mål, men kampen sluttede retfærdigt 0-0.
Ynglinge-Mester viste god moral og gejst
Ynglingeafdelingens andethold spiller i Ynglinge-Mesterrækken og har på hjemmebane spillet mod Svogerslev BK.
Svogerslev chockstartede og scorede til 1-0 i kampens første minut hvor Køges målmand Bjørn Hansen var chanceløs og Svogerslev fortsatte med at presse Køge tilbage på banen og scorede til 2-0 inden Køge vågnede op til dåd og Lars Kryger og Stefan Emborg fik styr på forsvaret. Samtidig begyndte midtbanen godt anført af Yalcin Kesgin at sætte sig på kampen og fremme arbejde Driton Dzeladini utrætteligt.
I 2. halvleg kom resultatet og Martin Broed fik reduceret til 2-1 inden Driton udlignede til 2-2 og mod kampens slutning scorede Yalcin til slutresultatet 3-2.
Træner Ib d`Wett og holdleder John Pedersen roste holdet for god moral og kampgejst, samtidig erkender de også at truppen er smal og sårbar overfor skader så nye ynglingespillere er meget velkommen.
U/21 kom godt fra start
Køges mandskab i DBU's U/21-turnering indledte sæsonen mandag aften med en udekamp mod B.1903.
Køge vandt kampen 4-2 efter 2-2 ved pausen.
- En god kamp at starte med. Der blev arbejdet hårdt af alle mand, der tydeligt havde sat sig for at ville vinde den kamp. Og vi lod os ikke slå ud af at komme bagud 2-1 i første halvleg. Anden halvleg spiller vi fornuftigt og kørte sikkert sejren hjem, fortæller talentchef Peter Sørensen, der har ansvaret for U/21-holdet.
Morten Rasmussen bragte Køge foran 1-0 på et fantastisk mål.
- Morten hamrede kuglen ind fra 30-40 meter - et rigtigt flot mål, fortæller Peter Sørensen.
B.1903 svarede godt igen og bragte sig foran 2-1 i et par situationer, hvor Køges forsvar ifølge Peter Sørensen ikke så lidt halvskidt ud.
Kort før pausen udlignede Martin Langelund.
Ebrima Sowe og Johnni Hansen slog 4-2 sejren fast i anden halvleg.
16. april
Køge som Skærtorsdags "bombe" ..?
På papiret er det en rigtig vanskelig opgave, der venter Køges SAS Ligahold, når holdet Skærtorsdag den 17. april kl. 15.00 på Brøndby Stadion møder de forsvarende danske mestre, Brøndby IF.
Men TIPS-bladet husker - ligesom sikkert de fleste Køge-tilhængere - Køge-holdets bedrift sidst holdet gæstede Brøndby Stadion - søndag den 6. oktober sidste år, hvor køgenserne på et sidste minuts mål af Allan Nielsen sensationelt vandt 2-1.
Det kan ifølge TIPS-bladet ske igen! Og flere bookmakerselskaber har odds oppe omkring de 9 gange pengene igen for en gentagelse af Køge-sejren.
Hvorledes de to mandskaber tager sig ud torsdag eftermiddag afgøres først omkring middagstid.
Køge har afsluttende træning onsdag kl. 10.00 mens Brøndby-chefen Michael Laudrup kalder sine spillere til en sidste samling onsdag kl. 11.00 - inden de endelige bruttotrupper udtages.
Vi bringer naturligvis de to bruttotrupper til skærtorsdagens lokalopgør på Vestegnen i løbet af onsdag eftermiddag.
Andetholdet møder FB
Køges andethold i Danmarksserien skal, ligesom førsteholdet, spille to kampe i påsken.
Skærtorsdag den 17. april kl. 13.00 går det løs på udebane mod FB på Frederiksberg Stadion.
Til dén kamp stiller Køge med følgende bruttotrup:
Thomas Nielsen, Daniel Pedersen, Casper Larsen, Ole Mogensen, Christian Pedersen, Kristian Lund, Klaus Skovlund, Morten Rasmussen, Lars Møller, Johnni Hansen, Martin Langelund, Ebrima Sowe, Thomas Hansen og Kasper Mortensen.
Andetholdets anden kamp i påsken er mandag den 21. april kl. 15.00 på hjemmebane mod Esbjerg fB.
17. april
Old Boys tabte til Brøndby
Onsdag aften spillede Old Boys afdelingens SBU Old Boys på udebane mod de forsvarende Sjællands- og Danmarksmestre Brøndby IF.
En på forhånd vanskelig opgave for det nyoprykkede Køge-hold der i første runde lidt skuffende måtte nøjes med 1-1 mod Torveparkens SK.
Brøndby IF havde som ventet masser af spil og langt de bedste tilbud, men der skulle en "blunder" i Køges forsvar til, før Gert Henckell efter 7 minutter kunne bringe hjemmeholdet foran.
Blot to minutter efter pausen fik Kenny Larsen udlignet til 1-1 i en situation, hvor såvel Claus Andersen som Søren Andersen forinden burde have passeret Brøndby-målmanden Mogens Krogh.
1-1 holdt sig frem til 20 minutter før tid, hvor Brrøndby fik tilkendt et straffespark, dømt for hands. Fem minutter senere blev 3-1 sejren slået fast efter en misfortståelse i Køge forsvar.
En efter spil og chancer fortjent sejr til Brøndby.
Køges hold:
Michael Paulsen, Kenneth Nielsen, Thomas Nielsen, Lars Frisch, Jesper Nielsen, Henrik Kalmer, Carsten Jensen, Søren Kokholm, Kenny Larsen, Søren Andersen, Claus Andersen. Udskiftningsspiller: Jan Brodersen.
Køges næste kamp spilles tirsdag den 22. april kl. 19.00 på hjemmebane mod Greve IF.
Damejunior havde viljen til sejr
Før kampen mod Hillerød havde Køge/Solrød's dame junior hold kvien på struben, for kampen var det, man kalder "en vind eller forsvind kamp", hvis holdes målsætning om en plads i mesterrækken til efteråret skulle indfries. Cheftræner Morten Liliendahl var spændt på holdes formåen, og ikke mindst Stine Søndergård, der som den første Solrød pige fik debut på U/17 landshold i tirsdags mod Tyskland.
De 14 piger fra Køge/Solrød fik som optakt til kampen at vide, at det var i dag, der skulle spilles fodbold, kæmpes, og at det var vigtigt, at alle ville yde det ekstra, der skal til for at være med, der hvor det er sjovt.
Om det var opsangen før kampen, eller indstillingen der havde ændret sig skal være usagt, men holdet fra Køge bugt startede det ene gennemspillede angreb efter det andet ned mod Hillerød's mål i de første 20 min., hvor der blev spillet fejende flot fodbold. Desværre manglede der lige det sidste, hvor specielt Nynne Jerltorp blev den lille i to frie situationer med Hillerød's målmand. Trods stilling 0-0 var der klasseforskel på de to hold, Køge/Solrød kunne desværre bare ikke få bolden over stegen. Heldigvis spillede forsvaret en stor kamp og kæmpede bravt, således at Hillerød i de først 40 min. ikke havde et eneste skud på mål.
Kort før halvlegen lykkes det dog endeligt at få bolden i rosen. Efter et flot opspil i højre side blev bolden spillet på tværs til Kathrine Havlund, som i en vending a la Real Madrid satte 3 spiller af og kunne scorer sikkert til 1-0.
Anden halvleg blev en tro kopi af den først med masser af fight, godt spil, et forsvar i en klasse for sig selv men desværre også samme dårlige traf sikkerhed foran mål. Til Hillerød's store ros skal lyde, de ville spille fodbold, men kom sjældent til afslutning faktisk kun en farlig af slagsen, som Køge/Solrød's målmand Anna Olsen tog sig af sikkert af. Således endte en til tider velspillet kamp med en sikker 1-0 sejre til Køge/Solrød.
Pigerne indstilling viste også at de absolut igen vil snakke med om pladserne til efterårets mesterrække.
Juniorerne godt fremme i Bonn
Juniorafdelingens førsteholdstrup er kommet godt frem til træningslejren i Bonn i Tyskland.
Sportslig kom de også godt igang og vandt deres første træningskamp mod et tysk ungdomshold med 6-1.
Nu står menuen på 2 gange hård træning dagligt indtil næste træningskamp som er mod et hollandsk U/hold.
Junior 2 spiller træningskamp mod Greve IF på mandag den 21. april. En god forberedelse til den udsatte kamp mod Vallensbæk IF som finder sted på Køges hjemmebane onsdag den 23. april kl. 18.45.
Andetholdet fik det ene point
Køges andethold i Danmarksserien var torsdag eftermiddag på besøg hos FB på Frederiksberg Stadion.
Kampen sluttede uafgjort 1-1 efter en målløs første halvleg.
- Et udmærket resultat af vores hold, der viste en god moran og intensitet i alle 90 minutter, siger træner Peter Juul Petersen.
FB bragte sig foran i begyndelsen af anden halvleg. Målet opstod efter et langt indkast.
Otte minutter før tid fik indskiftede Tommy Nielsen udlignet på hovedstød efter en dødboldsituation.
Kampen gav debut til de unge Thomas Hansen og Kasper Mortensen, som begge ydede en fornuftig indsats.
Køge-holdet spiller igen mandag den 21. april kl. 15.00 på hjemmebane mod rækkens tophold, Esbjerg fB.
19. april
Fans mødes inden ligakamp
Der bliver mulighed for, inden SAS Ligakampen mellem Køge og Silkeborg 2. påskedag, at opleve tre kampe mellem de to klubbers fans.
Kampene foregår på en oppustelig bane og starter kl. 14.00.
Selvom der er plads til masser af sjov og ballade bliver der også gået seriøst til værks, idet der spilles om en samlet førstepræmie på kr. 12.000.
Der er seks fanklubber tilbage. Alle møder alle inden en samlet vinder kan findes.
21. april
Poderne i deres første stævne
Lørdag den 26. april skal poderne - årgang 1998 - spiller deres første stævne i SBU-turnering.
På Køge Stadion afvikles følgende kampe:
Kl. 10.00: Herfølge BK 2-Køge BK og Lellinge IF-Tune IF
Kl. 10.30: Herfølge BK 2-Lellinge IF og Køge BK-Tune IF
Kl. 11.00: Tune IF-Herfølge BK 2 og Køge BK-Lellinge IF
Kom ud og se sjællandsk fodbolds absolut yngste udøvere af det ædle spil.
Et point til andet- og tredieholdet
Såvel andetholdet i Danmarksserien som tredieholdet i Serie 2 har været i ilden i påskedagene.
Danmarksserieholdet spillede 2. påskedag hjemme mod topholdet Esbjerg og overraskede ved at få det ene point med resultatet 1-1. Ibrima Sowe scorede Køges mål.
Tredieholdet spillede lørdag hjemme mod Fløng IF og også her bev resultatet 1-1. Claus Andersen scorede Køges mål.
Karantæne til Allan Nielsen
Med sit gule kort mod Silkeborg må Allan Nielsen sidde over, når Køge lørdag den 26. april møder FC København i den direkte TV-transmitterede SAS Ligakamp fra Køge Stadion.
Det er første gang, Allan Nielsen misser en kamp efter sit skifte fra Hvidovre til Køge i sommer.
Køge-triumf i Holland
Køges Drenge Ældste og Drenge Yngste har benyttet påskedagene til at deltage i internationale turneringer i nærheden af Breda i Holland.
Begge hold vendte hjem med førstepladser i bagagen.
Desuden var trupperne lørdag aften en tur i Amsterdam Arena for at se det hollandske Superligaopgør mellem Ajax Amsterdam og Roda Kerkrade som sluttede med hjemmesejr på 4-2 - for øjnene af næsten 50.000 tilskuere.
Derudover fik Køge-drengene lejlighed til at gæste PSV Eindhovens flotte stadion ved en rundvisning.
23. april
Sæsonens første nederlag til Serie 5
De to flotte sejre i de to første kampe skulle forsøges at blive fulgt op med en tredje sejr. Det var dog i en decideret topkamp mod et andet hold, der var ubesejret, nemlig Solrød FC.
Kampen blev tabt med 3-4 efter 2-2 ved pausen. Allerede efter et kvarters tid bragte Kim Frandsen Køge foran med 1-0, da han sikkert udnyttede et tvivlsomt dømt straffespark. I slutningen af halvlegen scorede Solrød to gange til 2-1 føring, hvor det sidste mål dog lugtede fælt af offside. Kort før pausen udlignede Køge til 2-2, da Michael Larsen flot steg til vejrs og hovedstødte til halvlegsresultatet.
Straks fra anden halvlegs start kom Solrød godt i gang, da de allerede efter 8 minutter havde så godt som afgjort kampen med to scoringer efter passivt Køge-forsvarsspil. Midt i halvlegen reducerede Jakob Melgaard til det, der skulle vise sig at blive slutresultatet.
Mod kampens slutning pressede Køge-holdet dog godt uden at blive rigtig farlige, hvis man ser bort fra et indirekte frispark ca. 10 meter fra mål.
Køges bedste spiller var Michael Larsen, som udmærkede sig ved en heroisk fight.
Ny sejr til Serie 4
Efter sidste uges tætte sejr skulle der forsøges at hive endnu en sejr i land. Vi kørte til Vallø for at møde det lokale hold. Kampen blev vundet med 2-0 med et mål i hver halvleg.
Straks fra kampens start var det et totalt dominerende Køge-hold, der satte sig på flæsket. På intet tidspunkt var Vallø inde i kampen vi kombinerede flot igennem Vallø-forsvaret gang på gang på trods af en meget skidt bane. Men alle de tilspillede målchancer blev misbrugt på det skammeligste. Efter et kvarters tid bragte Claus "Claudi" Jensen os foran med 1-0, da han sikkert udnyttede en tværpasning fra Søren Behrens. Resten af halvlegen formede sig som et tungt Køge-pres, men målene udeblev.
Straks fra anden halvlegs start fortsatte vi med at dominere nu endnu mere end i første halvleg. Og efter et kvarter spillede Søren Sørensen sig alene igennem efter et godt forarbejde af Thomas Rastad og scorede det slutresultatet 2-0.
Resten af kampen var Køge-chance på Køge-chance dog uden yderligere scoringer. Og 10 minutter før tid havde Vallø deres eneste forsøg på mål; et ufarligt hovedstød fra ca. 10 meters afstand.
En sikker sejr, som dog var alt for lille.
De mest markante Køge-præstationer var Jens Ibsen og Peder Amdi Richardt.
Hattrick af Anders Clausen
Tirsdag aften spillede Køge forårets anden kamp i Superligareserveturneringen. På udebane mødte Køge Farum, og Køge kunne trække sig tilbage med en sejr på 3-0 - alle tre mål scoret af Anders Clausen.
- Holdet leverede en rigtig god kamp, og for mange af spillerne var det atter at smage sejrens sødme en stor opmuntring, fastslår træner John Tune Kristiansen.
God moral hos "de gamle"
Moralen er i top hos Køges bedste Old Boys og Veteranhold. Det må slås fast efter tirsdag aftens turneringsrunde, hvor begge havde fordel af hjemmebane mod .h.v. Greve IF og Slagelse B&I.
Hos Old Boys var det meget vigtigt for Køge at hente tre points efter kun at have fået et point ud af sæsonens to første kampe. Det blev da også en meget spændende og intens forestilling mod et rutineret Greve-hold der bestemt ikke var kommet til Køge for at forære hjemmeholdet noget.
Køge vandt kampen 4-3 efter at Greve havde ført 1-0 ved pausen. Og da gæsterne 10 minutter efter pausen bragte sig foran 2-0 direkte på frispark troede man kampen for afgjort. Men Køge bed tænderne sammen og fightede sig tilbage i kampen. Blot tre minutter efter reducerede Lars Frisch og tændte fornyet håb. 2-2 blev det ti minutter senere ved Kenny Larsen på Carsten Jensens fortrinlige oplæg. Men Greve svarede promte igen. Blot to minutter efter udligningen stod det 3-2 til gæsterne. Men igen viste køgenserne høj moral, og med fem minutter igen udlignede Henrik Kalmer, og i dommerens tillægstid scorede Søren Kokholm sejrsmålet til 4-3.
Veteranerne gjorde Old Boys kunsten efter i sæsonpremieren mod Slagelse B&I, der førte 2-0 ved pausen. Men i anden halvleg vendte billedet totalt, og på to scoringer af Claus Larsen samt et af Jesper Rasmussen og Johnny Alsted blev 4-2 sejren bragt i hus.
Dame 1. Division i pokalkvartfinale
Torsdag den 24. april kl. 18.30 spiller Køges bedste damehold, der til daglig slår sine folder i 1. Division, en interessant kamp, nemlig kvartfinale i DBU's Landspokalturnering, hvor modstanderen er Århus-klubben Skovbakken der til daglig spiller i landets bedste række, Elitedivisionen.
- Vi glæder os utroligt til denne kamp som er et spændende afbræk i den normale turnering, og vi håber på at rigtig mange tilskuere vil komme ud på Køge Stadion og bakke holdet op i den vanskelige kamp, siger holdleder Louise Jacobsen.
Reunions varmer op til Køge-FC København
For at give publikum fuld valuta for entreen og give stemningen et ekstra lift, har Køge Boldklub bedt det lokale band, Reunions, om at varme op med rockmusik før SAS Ligakampen lørdag den 26. april mellem Køge og FC København.
Konceptet bliver det samme som sidste år, hvor Reunions spillede op til lokalbraget mellem Køge og Herfølge.
Reunions underholder i tidsrummet fra kl. 16.15-16.45.
24. april
Kæmpesejr til 89-drengene
Onsdag aften blev SBU turneringen genoptaget efter Påskeferien, og Køges Drenge Ældste - årgang 1989 - havde hjemmekamp med Søllerød-Vedbæk (en ny fusionsklub i det nord- sjællandske).
Det syntes dog ikke, at sammenlægningen havde haft nogen gavnlig indflydelse, for Køge vandt med ikke mindre end 9-1, efter stillingspausen 5-0.
Køge-drengene spillede i lange perioder rigtig flot fodbold med stor vægt lagt på at åbne angrebsspillet, så der kunne skabes farlige indlæg ind foran mål, hvor Mikkel "Måltyv" Sørensen var på pletten ikke mindre end seks gange (heraf et ægte hat-trick), Claus Olsen nettede 2 gange og Mikkel Jensen 1 mål.
Køge var foran 9-0 til der manglede et minut, hvor man lige pludseligt blev præsenteret for et særdeles flot mål fra modstanderens side.
Det var en herlig aften for drengene og alle os andre. Træner Per Clausen udtrykte efter kampen, at han syntes, at holdet havde spillet fremragende, og det kan vi kun give ham ret i. Næste kamp er lørdag eftermiddag i Hørsholm.
Også Køge 89-drenge i række 2 var helt oppe på dupperne i aftes, og de scorede faktisk også 9 mål i en kamp mod Rosenhøj (Hvidovre).Sejscifre- ne blev 9-4, og det endda på udebane..
Damejunior: Sejre sikrer selvtilliden
Påsken bød ikke på nogle turneringsmæssige udfordringer, hvilket var ensbetydende med, at holdet fra Køge Solrød skulle spille en træningskamp mod Gunslevholm's efterskole. Kampen blev til, idet Gunslevholm skal til DM for efterskoler i denne uge, og da de ikke havde fået modstand, mente de, at et møde med holdet fra Køge bugt kunne ændre dette.
Kampen blev afviklet i og på utrolige gode rammer med godt vejr og en indbydende bane. Fra første fløjt var Køge/Solrød over modstanderne, og kombinationer flød som smurt i olie. Specielt spillet langs jorden var godt, og da samtidig flere af holdet`s nøglespillere begyndte at vise klasse, så tingene spændende ud. De første 10 minutter havde holdet flere gode chancer, som dog lige løb ud i sandet, inden det blev rigtig farligt, og flere gange fløjtede dommeren offside på nogle lidt tvivlsomme situationer.
Desværre kom Gunslevholm noget ufortjent foran på en lidt skidt forsvarspræstation, da hjemmeholdet uden nævneværdig modstand kunne kombinere sig igennem deres venstreside, for til sidst at sparke kuglen sikkert i kassen. Dette blev som en rød klud for ansigtet af spillerne fra Køge/Solrød, da flere mente, at dommeren igen havde været dem imod. Heldigvis blev energien omdannet til fremragende spil og ganske fortjent kunne Kathrine Havlund udligne ganske kort efter på en fremragende spilning af Nynne Jerltorp. Nynne blev, som kampen skred frem, den helt store spiller, som stort set gjorde, hvad der passede hende, og det var da også hende, der på et dommedagsskud fra 25 meter sendte udeholdet i front efter en lille halv times spil.
Herefter var det som om, at hjemmeholdet ikke rigtig vidste, hvad de skulle gøre, da de aldrig havde været bagud før. Før dagens kamp havde de vundet alle deres kampe og havde en målscore på 42-0, så nu var gode råd dyre. Heldigvis for Køge/Solrød fandt hjemmeholdet aldrig ud af denne situation, og de kunne kort før halvleg bringe sig på 3-1 igen ved Kathrine Havlund, som i øvrigt ser ud til, efter en 4 måneders skadespause, igen at var på toppen.
Igen fra anden halvlegs start var det tydeligt, at det kun handlede om, hvor stor Køge/Solrød's sejre skulle blive. Godt nok fik hjemmeholdet mere spil, men de kunne ikke tilspille sig nogle åbne chancer mod et stærk spillende forsvar. Jo længere kampen kom frem, jo flere chancer kom Køge/Solrød til og kun fremragende spil af Gunslevholm's målmand Trine Freiesleben gjorde, at hjemmeholdet ikke fik en ordentlig sæk. Kun en enkel gang lykkes det at overrumple målmanden, og igen var det Nynne Jerltorp, som afsluttede smukt fra kanten af feltet.
- En god oplevelse, som må give holdet en stor pose selvtillid, inden næste lørdags kamp mod Præstø, som i øvrigt er stor favorit til at vinde rækken, udtalte ass. træner Jan Andersen kort efter kampen.
Næste uges kamp er som sagt hjemme mod Præstø lørdag den 26. april 2003, kl. 13.45.
Drenge Yngste: Flot indsats mod tophold
Drenge Yngste 1 - årgang '90 - spillede onsdag aften på udebane mod rækkens tophold fra Lyngby Boldklub. Kampen endte med sejr til Lyngby på 4-1. Et resultat, der bestemt ikke afspejler begivenhederne på banen. Spillemæssigt var det en meget lige affære, men Lyngby havde evnen til at udnytte en række blottelser i Køge-forsvaret, hvilket blev afgørende for kampen. I den modsatte ende af banen var heldet til gengæld ikke med Køge-drengene, der i flere situationer var direkte uheldige med ikke at få scoret. Et enkelt mål blev det dog til ved Emil Perstrup, der fik reduceret til pausestillingen 1-4.
Køges næste kamp er lørdag den 26. april i Holbæk, hvor Køge for tredie gang i træk er på udebane. Efter en vanskelig start, hvor Køge har formået at spille lige op med rækkens formodede to bedste hold, ligger der forhåbentlig point forude og venter.
25. april
Flot kamp hos årgang 96
Køge Boldklub' bedste hold i årgang '96 sæsondebuterede onsdag aften i Greve, hvor holdets første 7-mandskamp foregik.
Køge-holdet tabte efter en flot spillet kamp 3-5 til et Greve hold som på dagen havde heldet.
Køge førte både 1-0 og 2-1, men kunne desværre ikke fastholde føringen. Køge's mål blev scoret af Markus Jeppesen 2, og Kasper "Spir" Lyberg.
26. april
Andetholdet tabte også 0-5
Ikke nok med at førsteholdet i SAS Ligaen måtte lægge ryg til et nederlag på 0-5 til FC København. Andetholdet i Danmarksserien måtte et par timer forinden rejse hjem fra besøget hos KFUM København med samme forsmædelige cifre.
- Det er der ikke noget at sige til. Det var kun de første 10 minutter vi var med. Efter at KFUM kom foran 1-0 faldt vi helt sammen, og der er intet at sige til KFUM's fortjente sejr, lød det fra en ærlig Køge-holdleder Jan Madsen efter hjemkomsten fra Emdrupparken.
Tredieholdet i Serie 2 led årets første nederlag, da holdet på udebane tabte 1-4 til Store Heddinge BK. Og det selv Køge kom foran på et mål af Carsten Jensen.
Største hjemmebanenederlag i otte år
0-5 nederlaget til FC København var Køges største nederlag på egen bane i otte år.
Sidst Køge måtte forlade Køge Stadion med et nederlag på fem mål var den 23. april 1995 - i 1. Division - hvor Herning Fremad kunne rejse tilbage til det midtjyske med en sejr på 5-0.
Køges fjerde nederlag i træk
Bøtten skal snart til at vende for Køges SAS Ligahold, såfremt opholdet i landets fineste række ikke skal blive af kun et års varighed.
Nederlaget mod FC København lørdag aften var Køges fjerde nederlag i træk, og den kedelige serie har holdet ikke oplevet siden sommeren 1996, hvor klubben sluttede 1995/96 sæsonen af med to nederlag og indledte den efterfølgende sæson 1996/97 med to pointsløse kampe.
27. april
Danske Bank-kunder til fodbold
Danske Bank, talentsponsor i Køge Boldklub, havde sendt 40 kunder,med bus, sammen med de 2 ungrådgivere Mai Hansen og Sisse Larsen,til kampen Brøndby-Køge.
Vi startede med en rundvisning på stadion ved Kim Vilfort,og gik derefter op og spiste en dejlig buffet i Vilfort-lounge!
Alt i alt en dejlig dag, det eneste, der kunne have været bedre var resultatet, udtaler ungrådgiver Sisse Larsen.
Poderne fik fin debut
Lørdag formiddag afvikledes det første SBU 5-mands stævne for Poder - årgang 1998.
De små herlige fodboldspillere var ude i deres første turneringskampe nogensinde, og de gik alle til sagen med brask og bram.
Udover Køge deltog også Herfølge BK, Tune IF og Lellinge IF i stævnet, der blev vundet af Herfølge.
Køge indledte stævnet med et nederlag på 1-4 til de senere vindere. Herefter blev det 7-1 over Tune IF og til slut 12-0 over Lellinge IF.
Køges hold bestod af Patrick Unger, Johannes Westerdahl, Nicklas Sørensen, David Nielsen og Anton Weber.
- Alle spillerne kom på scoringslisten, og alle glæder sig nu til næste stævne som afvikles lørdag den 10. maj i Herfølge, fortæller holdets leder Randi Bro.
Anden gang der scores fem mod Holbek
Lørdag aften den 26. april var ikke særlig morsom for Køge-keeper Carsten Holbek. Fem gange måtte den snart 30-årige målmand hente bolden ud af eget net i kampen mod FC København. Og uden en god indsats fra hans side kunne det være gået endnu værre for Køge der det meste af kampen kun var statister overfor DM-aspiranterne fra Østerbro.
Det har Carsten Holbek kun oplevet en enkelt gang før i sine 163 førsteholdskampe for Køge - nemlig for snart seks år siden, hvor Køge i 1. Division tabte 1-5 til IF 32. Også på Køge Stadion.
Drenge Ældste fortsætter sejrsrækken
Lørdag var Drenge Ældsteholdet på udebane mod Hørsholm-Usserød og vendte hjem med en 3-1 sejr i bagagen. 1. halvleg sluttede 2-0 på mål af Mikkel Sørensen og Mikkel Jensen. Det tredje mål blev sat ind af Mads Poulsen.
Det var ikke så godt spil som tidligere på ugen, fortæller træner Per Clausen, men han er naturligvis sammen med sine drenge glad for, at der også kom 3 points i skuffen på en dag, som måske var en smule præget af mangel på engagement hist og her på holdet.
Det kan og bør drengenee rette op på, når man lørdag den 3. maj på hjemmebane tager imod AB, der også har lagt meget flot ud i sine forårs- kampe. Indtil nu har de ikke sat ét eneste point over styr.
God weekend for Juniorafdelingen
Det blev en resultatmæssig god weekend for Juniorafdelingen i Køge. Førsteholdet i 1. Division mødte lørdag BK Frem på hjemmebane og fik en sikker sejr på 1-0. Morten Overgaard stod for Køges enlige mål efter 25 minutters spil i 1. halvleg.
- Træningslejren i Tyskland har givet os det ekstra løft vi havde brug for, siger cheftræner Kim Hansen. - Set over hele kampen havde vi godt fat i Frem fra 1. minut til slutfløjt.
Sebastian Bahne måtte udgå med en alvorlig skade, hvor alvorlig skaden er, det har vi først en ide om i kommende uge når Sebastian har været til en nærmere undersøgelse hos læge.
Næste opgave for 1. holdet er udekampen lørdag den 3. maj mod B.93. Stilling lige nu i 1. Division er den, at Hvidovre IF og Køge har hver 6 points, B.93 har 4 points, Albertslund IF og Holbæk B&I hver 3 points, BK Frem har 1 point.
Andetholdet mødte ude topholdet fra Ejby IF 1968. Køge lod sig ikke skræmme af at flere af Ejbys spiller var årgang 86 og store som 2. års ynglinge.
Lige fra starten satte Køges junior sig på kampen med godt pasningsspil anført af anfører Misha Sadaatmand som selv stod for 2 fremragende mål, den ene i "Ronaldo"-klassen oppe i det ene kryds....
På intet tidspunkt var Køges sejr truet. Ejby fik dog scoret 2 gange på lidt forsvars fejl hos Køge. Årsagen nok at Philip Christensen måtte udgå af forsvaret allerede i 1. halvleg da han stadig har problemer med den ene fod efter træningslejren i Tyskland. Kenneth Nielsen fik dog samlet forsvaret i løbet af 1. halvleg og stod en rigtig god kamp som bagerste mand.
Køges 3. mål blev scoret af Allan Rahman så de to målmaskiner Misha og Allan er i gang igen efter påskeferien. Andetholdets træner Michael Melbye måtte konstatere at efter at der nu er ro i truppen.
- Og så er drengene begyndt at spille fodbold som Køge er kendt for. Lad bolden lave arbejdet med hurtige kombinationer og så er det jo godt at vores målsluger er i gang igen, siger Michael Melbye.
Stilling lige nu for 2. holdets rækker er: Ejby IF 1968, SB 50 Ishøj og Herfølge BK har alle 6 points. Køge har 4 points, B.1973 Herlev 3 points og Vallensbæk IF 1 point.
Næste opgaver for andetholdet er onsdag 30. april ude mod B.1973 Herlev og hjemme lørdag 3. maj mod Herfølge.
Tredieholdet kommer ikke i kamp mere, da det i den forløbende uge blev besluttet at trække 3. holdet fra Junior 2. Ikke en god beslutning, men da vi har mistet en del spillere til en anden klub i området, så besluttede vi at samle de resterende spillere på 2. junior og koncentrerer vores indsats der.
Ny teknisk træner til hjælp for Michael Melbye bliver offentliggjort i kommende uge og vi skal i juniorafdelingen nok sørge for at alle nu for det sjovt i 2. række i Køge Boldklubs juniorafdeling.
De spillere som vi har tilbage fra 3. holdet skal godt nok i kamp onsdag den 30 april, siger Michael Melbye, men det er i Parken mod Ukraine inviteret af ungdomsformand Rene Unger og juniorafdelingen.
Veteranerne ude af LP-turneringen
Køges bedste veteranhold spillede søndag formiddag på udebane mod Hørsholm-Usserød IK i første runde af DBU's Landspokalturnering 2003.
Et afbudsramt Køge-hold måtte drage hjem fra det nordjællandske med et nederlag på 0-2 og dermed er holdet ude af årets LP-turnering.
- Det var helt i orden Hørsholm vandt. De havde masser af tilbud, mens vi faktisk ikke havde nogen nævneværdige forsøg på kassen, fortæller holdleder Kurt Ejlertsen.
Hørsholms to mål faldt dog først i kampens sidste fem minutter.
Køges veteraner, der i tirsdags kom godt fra start med 4-2 hjemmesejren over Slagelse B&I i sæsonpremieren, spiller allerede igen mandag den 28. april kl. 19.00 på udebane mod Herfølge.
28. april
Flot sejr til Køges damer
Dameafdelingens flagskib i 1. Division vandt søndag med 2-0 over topholdet fra Skovlunde IF.
Sejren kom i hus på god moral og gejst og så havde Mie Warberg en super dag i Køge-målet.
Køge kom foran på en hovedatødsmål af Jeanette Hansen efter et godt indlæg fra højre kanten. I resten af kampen pressede Skovlunde hårdt på for at få det udlignene mål og det var meget tæt på flere gange. Kort før tid fik Køge's Christiane Engbo en friløber fra midten og efter at have afdriblet målmanden scorede hun til slutresultatet 2-0.
Køge er nu på fjerdepladsen med fire points op til Vejlby på førstepladsen og tre points op til Viborg på andenpladsen.
Begge hold som Køge mangler at møde.
Næste kamp er lørdag den 3. maj kl. 13.30 på udebane mod Thisted.
Damejunior: Fight fra første fløjt
Efter en lang turneringspause var de lokale piger fra Køge/Solrød sultne, som unge løvinder, for at få nogle point på kontoen. På papiret kunne opgaven ikke blive sværere, idet modstanderen hed Præstø, som inden dagens kamp var ubesejret og havde et målgennemsnit på 7,5 pr. kamp og kun lukket 1 mål ind.
Stemningen i truppen var utrolig positiv efter de sidste ugers gode resultater, og derfor var optimismen også stor, inden mødet med de sydsjællandske favoritter. Desværre gik holdet`s ene forsvars spiller, Mette Sander, i stykker under opvarmningen.
Fra første fløjt sad de lokale piger tæt på udeholdet, og der blev arbejdet, som om det gjaldt liv eller død. Kampen bølgede frem og tilbage på midtbanen, som var en sand parade af unions- og landsholdsspillere, ikke færre end 4 landsholdsspillere og 5 unionsspillere var på banen. Kampen`s start var fattig på chancer, og som så tit set, skulle der en dødbold til at prikke hul på bylden. Et frispark fra højreside blev efter 20 minutters spil sparket knald hårdt ind langs jorden af Præstø`s Maria Krøyer. En situation hvor Køge/Solrød's forsvar ikke så særlig godt ud. Lidt ufortjent men alligevel godt for kampen for herefter hævede spillet sig endnu en tand, hvor specielt hjemmeholdet satte sig tungt på kampen.
Et opspil i Køge/Solrød's højre side efter 35 minutters spil førte til en løbeduel mellem Præstø`s sweeper og Kathrine Havlund, hvor sidst nævnte træk sig sejrrigt ud, for blot sekunder senere at blive fældet i det kriminelle felt, hvorefter dommer korrekt pegede på pletten. Dette spark tog Stine Søndergård sig sikkert af, og kampen var herefter igen helt åbent.
Efter halvlegen virkede det som om, pigerne havde fået råt kød, og der gik dog heller ikke mere end 45 sekunder før Køge/Solrød's Nynne Jerltorp i bedste Ingemar Stenmark stil afdriblede fire mand inklusiv Præstø`s målmand Trine Freiesleben for til sidst at sparke bolden i det tomme mål. Et sandt chok for alle, hvor specielt udepublikummet blev noget stille, i en i øvrigt fantastisk ramme med omkring 60 tilskuere.
Herefter bølgede kampen igen frem og tilbage, og som tiden skred frem, skulle det vise sig, at der kom masser af chancer i begge ender. Efter små 10 minutters spil lykkes det Præstø at udligne efter nogle flotte kombinationer i holdet`s venstre side. Et ikke helt uretfærdigt resultat efter spil og chancer, men så skete det, man roligt kan betegne som gummiben, for to gange inden for kort tid fik Køge/Solrød friløbere, som ganske uforståeligt blev brændt. Holdet fik herefter resultattavlen`s kolde skulder, idet Præstø`s Maria Krøyer endnu engang ganske tørt sparkede et frispark i nettet efter samme, set med Køge/Solrød øje sørgelige forsvars opdækning.
Som konsekvens heraf ændrede hjemmeholdet opstilling, hvorefter man satsede ved at tage en forsvar ud til fordel for en angriber. Desværre for hjemmeholdet blev der ikke scorede yderligere, og lidt ufortjent kunne Præstø rejse hjem med de tre turneringspoint.
- Når vi ikke formår at score på så oplagte chancer, så har man vel heller ikke ret til at være skuffet, udtaler en tydeligt nedslået ass. træner Jan Andersen kort efter slut fløjtet.
I dag viser vi fantastiske takter i store dele af kampen, og kun sort uheld gør, at vi ikke står med point nu. Det vigtigste er nu, at vi viderebringer det gode spil til næste kamp, og så er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal snuppe de næste tre point.
Næste kamp for dame junior holdet er lørdag kl. 11.30 i Herstedøster.
Sejre til Old Boys og Veteraner
Mandag aften var førsteholdene hos Old Boys og Veteran i ilden - begge på fremmed græs.
Old Boys 1 vandt i Eliterækken 2-0 mod Farum BK. Søren Andersen scorede begge Køges mål.
- Det første mål var resultatet af et eminent opspil, hvor Søren Kokholm og Brian Nielsen lavede forarbejdet,og det andet faldt på straffespark - begået mod Søren Andersen der altså selv scorede fra 11-meterpletten, fortæller holdleder Ole Ingemann.
Veteranerne var ude i lokalopgør mod Herfølge BK, og vendte hjem med en sikker sejr på 4-1. Søren Kanne scorede hattrick, mens Allan Friis sørgede for det fjerde mål.
- Vi spillede en rigtig flot kamp, og kørte bolden fornuftigt rundt i fine kombinationer, siger holdleder Kurt Ejlertsen.
Kæmpesejr til U/21
Mandag aften spillede Køge sæsonens anden kamp i DBU's U/21-turnering. På hjemmebane havde køgenserne besøg af Ølstykke FC, og træner Peter Sørensen og holdleder Hans Larsen kunne med tilfredshed fra sidelinien se deres hold sende gæsterne hjem til Nordsjælland med en ordentlig sæk på 9-1 efter 3-1 ved pausen.
Køge havde endda chancer til en endnu større sejr. Indenfor de første 10 minutter havde Tommy Nielsen således to store muligheder for at bringe sit hold i spidsen - men i stedet blev det gæsterne der kom på 1-0 efter et lille kvarters spil, da et forsøg fra kanten af straffesparksfeltet blev rettet af og snød målmand Mads Olsen.
Køge kom dog hurtigt over scoringen, og ti minutter senere udlignede ynglingespilleren Martin Rosenkrads på et flot langskud. Christian Pedersen gjorde det til 2-1 ti minutter før pausen på hovedstød efter hjørnespark, og fem minutter senere var Christian Pedersen i oplæggerens rolle da han serverede bolden til Tommy Nielsen, der kunne sendte bolden i nettet til pauseføringen 3-1.
Fem minutter efter pausen bragte Christian Pedersen Køge på 4-1 - næsten et tro kopi af hans første mål. Igen på hjørnespark - ved fjerneste stolpe.
Herefter dalede spillets kvalitet indtil det sidste kvarter, hvor Køge atter skruede turboen på, og på blot ti minutter scorede fem mål til slutresultatet 9-1.
Specielt Morten Rasmussen markerede sig i denne periode med fire flotte scoringer. Først på et lop over den fremstormende Ølstykke-målmand. 5-1. Morten Rasmussen gjorde det til 7-1efter Thomas Kjærs flotte forarbejde i venstre side. 8-1 blev det direkte på frispark a la Beckham, inden 9-1 målet og et vaskeægte hattrick blev en realitet da han blev spillet fri på en flot set aflevering fra Kasper Mortensen og sikkert udplacerede keeperen. Tommy Nielsen blandede sig i Morten Rasmussens one-man-show da han scorede til 6-1 på en ripost efter at målmanden havde halvklaret et forsøg fra Ebrima Sowe.
Køge har maksimumpoints efter to kampe (4-1 over B.1903 for to uger siden). Næste modstander er IF Skjold Birkerød mandag den 19. maj i Birkerød.
Køges hold mod Ølstykke FC:
Mads Olsen, Martin Rosenkrands, Kasper Mortensen, Kasper Larsen, Christian Pedersen, Thomas Hansen, Søren Nielsen, Morten Rasmussen, Casper Grønn, Tommy Nielsen og Brian Gellert.
I anden halvleg kom Martin Langelund, Ebrima Sowe og Thomas Kjær på banen i stedet for Søren Nielsen, Brian Gellert og Thomas Hansen.
29. april
Juniorafdelingen forstærker trænerteametFinn Åge Rasmussen, tidligere Drenge 1 træner i Køge BK, bliver pr 1. maj og frem til sommerferien tilknyttet som teknisk træner i Juniorafdelingen.
Finn Åge Rasmussen vil sætte fokus på de talenter som er på 2. Junior og yde erfaring og teknisk støtte til Michael Melbye som vil tage sig af den daglige træning.
- Det er meget vigtigt at vi nu for ro omkring 2. junior og implementeret vores målsætning at få fokuseret på de talenter vi har i årgang 88 og som i dag mangler lige det sidste for at komme op på 1. juniorniveau - siger cheftræner Kim Hansen og fortsætter:
- Jeg vil samtidig gøre opmærksom på at alle har en chance for at komme op i 1. holds truppen. Den 1. holds trup vi har lige nu er sammensat af de spillere som har de kvaliteter og det niveau der er brug for lige nu, men hårdt seriøst arbejde og træning fra vores talenter på 2. holdet kan hurtig skifte navnelisten på 1. holdet.
- Finn Åge Rasmussen og Michael Melbye er derfor en meget vigtig prik for juniorafdelingen, og jeg er sikker på at vi nok skal få resultaterne at se under perioden slutter Kim Hansen.
Finn Åge Rasmussen Teknisk Træner Køge Juniorafdeling
Født: 30. juli 1955
Uddannelse: I afslutning af læreruddannelse
Sportslig baggrund: Køge Drenge 1, andre træneropgaver udenfor Køge BK
Favorithold: FC Barcelona
Favoritspiller: Jon Dahl Tomasson
Sadaatmand topscorer hos juniorerne
Efter tre spillerunder i foråret, har Misha Sadaatmand lagt sig øverst på den interne topscorerliste i Juniorafdelingen.
Misha Sadaatmand, der er årgang 87, har scoret 3 gange. Sebastian Bahne, årgang 87 og Allan Rahman, årgang 88, følger efter med hver 2 scoringer, mens årgang 87'erne Morten Overgaard og Jesper Sneholm hver har scoret 1 mål.
30. april
Ynglinge: Nederlag i lokalopgør
Førsteholdet i Ynglinge 1. Division spillede i lørdags på hjemmebane lokalopgør mod Herfølge.
Køge begyndte kampen bedst med et godt pres på Herfølges midtbane, men efter 10 minutters spil udnyttede Herfølge en fejl i Køges forsvar og scorede til 0-1.
Herefter faldt Køges spil lidt sammen og samtidig måtte midtbaneslideren Anders Nielsen udgå med en skade.
Herfølge fortsatte med at spille lange bolde frem til angriberne, men Rasmus Dybdal og Martin Friis havde godt styr på Herfølge angriberne. Samtidig var målmand Nicolaj Munk Olsen en sikker sidste skanse og mod halvlegens slutning tilspillede Køge sig flere store målchancer som desværre blev misbrugt.
I 2. halvleg fortsatte Køge det gode spil og Stefan Petersen kunne fortjent udligne til 1-1, og kampen bølgede herefter frem og tilbage og med et kvarter igen fik Herfølge et tyndt frispark lige udenfor Køges straffesparksfelt. Herfølge tog frisparket hurtigt inden Køges forsvar var kommet på plads og scorede til slutresultatet 1-2. I den situation burde Køgespillerne havde været mere kyniske og forhindret at frisparket kunne tages hurtigt.
Køge havde fortjent at få uafgjort i en meget lige kamp, nu venter der Køge en spændende kamp på udebane på lørdag i B.93.
Andetholdet i Ynglingemester spillede i lørdags på hjemmebane mod RB 06 og her var Køge i anderledes kamphumør.
Thomas Andersen bragte Køge på 1-0 i kampens start. Efter 20 minutters spil lykkedes det RB 06 at udligne til 1-1, men Mads Petersen scorede til 2-1 mod halvlegens slutning.
I 2. halvleg pressede RB 06 Køge tilbage på banen, men Køge fightede så det slog gnister og mod kampens slutning scorede Mads Tranberg til slutresultatet 3-1.
Køge har nu vundet 2 kampe ud af 3 og ligger med i toppen af rækken.
Holdet spiller onsdag aften på hjemmebane mod Kalundborg Alliancen.
Lilleput Ældste 1 vandt lokalopgør
Mens det gik galt for Køges Ynglinge vandt Lilleput Ældste 1 (årgang 91) sæsonens første lokalopgør mod rivalerne fra Herfølge - endda i Herfølge.
I kampen, der var meget lige og meget fair spillet, kom Køge forholdsvist hurtigt foran 1-0 på en scoring ved Rasmus Sørensen. Det var tydeligt at holdet var meget opsatte til kampen. Kampen blev afviklet som et rigtigt lokalopgør, hvor særligt Køges hold kæmpede det bedste de havde lært.
Ved stillingen 1-0 fik Køge endog en scoring underkendt for off-side af den ellers udemærkede dommer. Senere i halvlegen fik Køge dog lidt luft, da Jojo Quarm bragte dem foran 2-0 - inden Herfølge reducerede til 2-1 på et af deres altid farlige hjørnespark.
Ved sideskiftet fik Køge vinden mod sig, og trak sig længere tilbage på banen - men trods Herfølges øgede pres fik Jojo Quarm bragt Køge på 3-1.
Midt i halvlegen reducerede Herfølge endnu engang til 3-2 og herefter belv Køge presset kraftigt over hele banen. Drengen kæmpede dog bravt og red stormen af, og fik med resultatet bragt sig over Herfølge i den samlede stilling.
Det var igen en rigtig god kamp mod de sportslige kammerater fra Herfølge. Fidusen i kampen gik til målmand Nichlas Witten.
Lilleput Yngste møder Helsinge
I anden runde af SBU's pokalturnering 2003 skal Køges Lilleput Yngste på langfart. Holdet har nemlig trukket udebane mod Helsinge SI, der til dagligt spiller i 3'er rækken.
Kampen spilles onsdag den 7. maj kl. 19.00 på Helsinge Stadion.
Tredie runde afvikles i uge 21 - og køgenserne skulle gerne være med i hatten nårder trækkes lod til denne runde.
Damejunior skal til Lillerød
I SBU's pokalturnering 2003 for Damejuniorer er man nået frem til anden runde.
Her skal Køge/Solrøds hold en tur til Lillerød for at møde hjemmeholdet på Skovvang Stadion.
Kampen spilles tirsdag den 13. maj kl. 18.45.